TEST AF Creative Omni

Multirum pĂĄ dĂĄse

Creative satser småt på multirum med en Wi-Fi-højttaler, der ikke er større end bærbare Bluetooth-modeller.

Lyd & Billede mener:
Wi-Fi, Bluetooth og SD-medieafspiller i en bærbar højttaler. Du får i både pose og sæk. Rigtig udmærket mellemtonegengivelse.
Bas? Hvilken bas? Den kan hverken spille særlig højt eller særlig dybt. Dog tilstrækkeligt til køkkenunderholdning.

Creative var i sin tid enevældig konge af pc-lydkort. I dag er de mest kendt som producent af pc-højttalere og hovedtelefoner til gaming. Et område, hvor konkurrencen er hård.

Creative Omni er en prisrimelig bærbar højttaler i “dåseølsformat”, som passer lige i flaskeholderen på en cykel. Den har dog et trick mere oppe i ærmet, nemlig Wi-Fi. Man kan også samle to Omni-højttalere i et stereopar eller styre musikken på flere individuelt som et multirumssystem.

Bestykningen består af to 1,5 tommers fuldtone-enheder og to rektangulære slave-enheder, hvoraf den ene sidder på bagsiden. Creative oplyser ikke noget om forstærkereffekten, men da Omni oplades via USB-portens 5 volt, skal der særlige tricks til for at opnå andet end encifrede watt-tal.

Læs også:Beoplay M3
Beoplay giver Sonos One klø

Beoplay giver Sonos One klø

Trods en lidt højere pris er Beoplay M3 p.t. det bedste bud på en seriøs konkurrent til Sonos One.

Foto: Creative

 

Gennemprøvet design

Med sit slanke, cylindriske ydre går Creative Omni direkte efter Boom-serien fra ærkekonkurrenten Logitech. Den ligner desuden til forveksling sin ældre lillebror, Bluetooth-højttaleren Sound Blaster FRee. Faktisk ser det ud til, at kabinetterne er identiske helt ned til knappernes placering. Hvor Omni har Wi-Fi-vælgeren, har FRee dog en “Loud”-knap til at give ekstra skub i lydbilledet. Begge har desuden mulighed for at fungere som jukebox ved hjælp af en indbygget microSD-kortlæser. Der er knapper til at skifte mellem numrene. På toppen finder man volumenknapper, afbryder og mikrofonknap til mobilsamtaler.

En af de få bærbare højttalere, som kan gøre Creative Omni Wi-Fi-kunsten efter, er Libratone Zipp Mini, der oprindelig er næsten dobbelt så dyr og kan bryste sig af en noget kraftigere basgengivelse. Til gengæld spiller Zipp Mini kun i mono. Creative Omni spiller i stereo, når den ligger vandret, men i mono, når den anbringes på højkant.

Uanset reklamernes løfter om et bredt stereobillede er der kun meget lidt forskel på stereo og mono, eftersom man nærmest skal bære Omni på næseryggen som briller for at få den ideelle afstand til stereolytning. Som med andre bærbare højttalere handler det dog mere om at have musikken ved hånden i en kvalitet, der overgår mobilens indbyggede højttalere.

At sætte Creative Omni op til netværket er problemfrit med SB InterConnect-app’en, og når højttaleren er indlemmet i det gode selskab, dukker den op i enhedslisten på Spotify. Man kan også bruge højttaleren med Tidal, Napster og TuneIn internetradio.

Foto: Creative

 

Lyden af Creative Omni

I Creatives eget materiale loves, at “den kraftige lyd og forstærkede basrespons sikrer, at du altid er omgivet af høj, levende og boomende musik.” At boomende lyd skulle være ønskværdigt, er i sig selv diskutabelt, men copywritere til bærbare højttalere må leve i deres helt egen dimension med radikalt anderledes naturlove!

Creative Omni leverer udmærket lyd for noget, der har et rumindhold på en halv liter, men bas gengiver den altså ikke. Ikke engang sammenlignet med andre i samme størrelse og prisleje – som UE Boom 2.

Mellemtonegengivelsen er til gengæld rigtig god. Stemmer lyder ret naturligt og uforvrænget. Selv om jeg mistænker, at Creative nok mere havde elektropop end taleradio og solosang i tankerne, da de lavede Omni. Sammenlignet med UE Boom 2 er lyden lidt spids i toppen, hvilket kan give lyttetræthed. Men Omni ligger stadig i den pæne ende af feltet til prisen.

