Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

: Nikkor AF-S 24-70 mm f/2.8 E ED VR

Nikon-zoom til de sejeste spejlreflekser

Nikon har lavet deres dyreste normalzoom hidtil, og der er ikke sparet på noget.

Skrevet af / 06/05/2016 - 06:00
Nikkor AF-S 24-70 mm f/2.8 E ED VR
Lasse Svendsen

Hvis man køber et Nikon-kamera og gerne vil udvide med flere objektiver, er det let at blive overvældet af udvalget. Nikon-ejere har et af de største udbud af optik til rådighed til deres spejlreflekskameraer, og de fleste laves af Nikon selv.

Det spiller ingen rolle, om det er et fiskeøjeobjektiv til ekstreme billeder eller et teleobjektiv til sport eller dyreliv, man har brug for – der findes altid mindst ét objektiv, som passer til opgaven.

Det mest almindelige er imidlertid den såkaldte normalzoom. Den, der følger med de fleste spejlreflekskameraer fra Nikon. Som regel dækker den fra omkring 28 mm vidvinkel til et sted mellem 80 og 100 mm tele. Nikon har 11 af disse, men ingen af dem er så seje som den nye, vejrtætnede Nikkor AF-S 24-70 mm f/2.8 E ED VR.

Den er voldsomt meget dyrere end den lille 18-55 mm f/3.5-5.6, der følger med Nikons billigste kameraer, og er nok bedre egnet til mere krævende Nikon-fotografer med full-frame kameraer.

Som normalzoom er den meget anvendelig. Med 24 mm vidvinkel er den velegnet til landskaber, arkitektur og gadefoto, og 70 mm er tilstrækkelig tele til, at den fint kan bruges til portrætter og bryllupper. Med lysstyrke f/2.8 er zoomen også lysstærkt nok til, at den kan bruges selv i svagt lys.

 

Firetrins billedstabilisering

Nikkor-zoomen ligner til forveksling den ældre 24-70 mm zoom, der debuterede i 2007, men den har fået et helt nyt optisk design, tilpasset behovet for et skarpt objektiv til Nikons højopløste full-frame spejlreflekskameraer, f.eks. D750 og D800-serien. Den kan også bruges sammen med Nikons kameraer med APS-format (DX), såsom D7200, og får så en effektiv brændvidde på 36-105 mm.

Objektivet er vejrtætnet og udstyret med firetrins optisk billedstabilisering, som skal gøre det tunge objektiv bedre egnet til bl.a. video-optagelse. Den optiske konstruktion består bl.a. af asfæriske linse-elementer for bedre kontrol over lysspredning, nanokrystalbelægning for at dæmpe strølys og fluoritbelægning for at holde snavs og støv væk fra de eksponerede glasflader.

Nikon har også valgt en elektromekanisk blændemekanisme, der er meget hurtigere på serieoptagelser, og med ni membraner tegner objektivet meget fine, ufokuserede baggrunde på f.eks. portrætter.

På et så dyrt objektiv til kræsne fotografer regner man med, at den optiske ydelse er noget nær perfekt, men det store Nikkor-objektiv – 20 cm fuldt udtrukket – har enkelte problemer, som dog ikke er så usædvanlige for zoomobjektiver af denne type.

Det første er linjefortegning, som er synligt på 24 mm vidvinkel, og det andet er kromatisk aberration (farvefejl), som man ellers skulle tro, at et så dyrt objektiv havde bedre under kontrol. Der er også noget – men ikke meget – vignettering (lystab) på fuld blænde og 24 mm. Dog ikke mere end forventet.

Skarpheden og detaljeopløsningen er fremragende, men så skal man blænde ned til f/4.0 eller f/5.6 på 24-35 mm, ellers falder den markant i hjørnerne. Det er okay for en almindelig 24-70 mm zoom, men ikke for en til 20.000 kroner.

Det hjælper altid at blænde ned, også på længere brændvidder. Så er skarpheden meget høj og – ikke overraskende – på sit allerhøjeste i centrum. Men den nye 24-70 mm zoom er bedre end forgængeren med en bred margin, især når det gælder hjørneskarphed og dæmpning af vignettering. Den er bare ikke helt perfekt korrigeret, efter vores opfattelse.

 

Konklusion

Den integrerede billedstabilisering fungerer glimrende, og på live view kan man holde kameraet i hånden – med zoomen på – ved video-optagelse uden nævneværdige rystelser eller bevægelser på optagelsen. Autofokus fungerede fejlfrit på D750 og er næsten lydløs samt lynhurtig til at låse fokus på alle brændvidder.

Dette bundsolide Nikkor-objektiv er i det hele taget et meget vellykket, omend ikke helt perfekt objektiv. Men det er det også de færreste normalzooms, der er.

Lyd & Billede mener

Meget høj skarphed i centrum, rigtig god billedstabilisering og solid, vejrtætnet konstruktion. Stort, tungt og dyrt med faldende skarphed og stigende lystab i hjørnerne på fuld blænde.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Længe ventet opgradering

Kompakt og kompetent telezoom

Større instant-billeder

Flyvende dobbeltdækker

Kamera med kunstig intelligens

Giver baghjul til konkurrenterne

Full-frame kamera på budget

Fænomenalt anvendelig kameradrone

Et perfekt kompromis

Helt vild vidvinkel!

En ulv i fåreklæder

Nikons Z8 opfylder manges drømme

Scroll to Top