annonce
annonce

Harman Kardon Sabre SB 35

Ultraslank overraskelse

Fra Harman Kardon kommer en supertynd soundbar med overraskende klar og åben lyd.

Selv om det er en af de tyndeste soundbars, vi har testet, lyder Sabre SB 35 klart og fint. Subwooferen kan gemmes under sofaen, hvilket gør det til en endnu mere elegant løsning.
Dynamikken er ikke alverden, og intense scener lyder lidt fladt. Subwooferen mangler også noget power.

Denne lækre soundbar er ekstremt tynd og vejer kun 2,6 kg. Det betyder, at den ser godt ud på væggen, også sammen med et tyndt tv. Alternativt medfølger der en elegant bordstøtte. Subwooferen er også flad som et bræt og passer under de fleste sofaer, hvis man ikke vil have den synligt fremme. Eksperimentér gerne med, hvordan du får den fedeste bas!

På grund af pladsmangel på bagsiden af soundbaren anvendes Micro HDMI-stik i stedet for de sædvanlige store. Der medfølger ét kabel, resten skal købes separat. Der er tre indgange samt en udgang med lydreturkanal (ARC). Sådan en er guld værd for tv’er med tilsvarende stik, da den kan kommunikere begge veje.

Musik kan streames trådløst fra mobil eller computer via Bluetooth. Da jeg tilsluttede min iPad, blev jeg ledet til App Store for at downloade app’en Harman Kardon Remote. Den er dog kun en brugerflade; man kan sagtens bruge de musik-apps, man er fortrolig med, såsom Spotify, Tidal eller Apple Music.

Brugervenligheden er generelt god, og selv om fjernbetjeningen ser påfaldende billig ud, har den en diskret knap for hver kilde og separat volumenjustering af subwooferen.

 

Lydkvalitet

På subwooferen kan delefrekvensen justeres, hvilket er nemmest at gøre til musik i stereo. Jeg var lidt skeptisk, før jeg satte musik på, for soundbaren er temmelig let og virker spinkel. Derfor var det en positiv overraskelse, at lyden både er balanceret og ganske opløst opad i overtonerne, med tydelig artikulation af vokaler og instrumenter. Dynamikken er ikke ligefrem rå, men ved normalt lytteniveau fungerer det fint.

Skal man spille højt, bør subwooferen dæmpes noget. Da kan man skrue godt op, selv om dynamikken så bliver temmelig flad. Det interessante er, at Harman Kardon lyder mere rigtigt end Bose og Definitive Technology, så selv om den ikke har så sej og fyldig lyd, vil den helt sikkert finde et publikum.

Til film er surround-effekten ikke lige så god som med Canton og Bowers & Wilkins, men det fungerer ganske udmærket. Actionscener får ikke samme intensitet som med de kraftigste konkurrenter; dertil er subwooferen for svag, og skrigende stemmer går i kompression og lyder fladt. Men det er alligevel imponerende, hvad dette slanke sæt kan udrette, især hvad balance og klarhed i lydbilledet angår.

 

Konklusion

Den superslanke soundbar fra Harman Kardon ser lækker ud og lyder klart og tydeligt, uden at det bliver skarpt. Dialoger på film lyder fint og åbent, og forholdet mellem soundbar og subwoofer er godt nok til at skabe en god helhed. Ud over at der mangler noget energi, også til musik i stereo, er lyden klar og fin – langt bedre, end man kan frygte, når man ser, hvor tynd soundbaren er.

De bedste soundbars til 5.000-6.000 kroner er lige så gode, men så får man ikke det lækre look.

Denne lækre soundbar er ekstremt tynd og vejer kun 2,6 kg. Det betyder, at den ser godt ud på væggen, også sammen med et tyndt tv. Alternativt medfølger der en elegant bordstøtte. Subwooferen er også flad som et bræt og passer under de fleste sofaer, hvis man ikke vil have den synligt fremme. Eksperimentér gerne med, hvordan du får den fedeste bas! På grund af pladsmangel på bagsiden af soundbaren anvendes Micro HDMI-stik i stedet for de sædvanlige store. Der medfølger ét kabel, resten skal købes separat. Der er tre indgange samt en udgang med lydreturkanal (ARC). Sådan en er guld værd for tv’er med tilsvarende stik, da den kan kommunikere begge veje. Musik kan streames trådløst fra mobil eller computer via Bluetooth. Da jeg tilsluttede min iPad, blev jeg ledet til App Store for at downloade app’en Harman Kardon Remote. Den er dog kun en brugerflade; man kan sagtens bruge de musik-apps, man er fortrolig med, såsom Spotify, Tidal eller Apple Music. Brugervenligheden er generelt god, og selv om fjernbetjeningen ser påfaldende billig ud, har den en diskret knap for hver kilde og separat volumenjustering af subwooferen.  

