Blandt de små folke-elbiler er der vel ingen, der har lidt under så meget forventningspres som VW ID.3 – efterfølgeren til e-Golf. Det virker, som om den, lige siden den blev afsløret i september 2019, er blevet talt op som den, der endelig kunne slå Tesla.
Spol et år frem, hvor de første registrerede biler er rullet ud af fabrikken, og ID.3 har etableret sig som den klart bedst sælgende elbil i Norden de første to måneder i salg. Og det til trods for, at der er rapporteret om flere problemer med softwaren.
Før vi fik vores eksemplar af ID.3 1st Max (den største udstyrspakke) til test, havde vi hørt om småfejl ved teknologien om bord, men vi forventer, at det er fejl, der vil blive rettet med fremtidige opdateringer. F.eks. at App Connect ikke fungerede i testperioden, så vi ikke fik prøvet hverken CarPlay eller Android Auto. Funktionerne er netop blevet udbedret, men desværre ikke i tide til, at jeg kan udtale mig om implementeringen af dem.
Lidt om det praktiske
Hvordan ID.3 er blevet modtaget af pressen, var allerede kendt, før jeg fik bilen til test for nogle uger siden. Derfor vil jeg ikke gå så meget ind i rækkevidden (420 km), det manglende anhængertræk eller det lille bagagerum på 385 liter.
Ja, kabinen er stor nok til, at også voksne kan bruge bagsædet. Ja, det er imponerende for en lille bil på godt fire meter. Men nej, de samme voksne kan ikke tage særlig meget bagage med på turen. En barnevogn? Måske, hvis man fjerner hattehylden. En klapvogn går.
Ikke premium-lydanlæg
Det, jeg først og fremmest ville teste bilen for, var lydanlægget. Den information, vi havde fået før lanceringen, var at ID.3 kunne opgraderes med lydanlæg fra Beats Audio. Fedt! Det skulle dermed være en test, hvor jeg primært fokuserede på, hvad et godt lydanlæg kan gøre for køreoplevelsen. Digitale kørselsassistenter, head-up-display og infotainment er vældig rart, men lyden af god musik også skal tages med i den samlede oplevelse.
Desværre har Beats indtil videre glimret ved sit fravær i samtlige udgaver af ID.3. Forståeligt på de første modeller, men importøren har heller ikke kunnet fortælle os, hvornår de masseproducerede udgaver, som nu kan bestilles, bliver tilgængelige med Beats-anlæg. Om overhovedet. Det er en skam, for det anlæg, der er præinstalleret, er ikke noget at prale af.
Vi får i alt syv højttaler-enheder, der er fordelt på diskanter på A-søjlerne foran, bas/mellemtone-enheder i fordørene, en centerhøjttaler på instrumentbrættet og en fuldtone-enhed i hver dør bagi. Ingen ekstra subwoofer-enhed til at tage sig af dybbas-effekterne og ingen ekstern forstærkereffekt. I stedet sidder al forstærkereffekt i hovedenheden.
Ringe lyd
Det er sørgeligt at konstatere, at ID.3 1st Max har det ringeste lydanlæg, jeg hidtil har hørt i en fuldt udstyret elbil. I betragtning af at ID.3 har en velkonstrueret kabine med god dæmpning af lyd udefra, er det ekstra ærgerligt. Fraværet af motorstøj er et ideelt udgangspunkt for et veldrejet lydanlæg. Forestil dig den stilhed, men omgivet af vellydende musik. Drøm videre.
Billie Eilishs musik plejer at slå fra sig i bassen. Ikke her, selv om det hjælper lidt at justere bassen med tonekontrollen. Men ikke for meget, for så begynder det hurtigt at skurre, når paukerne i Stravinskijs Ildfuglen dundrer løs.
Diskantgengivelsen er også ret trist og mangler luft og detaljer i bækkener og violiner. Det lyder okay i forhold til, hvad man forventer af et standard lydanlæg, men det er altså ikke nogen helt standard bil. God plads til forbedring.
Sammenlignet med det originale anlæg i min egen Nissan Leaf årgang 2013 er VW-anlægget ganske vist en pæn tak op. Men den ældre Leaf er også dårligt udstyret generelt, og hvis man køber en ny Leaf i dag, får man faktisk mulighed for at vælge Bose-lydanlæg med både subwoofer og en relativt kraftig multikanals effektforstærker. Til en pris et godt stykke under ID.3, men ikke meget dårligere rækkevidde.
