Det er længe siden, Photoshop kun var et værktøj for professionelle, for de seneste udgaver er blevet meget nemmere at bruge, da flere funktioner nu kræver færre klik og mindre menunavigation.
I den seneste version – Photoshop CC 2015.5, som er tilgængelig nu, er endnu flere funktioner forbedrede eller helt nye.
En af de friskeste er Content Aware, der tillader dig at rotere, flytte og forstørre et billede, hvorpå Photoshop regner ud, hvad der mangler og udfylder de hvide områder. Som vist på billederne herunder:
Det er en forbedring fra den tidligere udgave af Content Aware. Liquify er en anden funktion, der er blevet smartere. Den er måske mest populær til portrætter og blandt modefotografer, men den har nu fået bedre ansigtsgenkendelse. Så længe der er to øer, en næse og en mund, kan du skubbe og trække i ansigtets konturer indtil det groteske. Eller det sjove, hvis du vil skabe festlige effekter i portrætter.
Der er et væld af andre nye funktioner og forbedringer, herunder hurtigere opdatering, bedre linkning til andre Adobe-programmer, såsom InDesign, samt forbedret maskning af elementer i billeder. Vil du fjerne et objekt eller lave dybdegående billedredigering, er det lettere at opnå et præcist resultat i den seneste udgave af Photoshop.
(f. 1965): Chefredaktør. Lasse har arbejdet for Lyd & Billede siden 1999. Han har også skrevet om foto for magasinet Fotografi og om hi-fi for Audio Video, ligesom han har erfaring som biljournalist fra bladet Drive. Det hele startede i 1980 med en Garrard-pladespiller, en Tandberg-receiver og et par Jamo-højttalere. Lasse har desuden stor erfaring fra hi-fi-branchen og skriver i dag mest om foto, hi-fi, computere og lyd, men også om biler.