annonce
annonce

Garmin VIRB Ultra 30

Seriøs udfordrer til GoPro

Garmin støtter sig klogeligt op ad sine tracking-egenskaber, hvilket giver et nyt perspektiv til genren.

Garmin er blevet en seriøs konkurrent til GoPro. Særligt kameraets mulighed for at indsamle data via G-Metrix og indlejre dem i optagelserne er en fed funktion.
Batteriet løber hurtigt tør for strøm. Overførsel til computeren foregår med et gammeldags Mini USB-kabel. Det undrer, at Garmin ikke har skiftet til Micro USB eller USB-C.

Med VIRB Ultra 30 har Garmin radikalt ændret på designet i forhold til deres tidligere topmodel, VIRB XE, og lægger sig dermed langt tættere op ad GoPros kameraer. Størrelsesmæssigt er der dog stor forskel, da VIRB Ultra 30 er både mindre og lettere. Desværre går det lidt fløjten, når du propper kameraet ind i det medfølgende hus, som både er nødvendigt for at vandsikre kameraet og for at kunne montere det nogen steder.

Som på de øvrige kameraer i testen er den største nyhed muligheden for at optage video i 4K med 30 fps. Du kan også optage med 24 fps, men det er efter vores opfattelse for lidt. Optagelserne i 4K er utrolig gode, og især hvis du optager under gode lysforhold, får du både skarpe og farverige optagelser.

“Okay, Garmin …”
En anden ny funktion i VIRB 30 er stemmegenkendelse, som lader dig styre kameraet med simple kommandoer. Det fungerer ganske godt, omend man føler sig en smule dum, når man går rundt og taler til sit kamera i byen. På toppen af pisterne er der dog næppe nogen, der lader sig mærke med den slags.

Kameraet har selvfølgelig indbygget billedstabilisering, som udglatter rystede optagelser. Ligesom hos GoPro bliver det gjort digitalt, hvilket umiddelbart er lidt ærgerligt. Retfærdigvis skal det dog siges, at det er ganske effektivt og giver nogle fint udglattede videoklip.

Nem navigation
Bagsiden af VIRB Ultra 30 er selvfølgelig touch-følsom, og det er nemt at finde rundt i menuerne. Skærmen måtte dog godt have været lidt større. Du kommer ind i menuerne ved at swipe ind fra de fire sider. I bunden har du hovedmenuen, fra toppen får du Wi-Fi, Bluetooth og sensorer, fra venstre får du video og kameraindstillinger, og fra højre får du Pro-indstillingerne, såfremt du har slået dem til.

Her er det værd at notere, at du også kan bruge touch-skærmen, når kameraet er i undervandshuset, hvilket tidligere har været et problem hos visse konkurrenter.

G-Metrix
En anden ny funktion, som efterhånden er blevet standard i high-end segmentet, er indbygget GPS. Her får du desuden G-force og orienteringssensorer. Du kan forbinde flere sensorer trådløst, hvis du har andre enheder fra Garmin.

Alle indsamlede data gemmes under navnet G-Metrix, og du kan via den gratis app eller software til pc og Mac indlejre dem i dine optagelser i form af grafer og målere. Det er en fed detalje, hvis du har været ekstra højt oppe eller kørt meget hurtigt.

Lidt sløvt batteri
Alle de smarte funktioner har desværre en bagside. De æder batteri. Garmin oplyser, at VIRB Ultra 30 optimalt kan holde strøm i lidt over to timer. Alt efter hvor mange funktioner du slår til, skal du dog regne med en del mindre, og vores oplevelser var tættere på halvanden time.

Konklusion
Garmin VIRB Ultra 30 er et fremragende kamera, hvis du vil kunne lave detaljerede 4K-optagelser, når du f.eks. står på ski, surfer eller cykler. Navigationen via touch-skærmen er god, og der er tilpas mange indstillings- og optagemuligheder. De eneste ting, der rigtig trækker ned, er batteriet, som desværre dør alt for hurtigt, og at kameraet ikke er vandtæt uden det medfølgende hus.

