Samsung DA-E750 er en meget alsidig højttaler, hvortil du kan slutte og spille musik fra både iPhone og Samsung Android telefoner.
DA-E750 støtter også AirPlay og Bluetooth, således at den kan modtage lyd trådløst fra andre enheder.
For eksempel kan den parres med Samsungs tv og fungere som ekstra tv-højttaler eller modtage musik trådløst fra din smartphone.
Det var vanskeligt, for ikke at sige umuligt, at bedømme lydkvaliteten i den støjende messehal, men Samsung praler af lydgengivelsen, som skal være ekstrem varm og fyldig takket være brugen af vakuumrør i forforstærkertrinnet.
Slet ingen dum boks for dig, som behøver et musikanlæg, samtidig med at du vil have federe lyd fra fladskærmen.