Konklusion

Hvis du ikke ved, om du helst vil købe en bærbar Bluetooth-højttaler eller en multirumshøjttaler til stuen, fritager Creative Omni dig fra at vælge. Du får lidt af begge dele til en pris, der kun kan kaldes rimelig.

Omni er dog ikke en konkurrent til stationære netværkshøjttalere. Dertil har den for lidt spark i bassen. Set i forhold til andre bærbare højttaler mangler den lidt robusthed og ikke mindst bedre beskyttelse mod vand (den er kun IPX4-stænktæt). Dette til trods er den stadig et spændende udspil fra Creative.

Foto: Creative

Fakta & Rating:
  • Bestykning: 2 x 1,5", 2 x slavebas
    Indbygget forstærkereffekt: (ikke opgivet)
    Frekvensområde: 80 Hz – 20 kHz (tolerance ikke opgivet)
    Forbindelse: Wi-Fi (802.11 b/g/n), Bluetooth 4.2, AUX-in, microSD-kort
    Batteri: 8 timer (via Bluetooth)
    Bluetooth lyd-codecs: AAC, SBC Wi-Fi- og streaming-codecs: MP3, WMA, WAV, ALAC, AAC+, FLAC, APE, OGG
    microSD Player-codecs: MP3, WMA, WAV, FLAC
    Opladning: USB Micro-B eller 5 V/850 mA
    Vandtæt: IPX4-certificeret
    Software: Sound Blaster InterConnect-app (iOS/Android) Mål og vægt: 71,1 x 200,8 x 68,5 mm / 460 g
    Farver: Sort, hvid

    Pris: fra 995,-
    Læs også
    TEST: Beoplay M3

    Beoplay giver Sonos One klø

    Trods en lidt højere pris er Beoplay M3 p.t. det bedste bud på en seriøs konkurrent til Sonos One.

    TEST: Bowers & Wilkins 702 S2

    Redefinerer topklassen

    Med elegance og dynamisk gnist sparker topmodellen i B&W’s nye 700-serie benene væk under konkurrenterne.

    TEST: Samsung HW-MS760

    Flot lyd til større skærme

    Her får du glimrende lyd i en soundbar, som tager sig godt ud med skærme fra 65 tommer og opad.

    TEST: Sumiko S.10

    Elegant muskelbundt

    Når det gælder subwoofere, må man ofte vælge imellem kraft og præcision, men Sumiko har begge dele i fuldt mål.

    TEST: Arendal Sound 1723 Subwoofer 2

    Jordskælv på dåse

    Når det gælder ren og uanstrengt dybbas, har vi næppe hørt bedre end denne dommedagsmaskine fra Arendal.

    TEST: Bowers & Wilkins DB4S

    Teknologisk vidunder

    Hvis NASA skulle lave subwoofere, ville de gøre det sådan her.

    TEST: Monitor Audio Silver W-12

    NĂĄr musikken er vigtigst

    Silver W-12 er til dig, der først og fremmest vil have en kompakt
    subwoofer, som lyder glimrende pĂĄ musik.

    TEST: Yamaha NS-SW1000

    Gør hvad den skal

    Yamahas subwoofer har kraft nok til at trykke den af og er hurtig nok pĂĄ musik. Den har bare Ă©t problem.

    TEST: M&K Sound V12

    Hurtig og præcis

    Hvis du vil have dyb, slagkraftig bas fra en kompakt og let placérbar
    subwoofer, er M&K’s V12 klart blandt de bedste.

    TEST: XTZ SUB 1X12

    Samme sjov til den halve pris

    Subwooferen fra XTZ koster kun det halve af, hvad de andre kræver for tilsvarende størrelse og slagkraft. Og den viger ikke for nogen!

    TEST: Syv seje subwoofere

    Brutale baskanoner

    Hvis du synes, dit hi-fi- eller hjemmebioanlæg lyder lidt anæmisk, kan det skyldes et akut underskud af bas. Vi har testet syv potente subwoofere, der kan give dit anlæg en lydmæssig kickstart!

    TEST: Jern w8000

    Columbusæg i støbejern

    Audioform har tænkt ud af boksen, og begået en virkelig opfindsom højttaler.

    Support Abonnement

    Vores kundecenter hjælper dig, hvis du har spørgsmål vedrørende dit abonnement. Du kan ringe til os eller sende en mail.

    Support Tlf: 89 88 28 33 

     

    Support email: abo@lydogbilde.no 
    ×