Lydkvalitet

På subwooferen kan delefrekvensen justeres, hvilket er nemmest at gøre til musik i stereo. Jeg var lidt skeptisk, før jeg satte musik på, for soundbaren er temmelig let og virker spinkel. Derfor var det en positiv overraskelse, at lyden både er balanceret og ganske opløst opad i overtonerne, med tydelig artikulation af vokaler og instrumenter. Dynamikken er ikke ligefrem rå, men ved normalt lytteniveau fungerer det fint. Skal man spille højt, bør subwooferen dæmpes noget. Da kan man skrue godt op, selv om dynamikken så bliver temmelig flad. Det interessante er, at Harman Kardon lyder mere rigtigt end Bose og Definitive Technology, så selv om den ikke har så sej og fyldig lyd, vil den helt sikkert finde et publikum. Til film er surround-effekten ikke lige så god som med Canton og Bowers & Wilkins, men det fungerer ganske udmærket. Actionscener får ikke samme intensitet som med de kraftigste konkurrenter; dertil er subwooferen for svag, og skrigende stemmer går i kompression og lyder fladt. Men det er alligevel imponerende, hvad dette slanke sæt kan udrette, især hvad balance og klarhed i lydbilledet angår.  

Konklusion

Den superslanke soundbar fra Harman Kardon ser lækker ud og lyder klart og tydeligt, uden at det bliver skarpt. Dialoger på film lyder fint og åbent, og forholdet mellem soundbar og subwoofer er godt nok til at skabe en god helhed. Ud over at der mangler noget energi, også til musik i stereo, er lyden klar og fin – langt bedre, end man kan frygte, når man ser, hvor tynd soundbaren er. De bedste soundbars til 5.000-6.000 kroner er lige så gode, men så får man ikke det lækre look. https://youtu.be/5F5I6_eatjA
Vi tester mere end 450 produkter om året. Læs denne test, og få fuld adgang til Lyd & Billede.
Allerede abonnent? Log ind.
Prøveabonnement
0,-
Fri adgang til lydogbillede.dk
Bronzeabonnement
369,-pr/halvår
1/2 år (6 numre) Digitaludgaven Fri adgang til lydogbillede.dk
Sølvabonnement
660,-pr/år
1 år (11 numre) Velkomstgave Fri adgang til lydogbillede.dk Digitaludgaven
Guldabonnement
1.049,-pr/år
1 år (11 numre) Ny digital film hver måned Velkomstgave Fri adgang til lydogbillede.dk Digitaludgaven
Abonnementet fornyes automatisk til ordinær pris: 39 kr om måneden.

Med et abonnement på Lyd & Billede får du:

Fri adgang til lydogbillede.dk Digitaludgaven (iPad/Android) hver måned Betydelig rabat Vælg selv længden af dit abonnement - og med eller uden film Stor velkomstgave
Pricerunner.dk er en kommerciel partner til lydogbillede.dk. De leverer opdaterede priser, prisvarsling og produktinformation.
  • HDMI: 3 ind, 1 ud (ARC)
  • Digital ind: Optisk
  • Trådløst: Bluetooth
  • Analog ind: 3,5 mm mini-jack
  • Subwoofer: Trådløs
  • Mål: 115 x 11 x 3,2 cm
  • Farve: Sort
Pris: 8999,-

Har du noget at tilføje?

Velkommen til Lyd & Billedes diskusjonsforum. Vi vil gjerne vite hva du mener. Hold deg til temaet og vær saklig, så slipper vi å slette eller moderere innlegg. Andre spørsmål eller synspunkter rettes til redaktion@lydogbillede.dk.

Vær altid opdateret!

Fri adgang til Lyd & Billede digitalt i en måned

0,-