annonse
annonse

Test af: Panasonic Lumix GH4

Det bedste fra begge verdener

Endelig kan man kombinere stillbilleder og video af højeste kvalitet i ét og samme kamera uden at blive blanket helt af.

Lyd & Billede mener

Super vellykket kombination af stillbilled- og videokamera med ekstremt god 4K-video og fornem billedkvalitet. Et professionelt værktøj til seriøse amatører.
Selv med en stillbilledkvalitet i top kunne støjreduktionen være bedre, og den højeste 4K-kvalitet giver kun 24 fps video.
annonse

Panasonic Lumix DMC-GH4

Nyere systemkameraer er også gode videokameraer. Nogle af dem er så gode, at de bruges til film- og tv-produktion. F.eks. Canons fremragende spejlrefleks EOS 5D II. Et kamera, der har revolutioneret den måde, man producerer video på, fordi det er lille, relativt billigt og kan bruge et stort udvalg af lysstærk kvalitetsoptik.

Sådan set var Canon-kameraet et gennembrud for videoproduktion. Nu kommer gennembrud version 2.0 – i form af det første systemkamera til under 20.000 kroner, der kan optage video i 4K-opløsning.

Panasonic Lumix GH4 ligner til forveksling et hvilket som helst systemkamera, men er det første siden Canon EOS 1 Cinema til knap 80.000 kroner, som tilbyder både fuld 1080p HD-video og 4K-video, der har fire gange så høj opløsning som HD-video og tv-udsendelser.

Kameraet, der koster 12.000 kroner, er dermed det billigste 4K-systemkamera på markedet. Men det betyder ikke, at der er et simpelt kamera blottet for funktioner.

GH4 er heller ikke noget begynderkamera. Fysisk er det næsten identisk med forgængeren GH3 med en bred vifte af funktioner og omfattende muligheder for at tilpasse kameraets funktionalitet til brugeren. Noget, man også kan på Olympus OM-D E-M1, vores favorit i prisklassen.

Tilkoblingsboksen har justering af mikrofonniveau og en række tilslutninger under dækslerne på højre side.

Tilkoblingsboksen har justering af mikrofonniveau og en række tilslutninger under dækslerne på højre side.

Vigtige forbedringer
Men ingen af dem understøtter video i 4K – eller Ultra HD – som giver dig enten 4096 x 2160 (Cinema 4K med 24 fps) eller 3840 x 2160 (Quad HD) opløsning. Det svarer til 8 megapixel opløsning mod almindelig 1920 x 1080 HD-opløsning på 2 megapixel. Altså et fire gange så skarpt billede, der er perfekt til visning på store skærme.

Kameraet har et vejrtætnet magnesiumhus, en ny version af Panasonics 16 megapixel billedsensor og en ny lukker, som er testet til 200.000 eksponeringer, med 1/8000 sekund som korteste lukkertid. I forhold til GH3 er det ikke kun billedsensoren og videounderstøttelsen, der er ændret på GH4. En større OLED-søger med 2,36 megapixel, 49 valgbare fokuspunkter og 7,6 tommers touch-skærm med 1 megapixel opløsning er nogle af de øvrige forbedringer.

Ekstern mikrofon giver bedre lyd på optagelserne.

Ekstern mikrofon giver bedre lyd på optagelserne.

4K-video
Det er ikke et svært kamera at anvende, hvis man kun skal tage billeder. De fleste med erfaring fra et systemkamera vil ikke skulle bruge lang tid på at få overblik over funktionerne. Men de vil nok skulle bruge mere tid på at finde ud af alle videoindstillingerne.

Man kan optage video i almindelig 1080p HD-kvalitet, uden at skulle omkring menuer og indstillingsvalg, men det bliver først rigtig sjovt med 4K-video. Kameraet understøtter både 4K i 4160 x 2160 og i 3840 x 2160, men det er ikke indlysende hvordan. Man er nemlig nødt til at grave lidt i menuerne for at sætte kameraet i Cinema 4K-tilstand, før man kan bruge fuld 4K-opløsning. Desuden skal programhjulet stå på video, for at man kan vælge optagelse i højeste opløsning.

Da kameraet kan streame videodata med op til 100 Mbit/s i 4K og 200 Mbit/s i 1080p HD, kan man ikke bruge almindelige SD-hukommelseskort. Man skal have et SDHC-kort med U3-understøttelse på 240 Mbit/s, som ikke er så almindelige endnu og derfor dyrere end almindelige hukommelseskort.

