TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV
L&B’s julekalender 2024 Deltag her!

: Sony BDP-S790

Høj ydelse

For 2.100 kroner får du Sonys topmodel BDP-S790, en hurtig afspiller med høj billedkvalitet.

Af / 25/12/2012 - 00:00
Sony BDP-S790

Lyd & Billede mener

  • Skarpe billeder
  • En del drivværksstøj

Sony-afspilleren har en kompakt, men solid udførelse. De skjulte knapper er berøringsfølsomme og lyser først op, når du lægger fingeren over dem. Sony-afspilleren er lynhurtig og åbner skuffen på brøkdele af et sekund, når vi starter den fra standby. Desværre støjer afspilleren en hel del – vores testeksempler havde en ganske dyb brummen, som var lidt i overkanten af, hvad vi forventede, og minder lidt om en PS3. Lidt ironisk, når Sony har arbejdet så meget med at få deres projektorer til at køre så stille som muligt …

Begrænset netportal
Sony har ikke været lige så ambitiøse på smart-siden som et par af konkurrenterne og har holdt lidt lav profil, indtil samarbejdet med Google skal bære frugt. BDP-S790 kommer imidlertid med smart-portalen Sony Entertainment Network (SEN), der byder på de mest elementære apps som Facebook, YouTube og Vimeo. Glædeligt nok har Sony også fået plads til den nye Netflix app, som giver adgang til et stort udvalg af serier og film, nogle af dem i 720p kvalitet og 5.1 surround-lyd.

Billedkvalitet
Sony-afspilleren kommer med dobbelte HDMI-udgange, hvilket er ganske usædvanligt for en afspiller i denne prisklasse. Det gør det muligt at splitte signalet mellem et tv og en projektor eller køre lyd og billede separat til skærm og surround-receiver – det kan være praktisk over længere afstande.

BDP-S790 har et meget skarpt Blu-ray-billede og rigtig god billedbehandling. Du kan vælge at lade den interne billedprocessor manipulere billedet med forskellige visningsmodusser eller sende det ubehandlet videre til tv’et. Sony praler også af, at denne afspiller kan opskalere billedet til 4K-opløsning, men det bliver mest en gimmick, da enhver 4K-skærm selv må have indbygget opskalering for at fylde skærmen, og det er usandsynlig, at en afspiller til 2.000 kroner gør et bedre job end et tv i hundredtusindkroners-klassen. Men hvem ved? 4K eller ej, Sony-afspilleren byder på et meget skarpt billede!

Konklusion
Sony-afspilleren har gode tilslutningsmuligheder og kommer med de vigtigste video-apps om bord, men ud over det er smart-finesserne nok så begrænsede. Vi er også lidt skuffet over meget drivværksstøj fra denne ellers så solide afspiller. Totalindtrykket reddes imidlertid af, at BDP-S790 leverer rigtig god billedkvalitet.

Annonce

Også i denne test:

Samsung BDP-8300N

Multikunstneren

BDP-8300N er en Blu-ray-afspiller ud over det sædvanlige. Foruden Blu-ray og smart-portalen Smart HUB har den også indbygget harddisk og tv-modtager!

Flere underholdningsmuligheder God smart-portal
Ekstra støj
Læs hele testen

Panasonic DMP-BDT500

Feinschmeckeren

Panasonics nye topmodel DMP-BDT500 giver meget høj billed- og lydkvalitet til en fornuftig pris.

Glitrende billedkvalitet Hurtig og stillegående
Mangler Netflix (foreløbig)
Læs hele testen
Audun Hage
(f. 1981): Redaktionschef. Audun blev ansat som journalist på Lyd & Billede i 2004 og har spillet en aktiv rolle i udviklingen af Lyd & Billede som magasin og website. Audun er ekstremt kvalitetsbevidst og kendt for sine kræsne ører og sit skarpe blik. Som redaktionschef holder han et vågent øje med alt, hvad journalisterne skriver. Han er også ansvarlig for Lyd & Billedes TV-tests.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *