Med BackBeat 500 kan man selv vælge, om man vil være vovet eller diskret. De fås i alt lige fra grå med neonfarvede elementer over hvid med kun detaljer i orange til helt mørkegrå. Både ørekopperne og bøjlens overside er i plast, men af høj kvalitet. Vigtige bevægelige dele er dog af metal, så selv om de kan foldes flade, virker de solide. Rart nok medfølger der en opbevaringspose til at beskytte dem mod skidt og ridser i tasken.
Polstringen i bøjlen er generøs, og puderne er foret med memory foam. Selv om det ikke er tykkere end på de andre hovedtelefoner i testen, sidder de derfor bedre. Men som sædvanlig med puder, der sidder på ørerne, bliver det varmt efter et stykke tid.
Knapperne er godt placeret og nemme at finde, og vi kan godt lide, at dem til afspilning sidder separat på den ene ørekop. Batterilevetiden er god og kan aflæses i app’en, som også hjælper dig med at finde bortkomne hovedtelefoner.
Generelt har BackBeat 500 en tiltalende lyd, selv om den af hensyn til målgruppen ikke er helt neutral. Plantronics har dog skruet på kurverne med forstand, så man får en varmere og mere livlig lyd, uden at det lyder overdrevet. Bassen er hurtig og går dybt ned i registeret, men dominerer ikke.
Man kan endda skrue godt op for volumen uden at få forvrængning. Derfor lyder de fleste musikgenrer faktisk rigtig godt. Det er et godt skudsmål i denne prisklasse.
Konklusion
Plantronics rammer helt rigtigt med BackBeat 500. De ser måske lidt plasticagtige ud, men de virker velkonstruerede og kan foldes fladt til transport. Uanset om man kan lide diskrete eller opsigtsvækkende farver, kan man finde en passende model. Betjeningen er enkel, de har lang batterilevetid, og ved hjælp af app’en kan man finde hovedtelefonerne, hvis de bliver væk.
Lyden er god, omend den hælder mod det varme, hvilket dog også er, hvad de fleste foretrækker.
Lyd & Billede mener
God batteritid. Forskellige udseender til forskellig smag. Overraskende god lydkvalitet. Lige lovlig meget plastic. Bliver varme om ørerne ved længere tids brug.
Vejl. pris 750 kr
Specifikationer
- Type: On-ear
- Tilslutning: Bluetooth 4.1, kabel
- Kontrol/mikrofon: Ja
- Vægt: 155 g
- Batteritid: 18 timer
- Web: plantronics.com
Også i denne test:
6 overkommelige Bluetooth-hovedtelefoner
Jabra Move Wireless
Velbyggede og med-rivende
Nydelige, men gedigne hovedtelefoner med en lyd, der helt sikkert vil tiltale det store flertal.
Monster ClarityHD On-Ear
Bastunge og underholdende
Monster Clarity HD byder på masser af bas og høj underholdningsfaktor.
Philips SHB9250
Præsentable, men trættende
Philips’ hovedtelefoner gør alt rigtigt på papiret, men er i sidste ende ikke noget, man vil bruge til daglig.
Skullcandy Hesh 3.0 Wireless
Behagelige med lang spilletid
Skullcandy har forbedret Hesh Wireless på næsten alle punkter, men svigter på lyden.
Urbanista Seattle Wireless
Lækre og vellydende
Bag det cool ydre gemmer der sig nogle raffinerede hovedtelefoner med overraskende god lyd.
Vil du læse hele artiklen?
Med LB+ Total får du adgang til ALT indhold på Lyd & Billede og LB Home.
Allerede abonnent? Log ind.
-
Prøv LB+ i 30 dageKun 29,-
Fornyes efter 30 dage, ingen bindingstid.
-
LB+ Total i 12 mnd93.25 kr/mnd
Du sparer 312 kr