annonce
annonce

Plejmo

Nyt eller billigt

Varierende priser gør, at man både kan finde de nyeste biografsucceser og ældre film til spotpris.

Har de nyeste film for dem, der ikke vil vente. Rart at kunne finde ældre eller usædvanlige film til få penge – eller helt gratis.
Det bliver hurtigt dyrt at leje de nyeste film hver weekend. Ingen tv-serier. Færre platforme end konkurrenterne.

De tidligere tjenester Film2Home og Headweb er slået sammen og blevet til Plejmo. Ud over at man selvfølgelig kan se tjenesten på computeren, er der apps til se den på mobile enheder. Hvis man har et smart-tv fra Samsung eller Philips, vil Plejmo også være der. Desuden lanceres muligheden for at streame til sit tv via Chromecast i skrivende stund.

De fleste af titlerne er tilgængelige i HD-opløsning, og selv om der ikke er surround-lyd i dag, står det på listen over kommende funktioner.

Der er mange måder at finde noget at kigge på. Lige fra at gennemse kategorierne og bruge Plejmos egne temabaserede samlinger, til at tjekke, hvad der ligger på hitlisterne, og at få tips og anbefalinger. Derimod er der ikke personlige anbefalinger baseret på, hvad man tidligere har set.

Informationen om hver titel er god med både bedømmelser og fakta, og man kan klikke sig videre til flere film af samme instruktør eller med samme skuespillere.

Takket være sammenlægningen er der et større filmkatalog end tidligere, og der er også ambitioner om at have et stort udbud af nye film. Da Plejmo ikke er en abonnementstjeneste, kan man nemlig få adgang til dem, så snart de er forsvundet fra biograferne. Premierefilm koster 29-39 kroner, men hvis man vil slippe billigere, er ældre film dynamisk prissat. Der er også tilbud, hvor enkelte film er gratis.

Kort sagt et godt sted at lede efter film, som man ikke finder andre steder.

plejmo

 

Konklusion

Plejmo er den moderne pendant til videobutikken på hjørnet. Ved indgangen står de nyeste film, der lige er taget af plakaten i biograferne, men de koster også mest. Midti står favoritfilm, som man måske gerne vil se flere gange, til en bedre pris. Og bagerst er der en tilbudskasse med obskure film til spotpris.

For enkelte titler, som man absolut vil se, er det en bekvem måde at få fat i dem på. Det er dog ikke helt så let at se dem på tv’et som med de bedste af konkurrenterne. Men tjenesten er i rivende udvikling, så det kan ændre sig.

Bedste pris på Plejmo
Pricerunner.dk er en kommerciel partner til lydogbillede.dk. De leverer opdaterede priser, prisvarsling og produktinformation.
  • Pris: 3-49 kroner pr. film
  • Web: plejmo.com

Har du noget at tilføje?

Velkommen til Lyd & Billedes diskussionsforum. Vi vil gerne vide, hvad du mener. Hold dig til emnet og vær saglig, så slipper vi for at slette eller moderere indlæg. Andre spørgsmål eller synspunkter rettes til redaktion@lydogbillede.dk.

Vær altid opdateret!

Fri adgang til Lyd & Billede digitalt i en måned

0,-