Anmeldelse: The Day of the Jackal

SkyShowtime er nok for de fleste mennesker forbundet med den mest populære cowboy-sæbeopera-serie nogensinde, Yellowstone (med udgående Kevin Costner i hovedrollen).

Nu udgiver streamingtjenesten en splitterny og original serie, baseret på thriller-klassikeren Sjakalen (1973, med Edward Fox i hovedrollen); The Day of the Jackal.

I genindspilningen får vi den særegne karakterskuespiller Eddie Redmayne (Fantastic Beasts-filmene, The Danish Girl) at se i rollen som den kolde, kyniske snigmorder.

Mini-serien er baseret på romanen af ​​den politiske thriller-forfatter Frederick Forsyth – en bog, der oprindeligt blev filmatiseret i 1973, men også blev genindspillet i 1997 (med Bruce Willis og Richard Gere i hovedrollerne); desuden en film, der vakte så meget polemik, at Forsyth krævede at blive fjernet fra kreditterne. Lidt trivia: Forsyth (i en alder af 86) er faktisk med som konsulentproducer på den nye TV-serie.

 

Modernisering

Ganske vist er mini-serien hensat til vor tid med et opdateret og moderniseret plot, men grundkonceptet er det samme.

Vi bliver straks kastet ind i en af ​​verdens førende lejemorderes (“Sjakalen”) fuldstændig fascinerende verden. Han er på en højprofileret mission i München med det formål at dræbe en fremtrædende populistisk politiker lige før valget. På knap fire kilometers afstand ligger han på lur og eliminerer med iskold præcision sit offer.

Sporene fører politiet til Storbritannien, hvor de har mistanke om, at både lejemorderen og manden, der har designet det unikke mordvåben, er fra. Briterne sætter den erfarne efterretningsofficer Bianca Pullman (Lashana Lynch, No Time to Die, The Marvels) til at lede efterforskningen. Kattens jagt på musen er i gang!

Søger skovens ro

Ind imellem sine højrisiko-missioner rundt om i verden, forsøger Sjakalen at slappe af i hjemlige omgivelser. Omgivet af sin væverkone (Úrsula Corberó, Papirhuset) og sin lille søn. I landlige omgivelser i det spanske landskab forbereder han sit næste mord, med sin hengivne partner fuldstændig uvidende om, hvordan han finansierer familiens luksuriøse tilværelse.

På trods af sit tilsyneladende idylliske familieliv er Sjakalen en meget lukket person, og som en evigt søgende og ensom snigmorder flygter han fra personlige følelser. Han er ekspert i både at slå ihjel og komme væk, samt i upåklagelige forklædninger og imitationer.

Da den overdrevet sirlige og altid velforberedte lejemorder løber ind i problemer med en “vanskelig” klient, der ikke vil betale, bliver han pludselig distraheret – lige da han er blevet tilbudt sin mest lukrative aftale nogensinde.

Øverst i en eksklusiv kontorbygning, hvor han ubesværet trækker i trådene, finder vi den excentriske forretningsmand Timothy Winthrop (Charles Dance, Game of Thrones). Han bestiller et snigmord på en filantropisk tech-guru, med så høj en betaling, at Sjakalen vil kunne trække sig tilbage og hvile på laurbærrene.

Men først skal han have “ordnet” klienten som ikke ville betale, samt sikre at Bianca ikke kommer ham nærmere ind på livet…

Klassisk thriller – som desværre gaber over for meget

Serieskaber Ronan Bennett (Top Boy) og instruktør Brian Kirk (21 Bridges) har skabt en fascinerende verden omkring denne meget specielle figur, der leverer en solid kattens jagt på musen, da Bianca & co. kommer stadig tættere på deres bytte.

De holder stilen rå og autentisk, tættere på Bourne-serien end Mission: Impossible, og Redmayne er simpelthen fremragende som den voldsomt afvigende mennesketype.

Hans karakteristiske ansigt og smålune smil klæder Sjakalen, og hans ansigtsudtryk samt hans kropssprog og attitude udstråler en pertentlig mand, som på alle måder er i kontrol over sine omgivelser. Sjakalen er en helt igennem kynisk og empatiløs dræbermaskine – helt på højde med Michael Fassbender, som portrætterede denne psykopatiske type i The Killer.

Lynch er solid som den utrættelige detektiv, altid på jobbet, der får et kick ud af at fange skurke. Som mennesketype er Bianca heller ikke helt ulig sin nemesis, hvor hun også er villig til at træde over døde kroppe for at nå sine mål.

Det er de voldsomme mordscener og de minutiøse forberedelser, der er seriens stærkeste side; her skiller den sig ud fra den store thriller-mængde, og giver Redmayne både plads og mulighed for at stråle. Men i modsætning til originalfilmens lidt over to timers spilletid, insisterer serien på at sprede historien ud over otte-ni timer.

Ofte kan mere dybde og substans tilføje noget til historien, men i dette tilfælde har bipersonerne og sidesporene dog mere en tendens til at trække tempoet og dramaturgien (unødigt) ned. I åbningsafsnittene bliver der brugt meget tid på en relativt uinspirerende sidehistorie, hvor nogle af våbenspecialistens bekendte får uforholdsmæssig meget skærmtid.

Det er Sjakalen, hans unikke “jagtinstinkt”, modus operandi, kvaler og indre dæmoner, vi ønsker at få udfoldet på skærmen. Lad os håbe, at de resterende afsnit fokuserer mere på manden i centrum af Forsyths indviklede roman; indtil videre er det lidt for meget drama end thriller. 4 solide stjerner for en absolut seværdig serie.

The Day of The Jackal er (indtil videre) planlagt som en mini-serie på 10 afsnit. Streames fra den 6. december. Anmeldelsen er baseret på de første tre afsnit.