Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

: All Is Lost

Stærk solosejlads

Robert Redford imponerer som den gamle mand og havet i overraskende god film.

Publiceret 08/10/2014 - 12:19
All Is Lost
Lorentz Celo

En mand (Redford) befinder sig helt alene på Det Indiske Ocean i en lille yacht, der tager vand ind efter et sammenstød med en container. Uden fungerende navigations- eller radioudstyr sejler han uforvarende ind i stormfuldt farvand. Det bliver en benhård kamp for overlevelse mellem menneske og natur.

Filmens præmis kan lyde lidt afskrækkende og give bange anelser om en søvndyssende affære. Men selv om All Is Lost bestemt er en afdæmpet film, er den stram som en tinsoldat og ulmer af spænding under overfladen. Filmen er befriende simpel i sin opbygning, og historien helt lineær uden nogen dikkedarer.

Robert Redford (77) gør en kæmpeindsats og imponerer i en af sine bedste roller i mange år. Han laver endda de flest stunts selv! J.C. Chandor skal have meget ros for sin stramme instruktion, der i kombination med udsøgt fotografering og Alex Eberts filmmusik har resulteret i en stærk og overraskende seværdig film. Fem stjerner.

Vi har ingen betænkeligheder ved at anbefale All Is Lost på Blu-ray. Filmen blev nomineret til en Oscar for bedste lyddesign, og lydsporet (dts-MA 5.1) er fejlfrit. Billedgengivelsen er også næsten perfekt, mens der ikke er meget ekstramateriale – kun en håndfuld korte bag-om-filmen og interviews.

Karakter
All Is Lost

Fakta:

  • Release: 16. juli 2014
  • Instruktør: J.C. Chandor
  • Medvirkende: Robert Redford
  • Genre: Drama
  • Land: USA
  • År: 2013
  • Tid: 01:46 timer

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Lyd & Billede
Scroll to Top