annonse
annonse

Trådløs lyd

Nej, Bluetooth giver ikke cd-kvalitet

Uanset hvad reklamen påstår.

Der er en udbredt misforståelse om Bluetooth og lydkvalitet, som branchen selv er skyld i, og det er, at et højere tal på Bluetooth-versionen giver bedre lydkvalitet. Og – endnu bedre – at man får tabsfri lyd i cd-kvalitet, hvis der står aptX på produktet. Begge dele er forkert.

Du kan helt sikkert få temmelig god lydkvalitet med Bluetooth, og jeg indrømmer gladeligt, at jeg bruger det lejlighedsvis. Vi er i disse dage i gang med at modtage forskellige Bluetooth-stereohøjttalere til en stortest, som du kan læse resultatet af i august. Og vi er ikke i tvivl om, at de bedste af dem vil give mange gode trådløse musikstunder. Men det har intet at gøre med hvilket nummer, der står efter Bluetooth-logoet. Og tabsfri cd-kvalitet bliver det garanteret ikke.

A2DP
Grunden er enkel. For at sende stereolyd via Bluetooth, skal protokollen understøtte noget, der kaldes Advanced Audio Distribution Profile, eller A2DP. Det lyder meget fancy, men har rent faktisk eksisteret siden 2003. Uden denne er kun monolyd muligt, og med meget begrænset båndbredde. Det kan virke mellem mobiltelefon og en lille øresnegl til håndfri mobilopkald, men heller ikke meget andet.

(Foto: Producent)
Som du kan se, understøtter SBC maksimalt 328 kbps i stereo ved normal 44,1 kHz samplingsfrekvens. Grafik: bluetooth.org

A2DP-profilen er uændret den dag i dag, og har teoretisk omkring en tredjedel af den båndbredde, der kræves til ukomprimeret cd-kvalitet (512 kbps i stereo, til 1.411 kbps for CD). Og med den standard-codec, der findes i Bluetooth-formatet, er den båndbredde, der er afsat til lyd, endnu lavere: 229-328 kbps (pdf). Dette gælder, uanset om du har Bluetooth version 1.2, 2.0 eller 4.0. Nyere Bluetooth-versioner er designet til at udvide brugsområderne, for eksempel til kontrol af intelligente hjem og Internet of Things, og i den forbindelse er udvidet båndbredde (EDR: Enhanced Data Rate) blevet nødvendig. Men EDR giver ikke større båndbredde til lyd.

Dårlig lyd med standard-codec
Standard-codec’en, Sub Band Codec (SBC), er det eneste lydformat, der skal understøttes, når to produkter skal tale sammen via Bluetooth, og den var i lang tid den eneste, der blev brugt. Det er en gammel svend, der dybest set aldrig var beregnet til hi-fi-musiklytning. Derfor er den heller ikke særlig god til dette formål. Faktisk lyder SBC værre end en tilsvarende MP3, så sørg for at købe Bluetooth-produkter, der understøtter andre formater.

Dette logo er ikke det samme som tabsfri cd-kvalitet.
Dette logo er ikke det samme som tabsfri cd-kvalitet.

aptX
Et populært lydformat på Bluetooth er aptX, og mange kigger efter logoet, og mener, at det automatisk giver fantastiske lydoplevelser. De tror nemlig, at aptX giver tabsfri komprimering af lyd og dermed reelt cd-kvalitet. Det er forkert. Mange er nok blevet forvirrede af et lydformat kaldet aptX Lossless, men det er designet til professionel brug og har intet med Bluetooth at gøre.

Det, som aptX gør, er for det første at øge datastrømmen til lyd fra 328 til 352 kbps. For det andet er den en langt bedre codec end SBC og giver bedre lyd med mindre datastrøm. Derfor kan Bluetooth produkter, der understøtter aptX, give en bedre lydoplevelse. Det kræver dog, at både sender og modtager understøtter dette.

Flere formater
Der er flere lydformater, der kan indgå i Bluetooth-protokollen, og producenterne kan vælge, hvilke af dem de vil støtte. Både MP3 og AAC er lydformater, der står på listen, og hvis både kilden og modtageren understøtter det, kan du helt undgå SBC-codec’en og sende lyden frit gennem luften. Altså hvis datastrømmen er lavere end 512 kbps. Det er inddragelsen af sådanne formater, der giver mulighed for, at  mange af nutidens Bluetooth-produkter giver bedre lyd end i går.

Sony er blandt undtagelserne, der har højere båndbredde via Bluetooth, med LDAC. Det kræver dog, at der i begge ender af kæden er Sony-produkter med støtte for codec’en. Foto: Sony
Sony er blandt undtagelserne, der har højere båndbredde via Bluetooth med LDAC. Det kræver dog, at der i begge ender af kæden er Sony-produkter med støtte for codec’en. Foto: Sony

Sony – en undtagelse
Få regler er uden undtagelse, og i dette tilfælde er det Sony. De har hacket Bluetooth-protokollen og indført noget, der hedder LDAC (nej, jeg ved heller ikke, hvad det står for). Den skulle gøre det muligt at overføre op til 990 kbps, og sende højtopløste filer på op til 24-bit/96 kHz tabsfrit komprimeret via Bluetooth. Hvordan dette gøres, er mig uvist. Og jeg blev kun yderligere forvirret af at læse, hvad en fyr havde fundet frem til gennem en mail-korrespondance med Sony i Japan. Så vidt jeg forstår, handler det om at sende flere parallelle streams via Bluetooth, og ikke kun én.

Bluetooth er brugervenlig – ikke hi-fi
Hvad jeg prøver at sige er, at Bluetooth primært er en brugervenlig måde at opnå trådløs lyd, men ikke nødvendigvis den, der giver den bedste lydoplevelse. Når du sidder stille hjemme i sofaen foran stereoanlægget, er det bedst at undgå at bruge mobilen som en lydkilde, men hellere som (app-kontrolleret) fjernstyring af en anden lydkilde. Undtagelsen er Apples AirPlay, som henter musik tabsfri ud af din mobiltelefon.

Når du køber et Bluetooth-audioprodukt, er det lydmæssigt ikke interessant, hvilken version af Bluetooth, der understøttes. Det vigtigste er, at der er mulighed for bedre lyd end standard SBC-codec’en er i stand til at levere. De fleste produkter i dag understøtter både aptX, AAC og flere lydformater, og det er det vigtigste.

Har du ambitioner om ordentlig hi-fi-lyd, vil jeg anbefale noget andet end Bluetooth. Kig i stedet efter produkter, der understøtter AirPlay, DLNA eller nogle andre forvirrende forkortelser.

Læs vores test af trådløse rejsehøjttalere

Vær altid opdateret!

Fri adgang til Lyd & Billede digitalt i en måned

0,-