Krigen er i gang på tv-fronten. Mens Samsungs forbedrede Quantum Dot-teknologi giver LCD-tv’erne mange fordele i forhold til sidste års OLED-modeller – især når det gælder mætning i den lyse ende af spektret – har LG finpudset deres organiske paneler for at give endnu bedre billeder end før.
Fordelen ved OLED er først og fremmest, at sort er helt sort, da hver pixel er sit eget lys og simpelthen bare slukkes, når den skal være sort. Det giver uovertruffen sort uden den såkaldte clouding-problematik fra LCD-tv’ernes LED-lys.
Men OLED har nogle ulemper. Den mest markante er lysstyrken, der ikke er lige så kraftig på OLED. Det skyldes, at organiske lysdioder har en begrænset tolerance for, hvor meget energi man kan tilføre dem, for at de lyser op.
Når man ser tv i dagslys, er der derfor ikke lige så meget smæld i billedet som med LCD. Det er heller ikke helt så fedt at se tv-indhold med højt dynamisk omfang (HDR), som primært betyder, at lyse objekter på skærmen bliver endnu lysere – faktisk lysere end det, der defineres som hvid.
Dette giver ekstremt tryk på billedet og en fantastisk dybdefølelse, men på OLED må hvid defineres som noget mørkere, for at det skal stå i kontrast til det ekstra højlys. Man har derfor inddelt tv’er i to lejre: LCD til dem, der mest ser tv i dagslys, og OLED til natteravnene – dem, der kan lide at dæmpe lyset, når fjernsynet tændes.
Andre ulemper er, at nogle farver brænder ud i hvid, når det bliver for lyst. OLED har simpelthen ikke et lige så stort farverum som de bedste LCD-paneler. Desuden lider OLED af såkaldt black crush. Dvs. at alt det, der skal være næsten sort, bliver helt sort. Man får så et lidt stort spring fra sort til det næste trin på gråtoneskalaen, hvilket betyder, at skyggeområder kan blive for hårde og miste detaljer.
Højere lysstyrke for sejere HDR
Med deres nyeste OLED-flagskib har LG stort set løst problemet med lysstyrke. Nu er der ret præcis 1000 nit, hvilket er den lysstyrke, HDR som udgangspunkt har specificeret som minimum. Det betyder endnu mere tryk på billeder fra spil og videomateriale, der er kodet med HDR (og at LG nu understøtter hele 4 HDR-versioner).
Som i øvrigt er ikke en gimmick – billederne får meget mere dybdefølelse og realisme med HDR. Det nærmeste, man kommer 3D med kun to dimensioner.
Sidste års modeller stoppede ved 750 nit, og på spørgsmålet om, hvorvidt den øgede lysstyrke gør noget ved panelernes holdbarhed (med OLED risikerer man indbrænding, ligesom man gjorde på plasmaskærmene), fik vi at vide, at de nye paneler også er bedre på denne front. Det samme med farver, der brænder ud i hvid, hvis kildematerialet har for meget lys i sig.
LG har med andre ord formået at trylle lidt med OLED-teknologien og nu opnået den eftertragtede lysstyrke. Samtidig med at sort stadig er kulsort.
Fladt som tapet
Hvad så med designet? Det er ret magisk, for skærmen på 65-tommeren er kun 2,57 mm tyk! Det medfølgende vægbeslag har en pasform, der går i ét med bagsiden af tv’et, så tv’et kun rager 4 mm ud fra væggen.
Det ser fantastisk ud, nærmest som om billedet kommer direkte fra tapetet. Netop derfor kalder LG det nye tv OLED W. W for Wallpaper. 77 tommers modellen er dog noget tykkere for at gøre den stiv nok til, at den ikke i stykker, når man løfter den.
Soundbar
Men hvor skal lyden så komme fra? LG har løst dette problem med en soundbar. En ret stor en af slagsen. Den ser lækker ud, men rager meget ud og kræver egentlig et bord at stå på under fjernsynet. Du kan også vægmontere den, men det vil ikke se lige så sejt ud, når den stikker ud under det ellers flade tv.
Soundbaren huser i øvrigt alt, hvad der hedder elektronik og tilslutninger. Den må dermed betragtes som en del af tv’et, hvilket betyder, at de, der vil tilslutte et bedre lydsystem for at få endnu sejere film- og tv-oplevelser, alligevel er nødt til at have soundbaren fremme.
Vi fik at vide, at det ved køb vil være muligt at vælge, om du vil have soundbaren eller i stedet en lille tilslutningsboks uden indbygget lyd. Du skal med andre ord bestemme dig, når du køber tv’et, og er derefter bundet til dette valg.
Det er dog en lille indvending mod et ellers fantastisk kunstværk af et tv. Vi har ikke hørt lyden demonstreret, så vi må bare håbe, at den står mål med billedkvaliteten.
Én ting er sikkert: Ud fra de demonstrationer, vi har fået på messen, ser det nye OLED-tv fantastisk ud.
Priser
LG er i øvrigt den eneste producent, der indtil videre har givet os nogle priser. Det drejer sig om 65.000 kroner for 65-tommeren (OLED65W7V) og hele 160.000 kroner for 77-tommeren (OLED77W7V)! Der er ikke nogen 55 tommers model i W-serien.
Derimod har LG nogle ikke helt så tynde OLED-modeller fra 77 ned til 55 tommer, med priser fra 30.000 kroner for basismodellen 55B7V op til 144.000 kroner for den største, 77G7V.
Bedre LCD
Men der er andre tv’er end OLED-flagskibene på programmet, og LG har også raffineret deres LCD-paneler. Bl.a. anvender de nu nanostrukturer med molekyler på nogle få nanometer, som bruges til at “vaske” billedet fri for gulstik.
Dermed bliver hvid endnu hvidere, hvor det uden disse strukturer kan hælde lidt mod gul. Desuden bliver gul endnu mere gul, fordi det står mere i kontrast til hvid. Også disse LCD-tv’er fra LG gav et virkelig godt førsteindtryk.
Vi må som altid tage det forbehold, at messer er og bliver messer. Lysforholdene er ikke som hjemme i stuen, og det er nemt at blive imponeret over superseje farver, som i virkeligheden kan være alt for grove. Så vi må vente med at udtale os mere skråsikkert, til vi får tv’erne til test, når de kommer til foråret og til sommer.
Det taler dog til LG’s fordel, er at de nu har en farveindstilling kalibreret af selveste Technicolor. Det firma, som har specificeret farverne på mange film, lige siden Borte med blæsten var det hotteste hotte i biograferne.
