Anmeldelse: The Penguin

Den kappeklædte tegneseriefigur fra DC-universet, selvtægtshelten Batman, er regelmæssigt blevet rebootet på filmfronten – og fuldstændig udødeliggjort af Christian Bale i Nolans Dark Knight-trilogi (2005-2012).

Blandt flagermusmandens mange ærkefjender finder vi den excentriske, småsnavsede skurk Pingvinen, ikonisk portrætteret af Danny DeVito i Batman Returns (2002). Colin Farrell portrætterede ham i den mørke, dystopiske The Batman (2022). Den nye mini-serie, The Penguin, bygger videre på dette univers.

Endnu en gang har Farrell (True Detective) iklædt sig fedtemandskostumet og fået ansigtet gjort uigenkendeligt med hjælp fra latex. Serieskaber er den mexicansk-amerikanske Lauren LeFranc (Agents of S.H.I.E.L.D.), som også har skrevet manuskriptet, baseret på Matt Reeves’ version af Gotham. Og ligesom i The Batman er Gotham-miljøet stadig dystert, regnfuldt, mørkt og brutalt – og serien ser virkelig flot ud. Desværre er plottet ikke lige så fascinerende.

 

Det er en selvstændig mini-serie, men også næsten en oprindelses-historie for vores haltende tyksak af en slesk superskurk. Hvis ikke tilbage til barndommen, så får vi i hvert fald tilbageblik på tiden før Oswald Cobblepot/Pingvinen blev den hårde, kyniske skurk, han er i dag – og hvad der har formet ham.

Men som med de fleste skurkeserier, handler det hele om noget så banalt som hvem der skal kontrollere kriminaliteten i byen. Og Pingvinen er ikke mere tøvende end at han dræber mafiabossen Alberto Falcone (Michael Zegen, The Marvelous Mrs. Maisel) ved første lejlighed, hvorefter han opsøger den afdødes søster, Sofia (Cristin Milioti), og indgår et partnerskab for at styre narkohandlerne i Gotham, med de asiatiske triade-bander som samarbejdspartnere.

Men Sofia har en mørk og dysfunktionel fortid, og styrer heller ikke mafia-«forretningen» alene, men er afhængig af støtte fra mellemmanden Johnny Viti (Michael Kelly, House of Cards). Og de to har ikke ligefrem en god tone over for hinanden…

Som sit sidekick rekrutterer Pingvinen den stammende biltyv Victor (Rhenzy Feliz). Da han og banden forsøger at bryde ind i Pingvinens glamorøse lilla Maserati, giver Victor Pingvinen mindelser om sig selv som ung i det småkriminelle miljø, og skåner hans liv – hvis Victor bliver hans chauffør og altmuligmand. Altimens Victor i virkeligheden bare ønsker at flygte fra byen med sin kæreste, til sunny Californien.

Volden er ofte til stede, og den er lige lovlig eksplosiv – noget der passer til den dystre tematik og det miljø, vores nedrige forbrydere færdes i. Her knækkes fingre, hoveder skydes i smadder, fjender brændes levende, og blodet sprøjter i de mange nærkampe – både i mørke baggårde og på det berygtede Arkham Asylum.

Og, som tidligere nævnt, ser det hele virkelig flot ud, og Farrell er fremragende som den småskæve “Mr. Nobody”, der stiger fra ubetydelig chauffør til Gothams forbryderkonge. År for år mere tykhudet og kynisk, men stadig med en rørende omsorg for sine nærmeste. En herligt kompleks figur. Også Sofia er en interessant person, med en psyke der gør hende uforudsigelig og farlig. Hvordan dette umage par «danser» sammen er seriens mest fængslende tema.

Desværre bare synd, at Pingvinen vandrer haltende rundt i en historie, der er overraskende generisk og i og for sig ret kedelig. Alt dette har vi set før i mange forskellige varianter i utallige krimi-serier og -film. Handlingsmønsteret er forudsigeligt, og figurerne ganske stereotype. Hvilket er synd, for med en så anderledes hovedperson burde det være muligt at skabe noget mere unikt og originalt.

Bandeledere, der slås om territorier i byen, flankeret af tankeløse, buldrende gorillaer, er hverken særligt spændende eller nyskabende. Bare fladt, uinspirerende og generisk. Og hvorfor de i alverden har valgt at give den gådefulde Carmen Ejogo så lidt skærmtid, er uden for vores forståelse.

Hen i mod slutningen, da Pingvinen endelig finder sig til rette i sit rette element, i mørket under jorden, tager handlingen til. Det hele bliver mere actionfyldt, og Pingvinen tager fløjlshandskerne af og ruller ærmerne op – denne by skal han kontrollere, koste hvad det vil!

Det ville være synd at sige, at The Penguin er en direkte dårlig serie – det er den ikke – og det dystopiske univers vækker bestemt vores interesse, men vi oplever desværre for ofte at række ud efter mobilen; noget der sjældent er et godt tegn. 4 svage stjerner.

PS! Er du på udkig efter en original krimi-serie med fascinerende, autentiske figurer og et vanvittigt spændingsniveau, så tjek Mayor of Kingstown (sæson 1-3) på SkyShowtime. Sådan skal det gøres!

The Penguin får streamingpremiere den 20. september på Max. Anmeldelsen er baseret på alle episoder.