Anmeldelse: Reacher, 1. sæson

Jack Reacher, Lee Childs testosteronbombe af en enmandshær, er blevet filmatiseret før. To film blev det til med Tom Cruise i hovedrollen (2012 og 2016), uden at det resulterede i nogen særlig kassesucces.

Nu forsøger Amazon Prime Video sig med en serie om denne “neandertaler”, der lever et liv som hvileløst omvandrende enspænder, følelsesmæssigt afstumpet, som han er. Serien har bestemt sin lidt gammeldags charme, men moderne, intelligent og nyskabende er ikke mærkater, vi vil sætte på Reacher.

Når det er sagt, så vil hardcore-fans (og dem er der mange af) nok få, præcis hvad de har længtes efter.

I serien, der er baseret på Lee Childs romanserie – den 27. Reacher-bog udkommer i år! – spiller Alan Ritchson den mystiske tidligere elitesoldat og agent Jack Reacher, der strejfer rundt i landet, tilsyneladende på må og få. En mand med en stærk retfærdighedssans og en Mand med stort M, der sætter handling bag sine ord og opererer i lovens gråzoner.

Alan Ritchson har tydeligvis pumpet mere jern end Cruise og har trukket figuren tættere på Childs romaner. Her fremstår han som et karikeret krydsning mellem Dolph Lundgren og en mut Matt Damon.

1. sæson er baseret på romanen The Killing Floor, og vi mødet Reacher, idet han ankommer til den lille by Margrave, Georgia – til fods. Aftenen før er der sket et mord i byen, hvilket er første gang i over 20 år. Da han er ny og fremmed, og ligner en dræbermaskine, smider det inkompetente lokale politi, anført af detektiven Oscar Finlay (Goodwin), ham direkte i brummen.

Misforståelsen bliver selvfølgelig hurtigt opklaret, trods en fåmælt Reacher, og han bliver en vigtig medspiller for Finlay og den kvindelige betjent Roscoe Conklin (Fitzgerald) i opklaringen af forbrydelsen. Som hurtigt eskalerer til bestialske politimord, korruption og mistanke om mafiavirksomhed og storsvindel.

Der er noget herligt befriende over en serie, der nægter at forny sig, forkaster moderne politisk korrekthed og elegant undlader at modernisere sit koncept. Den første Reacher-bog udkom tilbage i 1997, og selv om serien foregår i nutiden, er den ikke helt opdateret på det “korrekte” forhold mellem mænd og kvinder anno 2022. Reachers måde at kurtisere en kvinde på minder mere om Tarzan-metoden.

Tematisk afspejler serien Reacher da også klassisk TV-krimi a la 1990’erne med skabelonagtige figurer, inkompetent politi, hjælpeløse kvinder, klare skillelinjer mellem de gode og de onde, og en overmenneskelig helt.

Alan Ritchson lykkes godt med at portrættere den følelsesmæssigt afstumpede enstavelses-machomand, uden at det kammer helt over i parodi. Og kemien mellem ham og den barske Conklin (som han selvfølgelig indleder et forhold til) og den pertentlige, altid velklædte Finlay er seriens største styrke.

Reacher er udmærket tidsfordriv, når man er ved at have udtømt streaming-tjenesterne, men forvent ikke at blive overrasket eller intelligensmæssigt stimuleret. Fire svage stjerner.

Hvis det er en god, moderne krimi, du leder efter, vil vi dog meget hellere anbefale den langt bedre Mayor of Kingstown med Jeremy Renner i en glansrolle.