anmeldelse: Jurassic World: Fallen Kingdom

Tre film fik vi om dinosaurerne i Jurassic Park, før Universal besluttede sig for at tage franchisen et skridt videre. Jurassic World (2016) var ikke et reboot, men et nyt kapitel i historien om de genetisk genoplivede væsner fra juratiden. Den tog da også velfortjent publikum med storm og er den femtemest indbringende film gennem tiderne.

Action-ekspressen

Toeren (eller femmeren, om man vil) er et godstog i ekspresfart af sammenhængende actionscener, den ene mere spektakulær end den anden. Her har man tydeligvis ment, at det var en god idé at smide “less is more” over bord.

Endnu en gang vender vi tilbage til den frodige dinosaur-ø uden for Costa Rica. Hele Isla Nublar og den gamle forlystelsespark er ved at blive sprængt i småstykker i et infernalsk vulkanudbrud. Claire (Howard) og en noget modvillig Owen (Pratt) overtales til en sidste ekspedition med det formål at redde så mange af dinosaurerne som muligt.

Playmakeren er den afdøde John Hammonds gamle partner, den muntre, stenrige Benjamin Lockwood (Cromwell). Det er muligt, at Lockwood er en blåøjet idealist, men det er topcheferne i hans selskab ikke – og de planlægger at sælge de monstrøse dinosaurer til højestbydende.

Mere dinosaur pr. dollar

Dinosaurerne ser mere ægte og skræmmende ud end nogensinde, men vi sidder lidt for ofte med en følelse af, at det her har vi da set før …? Det skal dog siges, at man denne gang har forsøgt sig med et miks af genrer, lige fra drama over action til klassisk gyser, men hovedfokus er stadig “løb-som-død-og djævel-fra-rabiate-dinosaurer-ude-af-kontrol”!

Vi går fra en imponerende, hæsblæsende scene med paniske dinosaurer og flyvende kampesten, akkompagneret af lavastrømme og en sky af aske, til en herskabsvilla i USA – men bare rolig, det er ikke nogen ny The Lost World. Her skal Claire og Owen forsøge at sætte dinosaurerne fri (er det mon en god idé?), nedkæmpe skurken Eversoll (Jones) og hans kumpaner, og sørge for Lockwoods datters sikkerhed.

Genbrug

Meget af Jurassic Worlds succes kan helt sikkert henføres til kemien mellem Pratt og Howard; en kemi, der stadig er til stede, men personerne er denne gang blevet lidt for ens.

Da vi i etteren mødte Howards småsnerpede, kyniske, designerklædte kontorchef i høje hæle, var det i slående kontrast til Pratts idealistiske cowboy. I toeren har de to samme idealisme og de samme værdier, og er rørende enige om alting, hvilket eliminerer modsætningerne og meget af den charmerende konflikt. Når det er sagt, så er plottet dog blevet mere modent og komplekst.

Den første del af filmen, på Isla Nublar, er mere klassisk dinosjov, mens eskapaderne i herskabsvillaen lejlighedsvis tenderer mod nostalgisk horror/noir-thriller med knirkende døre og snigende dinosaurer. Men der sker simpelthen for lidt til at forsvare over to timers spilletid. Handlingen er ikke nyskabende og udvikler sig ikke nok, mens personerne er for endimensionelle og ikke nær så friske og charmerende som i den første film. Men du vil garanteret blive (dejligt) skræmt af denne “genbrugs”-blockbuster. Fire stjerner.

Teknisk brillant

Fallen Kingdom er en film med MEGET lyd, og 4K-disken byder da også på et fantastisk surround-spor (DTS-X), hvor mediets muligheder udnyttes til fulde. Den kompromisløse lyd kommer fra alle sider uden den mindste antydning af, at lydbilledet mudrer til. Filmen har også mange mørke scener, men detaljerne forsvinder aldrig i det fejlfri billede.

Bonusmaterialet byder på hele 16 korte features om alt, hvad man kan tænkes at vil vide. Vi savner dog en mere omfattende bag-om-filmen og et kommentarspor.