Den kompakte Marantz CR511 er nem at sætte op, især hvis du har en iPhone eller iPad. Slut sidstnævnte til USB-indgangen på fronten med ledning og tryk på iOS-knappen på bagsiden. Dermed bekræfter du på mobilen, at det tilsluttede trådløse netværk skal deles, og – vupti! – menusystemet taler flere sprog, med svensk som det, der er tættest på.

Receiveren har ikke multirumsfunktion, og Spotify Connect er eneste streaming-service. Tidal-brugere kan vælge AirPlay til tabsfri transmission i cd-kvalitet fra iPhone, mens Android-brugere må nøjes med komprimeret Bluetooth. Vi vil have tjenester som Tidal og Apple Music indbygget i app-styringen, og tiden nok ved at løbe fra denne type digitalforstærkere.

På positivsiden kan vi nævne DAB+, USB og både optisk og analog tilslutning. Plus afspilning af højopløste musikfiler.

 

Lydkvalitet

Marantz’ receiver lyder klart nok i overtonerne, og Hannah Reids stemme kommer godt frem på London Grammars fine ballade “Hey Now”. Men lydbilledet er lidt mere trangt, og den lyder generelt mere hermetisk end Bluesound og HEOS. Jazzperlen “II Blå” med Lars Danielsson har ikke samme rum omkring Mathias Eicks trompet.

Det bliver ganske vist mere sprødt og bedre artikuleret i toppen end med Sonos, men Sonos har fordelen af at kunne spille højere end Marantz.

Prøver man at skrue godt op for Marantz med rytmisk musik, begynder det hurtigt at skurre og klippe på en grim måde – faktisk så vi bliver bange på højttalernes vegne. Det er nok derfor, receiveren spørger os, om vi virkelig vil spille højere, da vi når lydniveau 30. Med alt andet end de mest følsomme højttalere er det for lavt til at engagere.

I 2014 testede vi forgængeren C610 til applaus, men det var dengang. Feltet er blevet hårdere, og i dag har forstærkere i denne prisklasse flere kræfter at give af. Ikke mindst har flere og flere forstærkere fået multirumsfunktion, hvilket forbedrer brugervenligheden markant. C511 må nok se sig forbigået.

Også i denne test: