annonce

Asus ROG G752VS GC026T

Muskel-laptop til 3D-krigere

Der er sket et generationsskifte! Den første pc med GeForce GTX 1070-grafik er – forventeligt – den hurtigste på 3D-spil til dato.

Asus ROG G752 ligner til forveksling sin forgænger – der hed det samme. Foto: Asus
Oktober 2016Asus ROG G752VS GC026T
annonce

Computere til spil – gaming-maskiner – er som dragstere. Det handler om at pakke flest mulige kræfter ind under motorhjælmen uden smålig hensyntagen til benzinøkonomi, venderadius og pris. Bare den kører stærkt!

Derfor er det ikke mærkeligt, at netop spillecomputerne gang på gang har sat hastighedsrekord, når vi har haft dem på testbænken. I de fleste tilfælde har forbedringerne af rekorden dog været små. Det skyldes, at computergenerationerne skifter noget hurtigere end generationerne på de altafgørende grafikprocessorer. Faktisk har hovedparten af de grafiktunge computere, vi har testet gennem de sidste halvandet år været baseret på enten GeForce GTX 970 eller GeForce GTX 980, begge fra Nvidia.

Asus ROG G752V er den første computer, vi har lagt hånd på, der er udstyret med den nye generation af grafikprocessorer fra Nvidia, som blev lanceret kort før IFA-messen i september i år. Det skulle ifølge Nvidia betyde seriøst hurtigere grafik.

 

Næsten magen til forgængeren
Af ydre ligner G752 VS til forveksling den Asus-topmodel, som vi testede i foråret, og den har samme ind- og udgange, skærm med mere. Faktisk er det kun nogle få cifre i modelbetegnelsen, der adskiller den nye model fra forgængeren. Og så det nye Nvidia GTX 1070-grafikkort.

Asus ROG G752 er en solid børste af laptop, der kræver et bredt skød at balancere på. Og så er den endda større, end den umiddelbart ser ud til, på grund af den fremrykkede skærm, der sidder nogle centimeter inde på kabinettet.

Kabinettetet er titaniumgråt med lysende striber på låget og bagbelyste taster. Der er god plads til både et fuldstørrelsestastatur, numerisk tastatur og en stor, lækker touchpad – selv om hovedparten af brugerne sikkert vil supplere med en rigtig gamingmus.

annonce

Under låget finder man en Core i7-processor fra Intel, 16 GB RAM og det nævnte GeForce GTX 1070-grafikkort, som har fået hele 8 GB egen RAM at arbejde med. Der er både en gammeldags fysisk harddisk og et SSD-drev om bord. Også et Blu-ray-drev er der blevet plads til.

annonce

 

Overlegne kræfter
Det er en fornøjelse at fyre op for et spil på G752 VS. I praksis kommer du til at lede længe (eller i hvert fald indtil næste version af Crysis) for at finde et spil, der for alvor sender maskinen ud i tovene. Så længe du bliver på den indbyggede skærm i Full HD-opløsning, kan du skrue helt op for detaljeniveauet og skyggelægningen i de fleste spil. Det grafiske praleri ledsages af en mindre brandstorm fra udluftningsgitrene på bagsiden. Vindstøjen er ikke til at overhøre, men ikke på den anden side ikke værre end, hvad forrige generation af 3D-stærke computere har budt på. Og langt under MSi GT80 Titans jetstorm.

GeForce GTX 1070-grafikkortet producerer en hel del varme, så ventilationsristene fyldet hele bagsiden af computeren.
GeForce GTX 1070-grafikkortet producerer en hel del varme, så ventilationsristene fylder hele bagsiden af computeren.

Benchmarks
Og så til det spændende: Målingerne. Har vi ventet forgæves på en ny generation, eller kan GTX 1070-kortet virkelig løbe i cirkler om alle andre?

3D mark 15-testen viser, at Asus ROG G752 faktisk ER er rigtig god til netop det, den bygget til: Spilgrafik. En score på 18.330 er ikke bare højt, men latterlig højt. Til sammenligning scorede den absurde MSi GT80 Titan blot 11.824, da den i forsommeren sprængte endestoppet på vores testskala. Og Asus’ egen forgænger endte på blot 8.124 i foråret. Så vi taler altså om mere end en fordobling i ydelse. Og maskinen er kun udstyret med den næstekraftigste grafikprocessor i den nye serie fra Nvidia.

annonce

Den lidt ældre 3D mark 11-test får også et fint resultat, 11.315. Det er pænt, men faktisk ikke højere end topmodellerne fra forrige grafikgeneration.

Og går vi videre til mindre grafikspecifikke tests, afviger resultatet ikke fra andre hurtige computere. I Cinebench R15-testen får G752 VS faktisk lidt ringere resultat (74,32 fps), end vi er vant til fra maskiner, der på papiret er langsommere. Den er altså på ingen måde sløv i optrækket, men der er ingen revolutioner her.