Med VIRB Ultra 30 har Garmin radikalt ændret på designet i forhold til deres tidligere topmodel, VIRB XE, og lægger sig dermed langt tættere op ad GoPros kameraer. Størrelsesmæssigt er der dog stor forskel, da VIRB Ultra 30 er både mindre og lettere. Desværre går det lidt fløjten, når du propper kameraet ind i det medfølgende hus, som både er nødvendigt for at vandsikre kameraet og for at kunne montere det nogen steder. Som på de øvrige kameraer i testen er den største nyhed muligheden for at optage video i 4K med 30 fps. Du kan også optage med 24 fps, men det er efter vores opfattelse for lidt. Optagelserne i 4K er utrolig gode, og især hvis du optager under gode lysforhold, får du både skarpe og farverige optagelser. “Okay, Garmin …” En anden ny funktion i VIRB 30 er stemmegenkendelse, som lader dig styre kameraet med simple kommandoer. Det fungerer ganske godt, omend man føler sig en smule dum, når man går rundt og taler til sit kamera i byen. På toppen af pisterne er der dog næppe nogen, der lader sig mærke med den slags. Kameraet har selvfølgelig indbygget billedstabilisering, som udglatter rystede optagelser. Ligesom hos GoPro bliver det gjort digitalt, hvilket umiddelbart er lidt ærgerligt. Retfærdigvis skal det dog siges, at det er ganske effektivt og giver nogle fint udglattede videoklip. Nem navigation Bagsiden af VIRB Ultra 30 er selvfølgelig touch-følsom, og det er nemt at finde rundt i menuerne. Skærmen måtte dog godt have været lidt større. Du kommer ind i menuerne ved at swipe ind fra de fire sider. I bunden har du hovedmenuen, fra toppen får du Wi-Fi, Bluetooth og sensorer, fra venstre får du video og kameraindstillinger, og fra højre får du Pro-indstillingerne, såfremt du har slået dem til. Her er det værd at notere, at du også kan bruge touch-skærmen, når kameraet er i undervandshuset, hvilket tidligere har været et problem hos visse konkurrenter. G-Metrix En anden ny funktion, som efterhånden er blevet standard i high-end segmentet, er indbygget GPS. Her får du desuden G-force og orienteringssensorer. Du kan forbinde flere sensorer trådløst, hvis du har andre enheder fra Garmin. Alle indsamlede data gemmes under navnet G-Metrix, og du kan via den gratis app eller software til pc og Mac indlejre dem i dine optagelser i form af grafer og målere. Det er en fed detalje, hvis du har været ekstra højt oppe eller kørt meget hurtigt. Lidt sløvt batteri Alle de smarte funktioner har desværre en bagside. De æder batteri. Garmin oplyser, at VIRB Ultra 30 optimalt kan holde strøm i lidt over to timer. Alt efter hvor mange funktioner du slår til, skal du dog regne med en del mindre, og vores oplevelser var tættere på halvanden time. Konklusion Garmin VIRB Ultra 30 er et fremragende kamera, hvis du vil kunne lave detaljerede 4K-optagelser, når du f.eks. står på ski, surfer eller cykler. Navigationen via touch-skærmen er god, og der er tilpas mange indstillings- og optagemuligheder. De eneste ting, der rigtig trækker ned, er batteriet, som desværre dør alt for hurtigt, og at kameraet ikke er vandtæt uden det medfølgende hus.
Vi tester mere end 450 produkter om året. Læs denne test, og få fuld adgang til Lyd & Billede.
Allerede abonnent? Log ind.
Prøveabonnement
0,-
Fri adgang til lydogbillede.dk
Bronzeabonnement
369,-pr/halvår
1/2 år (6 numre) Digitaludgaven Fri adgang til lydogbillede.dk
Sølvabonnement
660,-pr/år
1 år (11 numre) Velkomstgave Fri adgang til lydogbillede.dk Digitaludgaven
Guldabonnement
1.049,-pr/år
1 år (11 numre) Ny digital film hver måned Velkomstgave Fri adgang til lydogbillede.dk Digitaludgaven
Abonnementet fornyes automatisk til ordinær pris: 39 kr om måneden.

Med et abonnement på Lyd & Billede får du:

Fri adgang til lydogbillede.dk Digitaludgaven (iPad/Android) hver måned Betydelig rabat Vælg selv længden af dit abonnement - og med eller uden film Stor velkomstgave
Bedste pris på Garmin VIRB Ultra 30
Pricerunner.dk er en kommerciel partner til lydogbillede.dk. De leverer opdaterede priser, prisvarsling og produktinformation.
  • 4K/30 fps, 2,7K/60 fps, 1080p/120 fps, 720p/240 fps, 480p/300 fps
  • Digital billedstabilisering (1440p/60 fps, 2,7K/30 fps)
  • Vandtæt ned til 40 m med medfølgende etui
  • Maks. bithastighed 60 Mbit/s
  • Stemmestyring
  • Eksterne sensorer: ANT+, Bluetooth, Wi-Fi
  • Indbygget GPS, accelerometer, gyroskop, højdemåler og kompas
  • YouTube HD live-streaming
  • Micro HDMI og Mini USB
  • Vægt: 87,9 g
  • Batteri: 1250 mAh
Pris: 2999,-

Har du noget at tilføje?

Velkommen til Lyd & Billedes diskussionsforum. Vi vil gerne vide, hvad du mener. Hold dig til emnet og vær saglig, så slipper vi for at slette eller moderere indlæg. Andre spørgsmål eller synspunkter rettes til redaktion@lydogbillede.dk.

Vær altid opdateret!

Fri adgang til Lyd & Billede digitalt i en måned

0,-