Anmeldelse: Holland

Nicole Kidman er virkelig hoppet med på streamingvognen og er nu involveret i flere nye serieproduktioner hvert år. Ofte i ret analoge karakterfortolkninger – som det er tilfældet denne gang, hvor hun både er producent og hovedskuespiller.

Senest har vi set hende som hårdfør CIA-agent i Taylor Sheridans Lioness.

Den australske skuespillerinde har et særligt tæt samarbejde med streaminggiganten Prime Video, og sidste efterår afslørede streamingtjenesten en kommende serie med Kidman og Jamie Lee Curtis i hovedrollerne, Scarpetta.

I sin seneste film, Holland, er Kidman igen en tilsyneladende succesfuld husmor/lærer i forstæderne med et perfekt hjem og en perfekt søn i en perfekt amerikansk lilleby ved navn Holland, Michigan.

 

Tidsmæssigt befinder vi os i år 2000 i en irriterende hyggelig by, der er domineret af indbyggere af hollandsk oprindelse. Her er konerne hjemmegående, klæder sig konservativt og siger ikke deres mænd imod – det må være drømmesamfundet for ”dum og dummere” (AKA: Trump og Vance).

Byens største begivenhed er den årlige tulipanfestival, som den smukke og dydige Nancy Vandergroot (Kidman) ser frem til med forventning. Hendes succesrige mand, optikeren Fred (Matthew Macfadyen, Succession), er nok ikke så begejstret. Hans passion er at bygge en modeljernbane, der er en nøjagtig kopi af byen og dens indbyggere, helst med deres lydige søn (Jude Hill) ved sin side.

Selvfølgelig krakelerer den perfekte facade, og Nancy begynder at fornemme problemer, da Fred konstant er på forretningsrejse – samtidig med at hun begynder at blive forelsket i sin kollega Dave (Gael García Bernal).

Filmen, der er instrueret af Mimi Cave, lider under, at Kidman har overladt den til en uerfaren instruktør, og selv om den grundlæggende præmis er fascinerende, er slutresultatet en akavet, rodet og usammenhængende katastrofe.

At kombinere en thriller med farceagtige komedieelementer er en vanskelig øvelse, men når det lykkes, er det ganske fornøjeligt, som det er tilfældet med The Menu og Knives Out.

I Holland er Nancy ekstremt opsat på at opretholde facaden, og „uheldige‟ episoder og hændelser skal fejes ind under gulvtæppet så hurtigt som muligt. Hun er tydeligvis kontrolleret af sin dominerende og udadtil venlige mand, men er fanget i rutiner og manien med at præsentere det perfekte liv.

Det hele præsenteres dog kun som ulideligt kedeligt, langsomt og rodet intetsigende. Der går næsten en time, før dramaturgien begynder at tage fart, og så styrter første og anden akt ned i et åbenlyst usammenhængende kaos.

Mens Nancys paranoia stiger, forbliver verden omkring hende den samme, og fjolset Dave snubler mellem komiske motiver og en hårdfør handlingens mand. Vi ved ikke, hvad Dave vil gøre i den næste scene, og det virker ikke, som om García Bernal har nogen anelse om, hvad han har i vente.

Manuskriptet er skrevet af Andrew Sodroski (Manhunt), men man skulle tro, at produktionen havde været præget af en masse omskrivninger – for det her giver virkelig ingen mening! Der er en subtil opbygning til et stort crescendo, som så forsvinder ud i intetheden.

De fleste af de mere eller mindre subtile, ”mærkelige” og foruroligende elementer, der sætter stemningen i historien, såsom en flok træskodansende byboere i mærkeligt tøj, skræmmende syner og skjulte hentydninger, føles kunstigt konstruerede og opdigtede. Vi får for en gangs skyld en fornemmelse af, at noget ikke er, som det skal være.

Nancy har mistanke om, at Fred har en affære, men vandrer retningsløst rundt i sin egen boble af en paranoid verden. Da hun begynder at se syner, fornemmer vi, at filmen er på vej i en anden retning, for så pludseligt (og uforklarligt) at skifte igen. Hendes skandaløse forhold til Dave bliver aldrig troværdigt, og García Bernal er et stort spild af talent i rollen.

Da Freds mørke hemmelighed bliver afsløret, er vi for længst faldet af vognen og har helt mistet interessen for de mærkelige karakterer. På trods af en solid præstation af Kidman og flot fotografering og produktionsdesign fortjener Holland desværre ikke mere end 2, lidt irriterende, stjerner.

Holland har global Prime Video-premiere i dag (27. marts).