24 hårde julepakker
Den perfekte julegave kører på strøm.
1: Systemkamera: Canon EOS M50
Ideelt til nybegynderen
Canon-kameraet er så enkelt, at alle kan få fine billeder.
Det lille systemkamera giver knivskarpe billeder og glasklar 4K-video. Det er også så nemt at bruge, at du kan sende det gamle spejlreflekskamera på pension. Canon-kvalitet hele vejen igennem, og det kan ses på billederne. Den perfekte julegave til den ivrige fotograf.
Pris: 5.900 kr / canon.dk
2: Pladespiller: Yamaha Vinyl 500
Trådløs grammofon
Det bedste fra begge verdener.
Med både Bluetooth, Wi-Fi og AirPlay indbygget er Vinyl 500 pladespilleren til det moderne hjem. Alt, hvad du behøver, er et par trådløse højttalere, så kan du afspille fra Spotify eller vinyl og streame musikken til alle rum i huset. Hvis du har flere højttalere koblet sammen trådløst. En julegave, der vil overraske positivt.
Pris: 5.095 kr / yamaha,com
3: Mobil-cover: Mujjo Leather Wallet
Luksus til mobilen
Forkæl modtageren med blødt læder.
De tynde mobil-covers fra hollandsk Mujjo har længe været blandt vores favoritter. Blødt læder med plads til kørekort, betalingskort eller ID gør Mujjos covers både behagelige og praktiske. De findes til de fleste mobiler og fås i flere farver. Overkommelig luksus til mobilen, med andre ord.
Pris: 41 Euro / mujjo.com
4: Smartphone: Punkt MP 02
Call me
Verdens næst-enkleste mobiltelefon.
Denne lille telefon holder de sociale medier på en armlængdes afstand. Med MP02 kan du kun ringe, sende SMS’er og dele 4G-netværket med laptoppen for at have trådløs forbindelse i hele verden. Den kan også minde dig om aftaler og vække dig, og har op til 12 dages batterilevetid. Nemt og bekvemt.
Pris: 2.500 kr / punkt.ch
5: Social billedramme: Denver Frameo PFF-1010
Del billeder direkte med dine nærmeste
Det er ikke alle billeder, der skal deles med hele verden. En social billedramme er sagen.
Denver Frameo er en digital fotoramme med IPS-skærm, hvor du kontrollerer, hvilke billeder og hvilken tekst der vises, ved at sende billeder til rammen fra mobilen med Frameo-app’en. Perfekt til dig, der gerne vil have foto-opdateringer fra dine nærmeste på en mere fysisk måde uden at skulle logge ind på sociale medier.
Pris: 899 kr / denver-electronics.com
6: LED-lampe/Bluetooth-højttaler: Kooduu Synergy
Lampe er både højttaler og opbevaring til drikkevarer
En højttaler, der lyser, eller en lampe med lyd? Uanset hvad, så holder den drikkevarerne kolde.
Kooduu Synergy er ikke som andre Bluetooth-højttalere. Vi mener lamper. Nej, vi mener vinkølere. Et cool Kinder-æg med både bærehank og genopladeligt batteri med op til fem timers spilletid eller 12 timers belysning. I toppen kan du have både isterninger og en flaske boblevand med eller uden alkohol. Om den lyder godt? Aner det ikke – who cares? Fås i tre forskellige størrelser.
Pris: 999 kr / kooduu.com
7: Støjreducerende hovedtelefoner: Sony WH-1000XM3
De bedste støjdæmpende
Flyt dig, Bose. Sony WH-1000XM3 er verdens bedste hovedtelefoner med støjreduktion.
Komforten er superb, støjreduktionen gør dem stille som graven, og de har en frekvenslinearitet, som vi ikke har hørt magen til. Lyden er endnu bedre end før med bedre dynamik og baskontrol. Læg hertil ekstremt hurtig opladning (fem timer på ti minutter), og Sony WH-1000XM3 er simpelthen de bedste støjreducerende hovedtelefoner lige nu.
Pris: 2.799 kr. / sony.dk
8: Actionkamera: GoPro Hero7 Black
Bedre stabilisering fra actionkongen
GoPro har forbedret deres flagskib, og Hero7 Black har fået bedre billedstabilisering.
GoPro Hero6 Black var et lækkert kamera, da det kom sidste år med 4K-opløsning og 60 fps. Men med den opløsning fik vi ikke elektronisk billedstabilisering. Det gør vi endelig nu og endda meget forbedret. Ligesom forgængeren er kameraet vandtæt ned til ti meter uden hus. Prisen er også lavere ved lanceringen: 3.300 kroner mod 3.500 for forgængeren.
