anmeldelse: Captain Marvel

Superheltegenren dominerer efterhånden det globale biografmarked, hvor den ene film slå den anden ihjel. Det var med andre ord med ret lave forventninger, vi tændte for den første Marvel-film med en kvinde i hovedrollen. Men vores skepsis blev gjort til skamme.

Selve plottet er ikke så interessant. Her handler det mest om heftige actionscener, elegant krydret med interessante, selvsikre personer og et uhøjtideligt, humoristisk twist på historien. Kort fortalt drejer det sig (endnu en gang) om en enestående energikilde, hvor grønne og blå mænd fra fjerne planeter kæmper om opfindelsen, og Jorden bliver slagmark, idet de tørner sammen.

I den intergalaktiske stjernekrig mellem Kree- og Skrull-folket ender Vers/Captain Marvel (Larson) i skudlinjen, mens hun plages af vage tilbagevendende minder fra en ukendt fortid; en fortid, der peger mod Jorden og en hemmelighed, som alle er ude efter, og som hun har nøglen til.

Larson er perfekt castet som den joviale girl-next-door, der vokser med opgaven. Hun har glimtet i øjet og evnen til at droppe sarkastiske bemærkninger, og samtidig fysik nok til at overbevise som superhelt, og hun udstråler en unik attitude og selvsikkerhed. Som partner i denne oprindelseshistorie, der foregår i 1990’erne, har hun en ung Nick Fury (Jackson), en menig S.H.I.E.L.D.-agent, der efterforsker udenjordisk aktivitet, samt katten Goose, der har særlige evner. Jude Law har fået den mindst interessante og stereotype karakter.

Filmens akilleshæl er afgjort plottet, der hverken er særlig interessant, originalt eller udpræget spændende. Vi har mistet tællingen med, hvor mange film med grønne mænd med spidse ører og store våben, vi har set de seneste år – men det er (for) mange. Uden fascinerende karakterer og et velskrevet manuskript med skarpe dialoger plus det herlige samspil mellem Larson og Jackson ville Captain Marvel have været en let forglemmelig affære.

Her er der kvinder i kontrol både foran og bag kameraet, uden at det hele får en påtrængende feministisk drejning. Manuskriptet er velafbalanceret, med klare humoristiske stik til en mandschauvinistisk branche og verden. Ikke lige så sjovt som Guardians of the Galaxy og ikke så actionfyldt som Avengers-filmene, men fire fuldt fortjente stjerner til Larson og Jackson – vi tager gerne et gensyn med den hårdtslående kaptajn.

Skarp billedkvalitet på 4K-disken, men noget blege farver. Et heftigt surround-spor (Dolby Atmos) og et omfattende bonusmateriale trækker det samlede indtryk op.