SoundTouch 130 er en del af Boses multirumsfamilie. Trådløs afspilning sker via Bluetooth fra mobil, tablet eller computer, hvorefter soundbaren forlænger lyden til eventuelle andre kompatible produkter i huset via det trådløse netværk.
Den er nem at tilslutte takket være en overskuelig hurtigguide. Subwooferen kobles trådløst til systemet og synkroniserer uden problemer.
Fjernbetjeningen er stor og ligger godt i hånden. Desuden er den programmérbar, og da den anvender RF-signaler, behøver man ikke at pege på det produkt, der skal styres. Soundbaren kan også betjenes fra mobil og tablet med SoundTouch Controller, som har både Spotify og Deezer indbygget, men ikke Tidal. Downloader du SoundTouch-softwaren til pc eller Mac, bliver din private musiksamling føjet til systemet.
Der medfølger en målemikrofon, som fæstnes på hovedet af lytteren for at kalibrere lyden bedst muligt til der, hvor man sidder. Det går meget nemt og hurtigt.
Lydkvalitet
Musik i stereo få stor surround-effekt. Sidstnævnte er altid tændt og kan være lige i overkanten. Men den tonale klangkarakter er ganske fin, selv uden automatisk højttalerkalibrering. Ed Sheerans “Thinking Out Loud” har god fylde nedad i stemmeregisteret, og bassen er fint timet og følger godt med i svingene. Mellemtoneområdet – hvor vokaler og instrumenter hovedsagelig ligger – er i den tynde ende, og det hele lyder for indelukket.
Efter kalibrering kommer der mere energi i diskanten og dermed klarere og mere åben lyd. Der er ikke samme opløsning som på Focal, Canton og Bowers & Wilkins, men Bose har god energi i bassen og fin timing. Sammenhængen mellem subwoofer og soundbar er ganske god, men vi savner flere tonestrukturer i bassen. Det bliver lidt monotont.
Det er med film, at Bose trives bedst. Her kommer det store lydbillede til sin ret, og man får følelsen af at være omringet af vand på den oversvømmede planet i Interstellar. Men dialogerne lyder lidt tyndt, og lyden går i kompression, når spændingsmusikken falder ind. Orgelmusikken lyder temmelig sammentrykket og komprimeret.
Konklusion
Bose SoundTouch 130 er nem i brug, også når man skal spille trådløs musik. Lyden har en surround-effekt, som man ikke kan slå fra, og det betyder, at musik i stereo lyder oppustet. Men den tonale balance er rigtig god, og subwooferen følger godt med.
Film nyder godt af det store lydbillede, der næsten lyder, som om der er baghøjttalere tilsluttet. Dialogerne har fylde og mangler kun lidt opløsning i overtonerne for at blande sig med de bedste. Dynamikken er til gengæld ikke alverden, og orkestermusik og råbende dialoger lyder fladere, end vi bryder os om.
Lydmæssigt når SoundTouch 130 altså ikke helt til tops.
https://youtu.be/_Y62N4IgWeQ
Også i denne test:
Focal Dimension Sound Bar + Sub
Elegant løsning
Funktioner er der få af, men lyden er flot. Og man kan selv vælge, om Dimension skal være soundbar eller lydsokkel.
Harman Kardon Sabre SB 35
Ultraslank overraskelse
Fra Harman Kardon kommer en supertynd soundbar med overraskende klar og åben lyd.
Arcam Solo Bar + Solo Sub
Ikke mere end okay
Med deres 20 års erfaring havde vi håbet, at Arcam ville lave en bedre soundbar.
Vifa Stockholm
Trådløs musiker
Vifa Stockholm er en stor soundbar, der primært fokuserer på trådløse musikoplevelser, men også fungerer til film.
Canton DM 90.3
Sokkel på steroider
Testens eneste lydsokkel er Cantons største, og den tager både film og musik dødsens alvorligt.
Sony HT-ST9
Balanceret lyd i alle rum
HT-ST9 er en del af Sonys multirumsfamilie, der kan give trådløs lyd i hele huset. Og den lyder både fint og balanceret.
Bowers & Wilkins Panorama 2
Omsluttende lydbillede
Panorama 2 fra Bowers & Wilkins har ikke separat subwoofer, men giver overraskende stor lyd og fyldig bas.
Yamaha YSP-5600
Ægte biograflyd
Yamaha anvender mange højttaler-elementer, der peger i flere retninger, for at give ægte surround-lyd med Dolby Atmos. Multirumsfunktion gør den ekstra cool.
LG LAS950M (HS9)
Funktionel men blodfattig
LG’s soundbar kan udbygges til både multirum og fuld trådløs surround-sound. Men lydkvaliteten er ikke mere end okay.
Definitive Technology W Studio
Skuffende
Soundbaren fra Definitive Technology er en del af en multirumsfamilie. Desværre imponerer lyden ikke.
Læs videre med LB+
Årets bedste tilbud
Fuld adgang til alt indhold i 4 uger for 4 kr
LB+ Total måned
Fuld adgang til alt indhold i 1 måned
LB+ Total 12 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder
- Adgang til mere end 7.500 produkttests!
- Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
- Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
- L&B TechCast – en podcast fra L&B
- Deaktivering af annoncer