Pris: 3.399 kr. / response-nordic.com
9: 4K UHD Blu-ray samling: The Dark Knight Trilogy
Skarpere Batman
“Let’s put a smile on that face!” Blu-ray-film er et sikkert hit under juletræet.
Christopher Nolans Batman-trilogi med Christian Bale i hovedrollen anses for at være den bedste version af Nattens Ridder på film. Den er også en visuel nydelse med flere scener i det storslåede IMAX-format. Nu kan du se Batman Begins, The Dark Knight og The Dark Knight Rises i remastered 4K-version og HDR-kvalitet med rigere kontrast og farvespektrum. En perfekt gave til film- og hjemmebio-entusiasten!
Pris: 649 kr. / cdon.dk
10: 82” LCD-TV: Samsung UE82NU8005
Helt vild gigantskærm
Dette tv vil næppe blive lagt under juletræet, men man har da lov til at drømme.
Hvis vi skal forestille os den ultimative “hårde pakke” til jul, så er det denne storskærm fra Samsung. Med sit 182 cm brede billede byder den på et gigantisk billedareal på næsten to kvadratmeter, og billedkvaliteten er rigtig lækker. Det er et tv, vi trygt kan anbefale til sport, film og anden julehygge. OBS: Hvis 82 tommer er for stort eller dyrt, fås det også i mindre og billigere varianter.
Pris: 24.999 kr. / samsung.com
11: 55” 4K LCD-TV: Sony KD-55XF9005
Lækkert allround-tv
Denne fuldspækkede Sony-skærm har alt, hvad du behøver for at nyde film, sport og spil.
Et nyt tv er en populær julegave, som hele familien kan få glæde af. Sonys XF9005-model er et glimrende valg, som tackler alt tv-indhold på forbilledlig vis. Sony-skærmen leverer fremragende sortniveau og kontrast takket være direkte LED-bagbelysning. Den er også blandt de bedste, når det gælder bevægelse. Et forrygende godt allround-tv, der fås i størrelser fra 49 til 75 tommer.
Pris: 9.999 kr. / sony.dk
12: 4K Blu-ray afspiller: Panasonic DP-UB820
Filmfreakens favorit
Perfekt gave til en, der er hooked på film og vil have optimal kvalitet.
Hvis du har investeret i et helt nyt 4K HDR-tv, kommer du ikke uden om en 4K Blu-ray-afspiller. Streaming-tjenester som Netflix, HBO og Amazon bliver stadig bedre, men der er nogle film, som man simpelthen bare må have i samlingen. Panasonics fuldspækkede DP-UB820 er et fortrinligt alternativ, der understøtter alle de vigtigste videoformater, inklusive de nyeste 4K Blu-ray-film med HDR10+ og Dolby Vision.
Pris: 3.999 kr. / panasonic.dk
13: Bluetooth-højttaler: JBL Flip 4
Bastung party-højttaler
En kompakt højttaler til rejser – og med større lyd, end man skulle tro.
JBL Flip 4 har et fleksibelt format med en gennemtænkt form, den kan tåle både knubs og at blive tabt i sneen, og har smarte funktioner. I forhold til størrelsen har den overraskende volumenressourcer og basgengivelse. Den er dog mindre velegnet til at ligge hjemme på sofaen og høre Mozart.
Pris: 1.200 kr. / dk.jbl.com
14: Rejseoplader: Allocacoc Powercube Extended USB
Nemmere opladning
Fleksibel “stikdåse” til at oplade flere ting samtidig på rejser.
Løber du tør for stikkontakter, når alle dine devices skal oplades samtidig? Powercube giver dig fire strømstik samt to USB-porte med 2,1 ampere. På udlandsrejser er det nok at have én strømadapter med. Og det smarte er, at stikkene ikke sidder i vejen for hinanden takket være kubeformen.
Pris: 170 kr. / isolda.dk
15: Bluetooth-tracker: Tile Pro
Find forsvundne gadgets
Slut med at lede desperat efter nøglerne, når du skal ud ad døren.
Træt af at bande over, at tingene ikke er dér, hvor du troede? Med en Tile i nøgleringen, i tegnebogen eller i tasken kan de ikke blive væk. Det er bare at åbne app’en og afspille det højlydte signal. Den holder også styr på, hvor tingene sidst blev set, hvis du har tabt noget udenfor. Nu med udskifteligt batteri.
Pris: 270 kr. / isolda.dk
16: Bluetooth-højttaler: IKEA Eneby 20
Hyggelyd til lavpris
En fleksibel og hjemmevant højttaler, der lyder betydelig bedre, end prissedlen antyder.