Biler med bedre lyd
Krell-anlægget i Hyundai Kona jorder lyden i ID.3, og her får man faktisk væsentlig længere rækkevidde til en meget lavere pris. Så må vi også nævne Polestar 2 med Harman Kardon-anlæg til omtrent samme pris som ID.3. Også den med længere rækkevidde.
Og så har vi ikke engang nævnt Tesla Model 3, der koster omtrent det samme som ID.3. Langt bedre lydanlæg, og hvis man vælger Long Range-versionen, får man en overlegen rækkevidde på hele 580 km. Også den fås til samme pris som ID.3, hvis man ikke vælger den ypperste selvkørsel.
Livlig nok
Når vi ser bort fra det mangelfulde lydanlæg, er ID.3 absolut en god bil at køre. Den har en ret livlig acceleration (0-100 km/t på 7,3 sekunder), men for at mærke den ordentligt skal bilen sættes i Sport-kørselstilstand. Ellers vil man opleve en momentforsinkelse, der gør den lidt for forsigtig. Ikke ulig hvad jeg oplevede med Honda e.
ID.3 er da også en større bil, og vægten kan mærkes i form af, at den kan krænge lidt i svingene. Det er langtfra den skarpeste, mest spændstige bil, jeg har haft fornøjelsen af at køre, men det er måske heller ikke pointen med en folkebil som denne.
Hvad man derimod burde kunne forvente af Volkswagen, er tysk præcision i topklasse. Det var dog ikke hovedindtrykket i testperioden, med lidt for mange bugs.
Fartpilot til besvær
F.eks. kunne den prædiktive fartpilot pludselig sænke farten til 50 km/t på motorvejen, hvis den så et 50 km/t skilt i periferien. At man så ligger i den hurtige venstre bane, er den ligeglad med. Og hvis man skulle finde på at sætte fartpiloten til 15 km/t over en fartgrænse på 80 km/t (ikke at du skal det), så sænker bilen automatisk farten til 90, når den pludselig ser et 90 km/t skilt.
Lysstriber fungerer når de selv vil
En cool funktion, når man har plottet en adresse ind i GPS’en, er at en lysstribe vandrer hen over instrumentbrættet i den retning, man skal dreje. En ekstra påmindelse ud over head-up-displayet og infotainment-skærmen. Problemet er bare, at lysstriben kun dukkede op indimellem, uden noget klart mønster, som jeg forstod. Med andre ord kan man ikke stole på, at den vil gelejde én gennem ruten.
Upålidelig vejbaneassistent
En anden irriterende ting, som kan være direkte farlig, hvis man stoler for meget på den, er at vejbaneassistenten ikke gør sit job ordentligt. Man kan som regel mærke, at det rykker lidt i rattet, hvis man kommer for tæt på midterstriben eller kantlinjen. Men slet ikke altid. Nogle gange følger bilen svingene, andre gange ikke.
Noget, jeg derimod vil rose Volkswagen for, som Hyundai Kona mislykkedes med, er at bilen fatter, at man holder på rattet, selv om man holder én hånd i nederst på klokken seks eller en på klokken otte og en på klokken fire. På længere ture bliver det hurtigt trættende, hvis bilen blinker og pinger, fordi den mener, at man ikke holder hænderne på rattet, selv om man faktisk har det anbefalede greb til langturskørsel.
Konklusion
Når man testkører en bil – selv om man har den i nogle dage, som jeg havde – er det meget let at påpege alle de mangler, den har. Man glemmer ofte de gode ting, fordi man er så vant til at køre bil, at man ikke tænker over dem. Komfort mærkes kun, når den ikke er der, og det samme gælder gode daglige køreegenskaber.
Men sandheden er, at ID.3 trods sine svagheder er en god bil at køre. Og når Volkswagen har fået has på småfejlene (de er allerede begyndt at rulle opdateringer ud efter testperioden), så vil det være en fed bil.
Den er god at køre, den har et meget moderne præg – de udvendige lys er også et frisk pust. Den er lige præcis stor nok til folk, der ikke er i småbarnsfasen med bagudvendte barnesæder og barnevogne, og ikke har brug for masser af bagageplads. Eller anhængertræk. Og den virker rigtigt prissat. Du ved, du får kvalitet her.
Men den har desperat brug for et opgraderet lydanlæg som tilvalg.