Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

: Les Misérables

Blu-ray anmeldelse

Victor Hugos klassiske fortælling fra 1862 har været genstand for en lang række fortolkninger gennem årene med opsætninger som musical, men også som film, bl.a. af Bille August i 1998. Sidste års store satsning med Tom Hooper i instruktørstolen er en blandet, men alligevel imponerende oplevelse.

Publiceret 27/06/2013 - 12:33
Les Misérables
Lorentz Celo

Les Misérables tager os med til Frankrig i første halvdel af 1800-tallet. Jean Valjean (Jackman) bliver straffefange i mange år for at have stjålet brød til sin familie og lider under tvangsarbejdet under den hårde og hensynsløse politimand Javert (Crowe). Valjean stikker af under en prøveløsladelse og tilbringer flere årtier på flugt, samtidig med at han bestemmer sig for at tage sig af den unge pige Cosette, fabriksarbejderen Fantines (Hathaway) datter, som Valjean føler, at han indirekte har drevet til prostitution og elendighed.

Tom Hooper imponerede med Kongens store tale i 2010 og viser, at han behersker formatet storfilm godt. Les Misérables er en flot produktion med et godt bundt skuespillere. Specielt Anne Hathaway og Hugh Jackman imponerer, mens Crowe er overraskende nedtonet og anonym i rollen som Javert. Men som musicalfilm bliver den for lang, specielt med den kontinuerlige strøm af musikalske indslag. Den konstante brug af håndholdt kamera bliver også for overdrevet til denne type film og gør, at man ikke får nok afstand og overskuelighed til at fordøje de enorme mængder patos, der bliver serveret. Tre stjerner.

Musicals er ofte elske/hade-produktioner, og hvis man tilhører fangruppen, kan man trygt anskaffe sig filmen på Blu-ray. En god samling ekstramateriale af diverse slags, et næsten perfekt billede og et bundsolidt lydspor!

Karakter
Les Misérables

Fakta:

  • Release: 22. maj 2013
  • Instruktion: Tom Hooper
  • Medvirkende: Hugh Jackman, Russel Crowe, Anne Hathaway, Amanda Seyfried, Eddie Redmayne, Helena Bonham Carter
  • Genre: Musical
  • Land: UK  
  • År: 2012  
  • Tid: 2:37 t

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll to Top