Hvis man vil have en fornuftig størrelse Bluetooth-højttaler til soveværelset eller sommerhuset, er det svært at finde noget mere prisbilligt end IKEA’s Eneby. Den kan til og med forsynes med batteri. Lyden er overraskende god og behagelig. Der er ikke power nok til fester, men til hverdag vil det afgjort være tilstrækkeligt for de fleste.
Pris: 400 kr. / ikea.dk
17: Hovedtelefoner: Jabra Elite Active 65T
Spiller bedre end Apple
Det kan godt være, at Apple sælger bedst, men Jabra lyder bedre.
Jabra Active Elite 65T er svedresistente og helt trådløse. Brug dem i fitnesscenteret, på løbeturen eller bare på din daglige tur med tog og bus. De lyder godt, er gode til opkald og har en batterilevetid på fem timer. Er de ved at løbe tør, kan du få halvanden time ekstra på kun et kvarters opladning.
Pris: 1.499 kr. / www.jabra.com
18: Smart-højttaler: Google Home
Hey Google!
Få personlig assistent og højttaler i ét med Google Home.
Googles intelligente højttaler er endelig kommet til Norden og er klar til at tage konkurrencen op med Amazon Alexa. Få hænderne fri med Google-assistenten, stil den spørgsmål, bed den om at gøre ting – det er din helt egen, personlige Google. Potentialet er stort, og funktionerne udvikles og udvides løbende.
Pris: 1.148 kr. / store.google.com
19: Lydplanke: Sonos Beam
Alexa, tænd lyset!
Sonos Beam er andet og mere end bare en velspillende soundbar.
Sonos Beam nøjes ikke med at forbedre og erstatte den flade lyd fra fladskærm, men er også en personlig assistent takket være Amazon Alexa. Stil hende sjove spørgsmål eller bed hende tænde og slukke dine smarte enheder. Mikrofonerne er altid tændt og klar til at adlyde dit mindste vink.
Pris: 3.399 kr. / sonos.com
20: GPS: TomTom Go Essential
GPS anno 2018
Smart GPS med kortopdateringer til hele levetiden.
TomTom Go Essential fås i 5 eller 6 tommer og har indbygget Wi-Fi, som gør det let at overføre kort og opdateringer. Den taler naturligvis direkte med din smartphone og kan stemmestyres via Siri eller Google Assistant. Kortopdateringer og trafikinformation følger gratis med i hele produktets levetid.
Pris: 1.899 kr. / Tomtom.com
21: Trådløs højttaler: Ultimate Ears Boom 3
God musik overalt – også i poolen
Den øldåsestore UE Boom er blevet en klassiker, som nu er endnu bedre.
UE Boom har længe været en af vores favoritter blandt trådløse Bluetooth-højttalere, men i sin tredje generation er den blevet endnu bedre. Lyden er den samme gode som før, men nu kan den vand- og støvtætte højttaler også flyde. Og batteriet, der giver 15 timers musik, kan nu oplades trådløst.
Pris: 1.299 kr. / ultimateears.com
22: Trådløs hovedtelefoner: Argon Soul
Ikke kun til soulmusik
Lækker trådløs lyd i ørerne til pendlerturen – og hele resten af dagen.
Designet er rapt og ligner de dyre mærkevarer. Og lyden er også lige i øret. Og med 18 timers trådløs spilletid og høj komfort er Argon Soul en gave, der vil blive brugt hver dag. Men de trådløse over-ear hovedtelefoner er stadig så billige, at gavebudgettet kan række til hele julemåneden.
Pris: 799 kr. / hifiklubben.dk
23: Mus: G Pro Wireless Mouse
Håndsrækning til husets gamer
Logitechs professionelle spilmus kan også bruges derhjemme.
Hele 50 professionelle computerspillere var med i udviklingen af Logitechs bedste trådløse gaming-mus, G Pro Wireless Mouse, der beviser, at trådløse mus kan være lige så hurtige som kablede. Hvis den ligger under juletræet, skal du ikke forvente at se meget til modtageren igen før Helligtrekonger.
Pris: 1.249 kr. / logitechg.com
24: Computertilbehør: HyperX FURY S Pro Gaming Mouse Pad Speed Edition XL
Løbebånd til e-sportsatleter
Med XL-udgaven af HyperX’ musemåtte løber du aldrig tør for plads.
HyperX FURY S Pro Gaming Mouse Pad Speed Edition XL har ikke alene det længste navn – selve musemåtten er også gigantisk! XL-udgaven dækker faktisk hele skrivebordet. Det ser ikke bare sejt ud; der er en mening med galskaben, da computeren holder måtten fast, og musen aldrig kan falde ud over kanten.
Pris: 279 kr. / hyperxgaming.com