annonse
annonse
Anmeldelse: Charmerende retro-musical

La La Land

Hollywood giver os en hyldest til sin egen guldalder og samtidig nyt liv til det udskældte musical-koncept.

annonse

En af sidste års mest omtalte og hypede film – den fik hele 14 Oscar-nomineringer og løb med seks statuetter (hvilket lugtede langt væk af nepotisme) – byder egentlig på en meget ordinær historie. Men hvor er den dog lækkert og charmerende pakket ind!

Vi har set lignende plots tusind gange før. Unge drømmere ankommer til Hollywood og får deres vidtløftige drømme knust. I en spektakulær åbningsscene midt på motorvejen i L.A., hvor alle hopper ud af bilerne i køen og begynder at synge og danse, møder vi jazz-entusiasten Sebastian (Gosling) og wannabe-skuespillerinden Mia (Stone). Ingen af dem kan umiddelbart lide den anden – men selvfølgelig bliver de snart hovedkulds forelskede.

Historien er forudsigelig og tilpas naiv, og byder bestemt ikke på nogen dybere mening. Men La La Land er en sjælden godbid af en feelgood-film. Den giver os personer, som vi virkelig føler med, og den har fotografering og klip i verdensklasse, en dramaturgi, der ubesværet bygger historien op, intense og godt koreograferede sang- og dansenumre – og ikke mindst to skuespillere, der er blandt det ypperste, Hollywood har at byde på lige nu. Og samtidig er den en hyldest til drømmefabrikkens guldalder, de store studiers tid.

Alt dette kræver selvfølgelig, at man kan sluge, at skuespillerne – tilsyneladende uden grund – pludselig bryder ud i sang og dans. Ligesom vi blev fuldstændig betaget af Mamma Mia! for ni år siden, var La La Land sidste års charmebombe – en vitaminindsprøjtning af en drømmefilm, som burde gives på recept til folk med kronisk sortsyn. Om den så fortjente 14 Oscar-nomineringer, er en anden sag. Fem stjerner.

Lydsporet (Dolby Atmos) er et rent pletskud og klæder det heftige soundtrack som hånd i handske. Billedkvaliteten er også mere end godkendt, men lidt for mange detaljer forsvinder i de mørke scener. På bonusfronten får vi et rigtig godt og interessant kommentarspor, trailer og en række korte features.

Fakta & Rating:

Blu-ray

Release: 6. juli 2017
Instruktion: Damien Chazelle
Med: Ryan Gosling, Emma Stone, Rosemarie DeWitt, Jason Fuchs, Callie Hernandez, Trevor Lissauer
Genre: Musical
Land: USA
År: 2016
Tid: 2:08 timer

  • FILM:
  • EKSTRA:
  • LYD:
  • BILLEDE:
  • Læs også:

    Rystende godt

    2. sæson af serien om et USA, der i en nær fremtid styres med jernhånd af religiøse fanatikere, fortsætter på de høje nagler.

    Det kunstige univers ekspanderer – og imploderer

    Den fascinerende tv-serie Westworld opretholder sine premiumkvaliteter.

    Lækker anakronisme

    Kenneth Branagh serverer et visuelt festfyrværkeri af en Christie-klassiker. Historien er derimod ikke særlig festlig.

    Romantisk overlevelsesdrama

    Umage par må kæmpe for at overleve i brutale, men spektakulære omgivelser efter et flystyrt.

    Klassisk stjernekrig

    The Mouse House forvalter Star Wars-arven med respekt i endnu en klassisk film om kampen mellem det gode og det onde.

    Herlig kynisme

    Den egocentriske kynisme lever i bedste velgående, når Axe og Chuck igen støder sammen i 3. sæson af Billions.

    Seje helte – slap historie

    DC’s superhelte forsøger sig med en Avengers, men de er hverken lige så friske eller interessante som deres Marvel-fætre.

    Noget af det dummeste vi har set

    Geostorm er en åbenlys fornærmelse mod ethvert normaltbegavet menneske – og dræbende kedelig!

    Sarkastiske superhelte

    Ironi og sarkasme går som en rød tråd gennem vores tredje møde med tordenguden – og det virker.

    Fransk socialrealisme

    Anden runde af Marseille byder på en væsentlig mere realistisk og tilfredsstillende seeroplevelse end den første.

    Ujævnt krigsdrama

    Den tjekkiske modstandsbevægelse planlægger et attentat på hjernen bag “Endlösung”, Tjekkoslovakiets rigskansler Heydrich.

    Skelsættende eksistentialisme

    Alex Garland giver os en science fiction-film langt ud over det sædvanlige. Frygt, angst, døden og spørgsmål om vores egen eksistens er hjørnestenene i dette mesterværk.

    annonse
    annonse
    annonse
    annonse
    -

    Lyd & Billede

    Som læser har du kun ret til at benytte indholdet på lydogbillede.dk til personlige og ikke-kommercielle formål. Du kan downloade, linke til og udskrive indhold fra lydogbillede.dk til private og ikke-kommercielle formål, forudsat at du henviser til kilden og respekterer eventuelle rettighedsangivelser og/eller -forbehold. Du må ikke bruge indhold til andre formål eller på andre måder end dem, der udtrykkeligt er tilladt.