annonse
annonse

Geneva Touring L

Elegant rejseradio

Oktober 2017Geneva Touring L

Den koster lidt mere, men for dem, der er interesseret i god lyd, vil Touring L være det bedste valg.

Lyd & Billede mener

Afbalanceret lydbillede med fokuseret mellemtone og fyldig bas. Nem i brug, lang batteritid og udsøgt byggekvalitet.
Skærmen har dårlig læsbarhed i sollys. Ikke vejrtætnet.

Et par trin op fra de generiske radioer, som man finder i alle elektronikbutikker, har vi Geneva. Lidt dyrere, lidt anderledes design og – i dette tilfælde – en skamløs flirt med 1960’ernes transistorradioer.

Geneva Labs har på ti år formået at etablere sig på premium-markedet med stilfulde radioer i Bauhaus-design. Men deres rejse- eller bærbare radioer har ikke fået samme opmærksomhed. Det kan være, det ændrer sig med Geneva Touring L – en batteridrevet radio med Bluetooth, der ligner noget fra 60’erne.

Rejseradioen (lad os bare kalde den det) minder om både Tandbergs, Brauns og Bang & Olufsens gamle rejsemodeller og er storebror til Touring S, som testede vi for nylig. Men hvor den lillebitte S-model er perfekt, når størrelsen betyder noget – den kan f.eks. være i en lille rejsetaske og fylder nærmest ikke på natbordet – er L-modellen næsten et helt anlæg i sig selv.

Hermed mener jeg ikke, at du endelig kan smide det gamle stereoanlæg ud, men den kan være et spændende alternativ til en Bluetooth-højttaler. Ikke kun fordi den har Bluetooth, men også fordi den i modsætning til mange rejseradioer med FM og DAB lyder forbandet godt.

Bærbar, men ikke sprøjtesikker

Geneva opgiver batterilevetiden til 30 timer. Det er et konservativt skøn, for ved moderat lydstyrke kan den spille længere. Den er ikke vejrtætnet, og man kan ikke betjene den fra en app. Den understøtter heller ikke multirum, og for nogle vil seks forhåndsvalgte stationer være i underkanten.

Men den er meget lækkert bygget i aluminium betrukket med sort, hvidt, rødt eller – vores favorit – cognac-brunt kunstlæder. Et bærehåndtag strækker sig over hele bredden, og den lades op med en medfølgende oplader og USB-ledning.

FM/DAB/DAB+ radio
Bluetooth-streaming
Line-indgang
6 forhåndsvalg
Hvid, rød, sort eller brun
30 timers batteritid
23,5 x 14,9 x 17,6 cm
Web: dk.genevalab.com

Pris: 1699,-