annonse
annonse

Pioneer SC-LX501

Gør meget rigtigt

Her er en hjemmebio-maskine, der også kan andre kunster. Men vi ønsker os lidt mere.

Lyd & Billede mener

Godt med muskelkraft og klargjort til multirum. Prisen er også meget behagelig.
Rumkorrektionen giver tynd lyd, vi savner flere kanaler, og receiveren tvinger alle højttalerne til en fælles delefrekvens.

Pioneers receiver er bygget over samme læst som Onkyo TX-RZ810 (de to firmaer har fælles ejerskab og ditto fabrikker). Det betyder masser af muskelkraft plus klargøring til betjening over netværket med professionelle styringssystemer som Crestron og Control4.

I modsætning til TX-RZ810 er Pioneer SC-LX501 dog ikke THX-certificeret. Det er nok et økonomisk valg ikke at betale for specificeringen, da receiveren ellers følger Onkyos specifikationer næsten til punkt og prikke. Bortset fra multikanal forforstærkerudgang, som skammeligt nok mangler.

På den positive side har Pioneer i løbet af testperioden valgt at nedsætte den vejledende udsalgspris fra 11.000 til 10.000 kroner, så her får du potentielt mere for pengene.

Multirumsfunktion i form af FireConnect fra Blackfire skulle have været på plads, men er blevet forsinket. Vi har derfor ikke fået testet det. Trådløs streaming kan i stedet ske via AirPlay eller Bluetooth, og højopløst musik kan streames via netværk eller fra USB-hukommelse.

Brugervenlighed
Pioneers skærmmenu er overskuelig ligesom Onkyos. Men højttalerkalibreringen og rumkorrektionen er anderledes. Pioneer tvinger mærkeligt nok alle højttalere i systemet til samme delefrekvens. For os er det et problem, da vores loftshøjttalerne bør deles ved 120 Hz, mens resten deles ved 80 Hz.

(Foto: Producent)

Mobil-app’en Pioneer Remote App gør det nemt at streame musik over netværket, og den er klargjort til multirum, hvor man kan navngive produkterne efter rum.

  • Video: Ultra HD (4K, HDR, BT.2020, HDCP 2.2)
  • HDMI: 7 x ind, 2 x ud
  • Lydformater: Dolby TrueHD, DTS-HD MA, Dolby Atmos (5.1.2), DTS:X
  • Effekt: 7 x 130 W (8 ohm, 2 kanaler, 20 Hz – 20 kHz)
  • Rumkorrektion: MCACC
  • Netværk: Wi-Fi og Ethernet
  • Streaming: AirPlay, Tidal, Spotify Connect, Deezer, DLNA, Bluetooth
  • App-styring: Pioneer Remote App (iOS, Android), Pioneer iControlAV5 (iOS, Android)
  • Pladespillerindgang: Ja
  • Multikanal pre-out: Nej
Pris: 10999,-