Philips overraskede os med markedets første soundbar med aftagelige, trådløse og batteridrevne baghøjttalere, HTL9100. Fidelio B5 er efterfølgeren og har fået større højttaler-enheder og desuden direkte Bluetooth-tilslutning af baghøjttalerne, så hver af dem kan fungere som separat højttaler i et andet rum.
Batterilevetiden er så begrænset til fem timer, mens den er ti timer med dem som baghøjttalere i et surround-setup. Baghøjttalerne genoplades ved docke dem på hver side af soundbaren, når den ikke er i brug.
Nyt ved B5 er desuden en simpel automatisk højttalerkalibrering, som måler afstanden til baghøjttalerne og indstiller korrekt forsinkelse derefter.
Lydkvalitet
Ingen af de andre systemer gik så hurtigt at sætte op som Fidelio B5, og det til trods for, at det ikke har en app. Alt gøres via fjernbetjeningen og displayet på fronten. Vi synes, at film lyder bedre med Voice-indstillingen; så løftes dialogerne klokkeklart frem, uden at det bliver skarpt og unaturligt.
Surround-lyden fra baghøjttalerne er imponerende sømløs, og subwooferen følger bedre med, end vi havde forventet af en løsning til denne pris. Man kan også spille overraskende højt, så det er bare at finde popcornene frem, når anti-superheltefilmen Deadpool ryger i Blu-ray-skuffen.
Også musik i surround lyder stort og åbent, og selv om man heller ikke her får dynamikken, kontrollen og opløsningen fra et fuldgyldigt hjemmebio-anlæg, er det en rigtig god pakke for alle andre end de mest krævende.
Musik i stereo fungerer sådan, at man får almindelig tokanals stereo, når de trådløse højttalere er docket, mens systemet spiller multikanals stereo (party-mode), når de tages af og placeres andre steder i rummet. Eller i andre rum – det er f.eks. rart at have en højttaler i køkkenet til fest, for der er altid nogen, der klumper sammen i køkkenet.
Lyden er også god på musik. Også her lyder det klarest med Voice-indstillingen, men det kan blive lidt skarpt på enkelte udgivelser. Slå i så fald over på Music og nyd et varmere lydbillede med mere fyldig bas.
Konklusion
Ingen andre surround-anlæg er så nemme at sætte op som Philips Fidelio B5. Her kan du let starte filmen, tyve minutter efter at du er kommet inden for døren med det nye udstyr! Sæt ledningerne i, tryk på autokalibrering – og du er oppe og køre.
Lyden er også imponerende med klare dialoger, fin surround-lyd og en subwoofer, der følger godt nok med til, at der kommer fed underholdning ud af det.
Hvis du har ikke behov for fuld multirumsfunktionalitet og ved, at du ikke vil få brug for at udvide med ekstra højttalere, er der ingen grund til ikke at købe Fidelio B5.
https://www.youtube.com/watch?v=6tpGvepu2IQ
Også i denne test:
Sonos Playbar + Sub + 2x PLAY:1
Ikke så meget at rafle om
Vi har ledt og ledt, men stadig ikke fundet noget, der slår Sonos på deres hjemmebane.
LG SH8 + 2 x BH3
Et sikkert valg
LG’s anlæg har klar og tydelig lyd og er nemt i brug. Men det har også nogle svagheder.
Sony HT-CT790 + 2 x SRS ZR5
Naturlig klang
Sonys system er nemt at sætte op og bruge, og det lyder fint.
Samsung HW-K660/K661 + 2 x R1
Næsten som en drøm
Samsungs system lyder godt og er nemt i brug. Men det har visse begrænsninger.
Panasonic SC-ALL70T + 2 x SC-ALL6
Middelmådigt
Panasonics system er besværligt at sætte op og lyder ikke specielt godt.
Læs videre med LB+
Juletilbud - 50% Rabat!
50% På LB+ Total i 1 år!
Prøv LB+ Total i 1 måned
Fuld adgang til alt indhold i 1 måned for 49 kr
LB+ Total 12 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder
- Adgang til mere end 7.500 produkttests!
- Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
- Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
- L&B TechCast – en podcast fra L&B
- Deaktivering af annoncer