annonce
annonce

YouBio

08 2015YouBio

Den store familiepakke

TDC satser på underholdning til familien, ikke mindst børnene – og fylder efter med film og serier fra C More.

Masser af børnefilm og -serier samt et stort udvalg af danske klassikere, suppleret med et godt udvalg af nyheder via C More.
Hvis man vil følge med i de nyeste serier, er det ikke her, man får det største udvalg. Lyden er kun i stereo.

YouBio er TDC’s streaming-tjeneste. Rygraden i udvalget udgøres af nye og gamle film og tv-serier, der sikkert vil forekomme velkendte. De er nemlig hentet hos C More, der har leveret seks filmkanaler til YouBio.

Ved siden af dette finder man et solidt udvalg af børnefilm og -serier, som angiveligt skulle være det største på markedet. TDC har desuden været på jagt i den danske filmskat. Det kan ses på oversigten over de mest sete film, hvoraf mange er danske lystspil, og hvor Olsen Banden, Far til Fire (fra 1953!) og Morten Korch optræder side om side med Transporter 3 og Tsunami.

Som det er en selvfølge i dag, kan YouBio ses på en række platforme: Pc, Mac, iOS og Android. De fleste vil dog gerne se fjernsyn på fjernsynet, og her er der igen flere muligheder.

Har man et bare nogenlunde aktuelt smart-tv fra LG eller Samsung (2012 eller nyere), kan man se YouBio via en app. Står der i stedet et almindeligt fjernsyn i stuen, har TDC henholdsvis en YouSee-boks (til egne bredbånds- og kabelkunder) og en YouBio-boks til IP-båret adgang.

Billedkvaliteten er udmærket på YouBio. På de fleste enheder kan man få enten Full HD eller 720p, hvis ellers netværket kan trække det. Billedkvaliteten afhænger både af netforbindelsen og opløsningen på den enhed, der streames til.

På pc og Mac streames der med op til 4,5 Mbit/s og i en opløsning på 720p. Mindstekravet til netforbindelsen er dog 2 Mbit/s. På mobile enheder (iOS og Android) streames der med op til 1,8 Mbit/s. Bruger man TDC’s egen boks, streames der i Full HD med op til 8 Mbit/s.

Man kan bruge YouBio på to enheder ad gangen. Der er adgang til film og serier på mobile enheder, mens man skal være på den hjemlige bredbåndsforbindelse for at se danske kanaler.

youbio1

 

Konklusion

Med YouBio serverer TDC en menu, som de fleste vil finde både velsmagende og rigelig. Der er tjenester, hvor man finder flere af de nyeste serier. Men især udvalget af børneprogrammer og danske klassikere vil være et tungtvejende argument for de fleste. Ikke mindst da prisen er den samme som for C More.

Bedste pris på YouBio
Pricerunner.dk er en kommerciel partner til lydogbillede.dk. De leverer opdaterede priser, prisvarsling og produktinformation.
  • Pris: 99 kroner/måned (YouBio-boks koster 199 kroner)
  • Web: yousee.dk/youbio/

Har du noget at tilføje?

Velkommen til Lyd & Billedes diskussionsforum. Vi vil gerne vide, hvad du mener. Hold dig til emnet og vær saglig, så slipper vi for at slette eller moderere indlæg. Andre spørgsmål eller synspunkter rettes til redaktion@lydogbillede.dk.

Vær altid opdateret!

Fri adgang til Lyd & Billede digitalt i en måned

0,-