4K-video kræver mere plads, fordi filerne bliver meget større end ved 1080p HD-video, og kræver også større processorkraft, bl.a. fordi kameraet understøtter forskellige komprimeringsformater.

Omfattende egenskaber
GH4’s generøse gummierede håndgreb foran og gummifeltet bagpå giver et godt greb, og kameraet ligger godt i hånden. Mange af de vigtigste knapper er lettilgængelige, uden at man skal skifte greb alt for ofte eller tage kameraet væk fra øjet for at ændre en indstilling. Med touch-skærmen kan man hurtigt lave ændringer, der ikke allerede ligger på de ti programmérbare funktionsknapper. Heriblandt fire på højre side af skærmen.

Trods de mange muligheder for at skræddersy kameraet kunne jeg godt have ønsket mig en ekstra programmérbar knap foran, mellem håndgrebet og objektivet. Så kunne den ledige langfinger f.eks. aktivere spotmåling eller fokusmarkering med et enkelt knaptryk. Eller en anden meget brugt indstilling, idet en knap på fronten er lettere at komme til end en knap oven på kameraet.

Fakta & Rating:
    • Type: Systemkamera med 16 MP Micro Four Thirds billedsensor
    • Optik: MFT systemoptik, ca. 65 objektiver
    • Skærm: 7,6 cm LCD, 1 mio. billedpunkter
    • Højdepunkter: 4K (4096 x 2160p), 24 fps video, 2,36 MP OLED-søger, Wi-Fi, 12 fps, vipbar touch-skærm, vejrtætnet, 10 bit video ud
    • Pris: Fra 11.999 kroner (15.990 kroner m. 14-140 mm f/3.5-5.6 zoom)
    • Billedformater: RAW, JPEG, MP4, AVCHD
    • Følsomhed: ISO 200-25.600
    • Serieoptagelse: 12 fps
    • Video: 4096 x 2160, 24p
    • Lukkertider: 60 – 1/8000 s.
    • Billedstabilisering: Kun optisk
    • Søger: 2,36 MP OLED
    • Blitz: Separat, TTL blitzsko
    • Batteri: Litium-ion, 500 billeder
    • Mål: 133 x 93 x 84 mm
    • Vægt: 560 g (m. batteri)
    Producent:
    Panasonic
    Pris:
    11.999,-

    Læs også:

    Praktisk greb

    Sæt Pictar på mobilen, hvis du savner dit kamera.

    Superskarp sportstele

    Panasonics 200 mm lever op til Leica-navnet både optisk og prismæssigt.

    Svinedyr Leica-vidvinkel

    Her får gade- og rejsefotografer, der sværger til Leica, lige hvad de har brug for.

    Moderat vidvinkel med ekstrem skarphed

    Olympus’ PRO-objektiver er blandt de bedste, vi har testet, og det her er ingen undtagelse.

    Canon for begyndere

    Glem spejlrefleks – for de fleste vil Canon EOS M50 være et meget bedre valg.

    Verdens mindste prof-kamera

    Sonys mindste videokamera er en kraftkilde til videofotografer.

    Billedkvalitet i en klasse for sig

    Hasselblad stiller nærmest op i deres helt egen klasse med dette spejlløse mellemformatkamera.

    Systemkamera for de stilbevidste

    Størrelsen taget i betragtning er Olympus’ nye PEN-kamera en lille kraftkarl.

    Superb rejsezoom til Sony

    Hvis man kan give afkald på lidt lysstyrke, er det denne Sony-zoom, man skal have.

    Specialobjektiv til portrætter

    Hvis du vil have et andet udtryk på portrætterne, er dette objektiv til dig.

    Nikon-tele i en klasse for sig

    Prisen er svær at sluge, men billedkvaliteten opvejer den til fulde.

    Ekstrem portrættele

    Olympus’ lille 45 mm er et af de skarpeste og mest lysstærke
    objektiver, vi har testet.

    annonse
    annonse
    annonse
    annonse
    -

    Lyd & Billede

    Som læser har du kun ret til at benytte indholdet på lydogbillede.dk til personlige og ikke-kommercielle formål. Du kan downloade, linke til og udskrive indhold fra lydogbillede.dk til private og ikke-kommercielle formål, forudsat at du henviser til kilden og respekterer eventuelle rettighedsangivelser og/eller -forbehold. Du må ikke bruge indhold til andre formål eller på andre måder end dem, der udtrykkeligt er tilladt.