Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

TEST: Chromecast Ultra

Lidt unødvendig

Chromecast Ultra gør, hvad den lover, men er måske alligevel overflødig.

Skrevet af / 08/03/2017 - 10:05
Chromecast Ultra
Mikael Hansen

Der gik længe rygter om, at Google havde en 4K-udgave af deres populære Chromecast i støbeskeen. Rygterne talte også sandt, og i slutningen af 2016 fik vi Chromecast Ultra.

Udadtil ligner den frygtelig meget den forrige udgave af Googles streaming-enhed. Fysisk er der dog lidt forskel. Den er blevet en smule større og fås nu kun i sort. I stedet for et logo i midten er den helt glat med et diskret G i den ene side. Udseendet er dog komplet ligegyldigt, da den alligevel skal gemmes væk bag dit tv.

Et velkendt koncept
Funktionsmæssigt kan Chromecast Ultra præcis det samme som forrige model, men Google hævder samtidig, at den er “bedre og hurtigere”. For dem, der ikke kender konceptet, så går det ud på at sætte en plasticdims i en ledig HDMI-port på tv’et, hvorefter du kan sende signalet fra din telefon eller tablet op på den store skærm. Mange nyere tv’er har allerede denne funktion indbygget, hvilket i princippet gør Chromecast overflødig.

Hvorvidt det er muligt at streame, afhænger ligeledes af den app, du prøver at streame fra, men her er der heldigvis sket meget, siden den første udgave af Chromecast kom på gaden tilbage i 2013. I dag understøttes stort set alle større apps, såsom Viaplay, YouTube, Netflix og HBO.

(Foto: Producent)

Opsætningen er velkendt, hvis du har eller har haft en Chromecast tidligere. Find enhedens Wi-Fi-netværk på din telefon og følg opsætningen på skærmen. Plug and play, når det er bedst.

4K og HDR
Der, hvor Ultra adskiller sig fra de forrige to Chromecasts, er på muligheden for at streame i 4K-opløsning samt HDR. For at gøre det muligt kræver den mere strøm end forrige model, og du er derfor nødt til at sætte den klodsede strømforsyning til et almindeligt strømstik. Tidligere var USB-porten på dit tv nok.

Den hastighedsforskel, som Ultra ligeledes sælges på, er lidt svær at spotte i brug. Den føles hverken hurtigere eller langsommere end den gamle Chromecast. 4K-indhold kan rigtig nok nu streames op på skærmen, og det ser da ganske glimrende ud. Din skærm skal selvfølgelig understøtte denne opløsning, før det giver mening.

Her gemmer der sig en god og ganske essentiel pointe. Har du endnu ikke opgraderet til et 4K-tv, så har du ikke noget af bruge Chromecast Ultra til. Tv’et kan samtidig ikke stå alene, da der selvfølgelig også kræves indhold i 4K-opløsning. Det skal du betale ekstra for hos Netflix og lignende.

(Foto: Producent)

Det kan med andre ord blive en dyr fornøjelse og minder på mange måder om overgangen fra SD til HD, omend springet er knap så stort. Af samme årsag har mange holdt igen med at opgradere til 4K og har dermed slet ikke brug for Chromecast Ultra.

Konklusion
Chromecast Ultra er lidt en underlig størrelse. Produktet fejler som sådan ikke noget, men er komplet overflødigt, hvis du ikke har et 4K-tv. Flere, men ikke alle nye tv’er med denne opløsning er desuden udstyret med apps, der allerede klarer 4K-streaming uden brug af ekstra hardware. Navigationen i disse kan dog godt være lidt bøvlet, hvor det er meget nemmere, hvis du streamer via telefon eller tablet.

Prisen for denne bekvemmelighed er dog til at tage at føle på. Chromecast var smart, da smart-tv’er stadig var dumme, men tv’erne er ved at indhente det tabte, hvilket gør Chromecast overflødig.

Lyd & Billede mener

Som lovet kan du nu streame i 4K og HDR. Det fungerer godt og ser bragende flot ud. 4K med Chromecast Ultra kræver separat strømstik. Mange nyere tv’er kan allerede streame i 4K via indbyggede apps.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

Tilbud

LB+ Total

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home

LB+

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede

LB+ Home

Fuld adgang til alt indhold på L&B Home

29,- / for 30 dage
87,- / mnd
50,- / mnd
Med et abonnement får du også:
  • Adgang til mere end 7.500 produkttests!
  • Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Deaktivering af annoncer
Vi har ingen bindingsperiode, du kan sige abonnementet op, når du vil.

Præcision til fingerspidserne

Her får soundbaren klø

Marantz gi'r os en hæsblæsende oplevelse

Denon har overgået sig selv

"Usynlig" storskærm med laser

Skræmmende realistisk biografbillede

Vi tester B&O’s fedeste soundbar

Det bedste Sony-køb?

Laserskarpt biografbillede

Knivskarp 8K OLED fra LG

Devialets første soundbar på testbænken

Nu kan du få Google TV på alle dine skærme

Lyd & Billede
Scroll to Top