GeekBench 3-testen måler processorens ydelse, så det er ikke nogen overraskelse, at resultatet på 3203 (single-core) og 10.309 (multi-core) er fuldkommen på linje med andre nyere Core i7-baserede computere. Herunder den Asus ROG G752, som vi testede i foråret, og som den ligner til forveksling.

Batteritesten Peacekeeper afslører endnu en gang, at spillecomputere helst skal placeres inden for en kabellængde fra stikkontakten. 1 t. 49 minutter er kort tid. Og Peacekeeper-testen trækker ikke for alvor på kræfterne i grafikkortet. Hvis den gjorde, ville resultatet blive et andet og meget kortere!

 

Konklusion
Asus GT752 VS er den første af sin art, der er nået vores testlaboratorium, og den bekræfter både vores håb og vores fordomme. Nvidia GTX 1070-grafikprocessoren giver den hidtil usete kræfter i 3D-spil. Når man sammenligner med, hvad det for få måneder siden kostede at få en ultrahurtig laptop med færre grafiske muskler, er prisen faktisk rørende. Men den koster stadig en pokkers mængde penge! Og det er kun på netop 3D-grafik, der er en reel forskel. Sidder du med en Core i7-baseret maskine fra sidste år, får du ikke mere regnekraft til mere ”seriøse” regneopgaver ved at opgradere. GT752 er bygget til at være konge over LAN-partyet. Og det gør den til gengæld glimrende. Det inkasserer den vores anbefaling for.

Prisjagt.dk er en kommerciel partner for lydogbillede.dk. De leverer opdaterede priser, prisvarsling og produktinformation.
  • Processor: 2,7 GHz Intel Core i7-6820HK (quad-core, 8 tråde)
  • Skærm: 17,3” Full HD (1.920 x 1.080 pixels) IPS
  • Hukommelse: 16 GB
  • Grafik: Nvidia GeForce GTX 1070 m. 8 GB RAM
  • Styresystem: Windows 10
  • Harddisk 512 GB SSD, 1 TB HDD
  • Mål og vægt: 41,7 x 4,9 x 32,2 cm (BxHxD), 4,3 kg.
  • Super-multi optisk drev, integreret HD-webcam, Wi-Fi 802ac, Bluetooth 4.1, Gigabit Ethernet, 1 x USB-C, 4 x USB 3.0, 1 x Mini DisplayPort, HDMI, digital lyd ud, mikrofon, lyd ind/ud, kortlæser, indbygget subwoofer

Benchmark:
GeekBench 3: 10.309 (multi), 3.203 (single)
Basemark 3.0: 514
3DMark 15: 18.330
3DMark 11: P11.315
CineBench R15: 74,32 fps
HD Tach: 793 MB/s
Futuremark Peacekeeper: 1 t. 49 min.

Pris: 22.995 kr
Plus Ekstremt hurtig 3D-grafik. Der er alt, man kan forestille sig af funktioner. Om så det skal være et fysisk drev!
Minus Stor, tung og voldsomt dyr. Og den har kun det næsthurtigste grafikkort. Vi glæder os til at se GTX 1080-maskinerne.
    Har du noget at tilføje?
    Velkommen til Lyd & Billedes diskussionsforum. Vi vil gerne vide, hvad du mener. Hold dig til emnet og vær saglig, så slipper vi for at slette eller moderere indlæg. Andre spørgsmål eller synspunkter rettes til redaktion@lydogbillede.dk.

    Leave a Reply

      Subscribe  
    Notify of
    annonce

    Læs også

    Et endnu bedre GoPro

    Mens selve billedkvaliteten allerede var toptunet på ­forgængeren, har Hero8 Black nogle vigtige opgraderinger oppe i ærmet.

    En doktor i mobilen

    Opkoblede sundhedsprodukter hjælper både dig og din læge med at holde dig rask.

    Et meget bedre spejlreflekskamera

    Spejlrefleksen lever i bedste velgående med Canons nyeste systemkamera til begyndere og entusiaster.

    Huaweis AirPods-kopi er lige så gode (og dårlige)

    Huawei Freebuds 3 tager kampen op mod Apples AirPods. De lyder godt, men har et par alvorlige skavanker.

    Konsollen er også en mobil

    Anden generation af Asus’ gamer-mobil er topklasse – og forbeholdt de få.

    Smart budgetvalg

    Moto G er blevet billigere og giver samtidig mere for pengene end nogensinde.

    Klassisk professionelt kamera

    Lad dig ikke narre af det klassiske retro-­design – Fujifilm X-Pro3 er et topsejt kamera.

    10 på hovedet

    Det behøver ikke at koste en herregård at få ørerne fyldt med kamptummel og eksplosioner. Vi har testet ti gaming-headsets, der er til at betale.

    Overraskende neutralt fra Beats

    Hvem ville have troet, at producenten, der elsker fed bas, kunne lave noget så neutralt?

    Muskuløs multikunstner

    Hvis du har brug for en kraftig forstærker med DAC og mange indgange, så er svaret her.