anmeldelse: True Detective, sæson 3

Thriller
True Detective, sæson 3

Stærkt comeback

Efter fejltrinet i Los Angeles er krimiserien True Detective igen tilbage på vindersporet.

Serieskaberen og manuskriptforfatteren Nick Pizzolatto blev nærmest erklæret genial efter den imponerende og rystende gode tv-serie True Detective i 2014. Faldet fra den høje piedestal blev da også så meget desto større, da han i 2016 serverede den utilfredsstillende opfølger for os.

Cold case

Efter 2. sæson, der var ét stort rod af klicheer, stereotyper og for mange sidehistorier og bipersoner, blev der dødsens stille fra HBO om en eventuel 3. sæson med Pizzolattos krimikoncept. Men heldigvis gav de hans kreative hjerne en ny chance – og nu tager han historien tilbage til det oprindelige koncept.

Ligesom for veteranerne Woody Harrelson og Matthew McConaughey i 1. sæson er det endnu en gang en cold case, der skal ses på med friske øjne. Vi hopper ind i handlingen i 1990, hvor den erfarne kriminaldetektiv Wayne “Purple” Hayes (Mahershala Ali fra House of Cards) igen må forklare sig angående den efterforskning, han ledte i 1980, da to børn forsvandt fra en lille by i Arkansas.

Indimellem hopper vi elegant frem til 2015, hvor vi møder den pensionerede, lettere demente Hayes, som interviewes af en tv-station til en cold case-dokumentar (!) om Purcell-forsvindingerne. Tidsspringet er et greb, der fungerer overraskende godt, idet vi som seere må spørge, hvor meget vi kan stole på nutidens Hayes – som i øvrigt er imponerende godt sminket.

Sandhedssøgende

Hayes er en lettere desillusioneret Vietnamveteran, der tager dagene, som de kommer, og ikke har noget særligt liv uden for politistyrken – men han søger altid utrætteligt efter sandheden, om den så (noget uortodokst) må bankes ud af en børnemishandler. I ’Nam var han den store stifinder, der i ensom majestæt traskede rundt i ugevis i den vilde jungle og ledte efter den skjulte fjende. Dramatiske sider, som vi får indblik i i den intense fjerde episode. Nu jagter han sandheden lige så intenst.

Vietnamkrigen, det store ar på den amerikanske sjæl, løber som en rød tråd gennem 3. sæson. Størstedelen af Hayes’ kolleger, inklusive den mutte Roland West (Dorff), er krigsveteraner, og mange af de mistænkte under efterforskningen har direkte og/eller indirekte været påvirket af den meningsløse krig. Krigen hviler som en trist skygge over det lettere fallerede samfund og den fattige del af byen, hvorfra de forsvundne børn kom, med sociale problemer og ægteskaber i opløsning, og hvor læreren Becca (en fremragende Deborah Ayorinde) står som en lysende engel midt i alt det meningsløse.

Annonce: Artiklen fortsætter nedenfor

Ud over Vietnamsyndrom er race et underliggende tema, hvor det er åbenlyst, at den erfarne Hayes ikke nyder samme autoritet inden for politiet – netop på grund af hans hudfarve. Aldrig påtaget og fortalt med bred pensel, men konstant en underliggende faktor.

Al denne kompleksitet i figuren får Mahershala Ali frem på den mest elegante og naturlige måde. Han har en stoisk ro over sig, spiller ikke med store fagter og gestik, men får subtilt alle nuancer i personen frem. En præstation på højde med McConaugheys i 1. sæson.

(Foto: HBO)

Syden

Efter at Pizzolatto fór vild blandt neonlysene i L.A., vender han i 3. sæson tilbage til rødderne, hans egne Sydstater. Mens størstedelen af 1. sæson foregik i det fugtige, øde rurale Louisiana, er vi nu flyttet til den mere tørre del af Sydstaterne: Arkansas.

Endnu en gang spiller landskabet, kulturen og folkene hovedroller i hans thriller-drama. Vi er i redneck-land med en overvældende republikanskvenlig befolkning, der er skeptisk over for indblanding fra storbyen og fra føderalt niveau.

En landsdel med slående natur, som det – bogstavelig talt – er let at fare vild i, og hvor kameraerne (ved Germain McMicking) får anledning til at feje hen over de overvældende landskaber, og ensomheden tager bolig i en mand og hans sjæl.

Alting går lidt langsommere i Syden end i Nordstaterne, hvilket Pizzolatto bekræfter med sin dvælende stil, hvor han lader karaktererne og plottet vokse foran os. Det er bestemt ikke en episode af CSI Miami, vi er vidne til, med de velskrevne dialoger fra mænd med ægte ar på sjælen, der driver handlingen fremad.

3. sæson af True Detective tager ikke i lige så høj grad pusten fra os, som vi oplevede med den enestående 1. sæson, og er heller ikke lige så forfriskende original, men 3. sæson er stadig en fandens godt fortalt krimi med ægte mennesker, fremragende skuespil, intelligent dialog, fornem fotografering og klipning, og en vedvarende ubehagelig, krybende spænding. Vi belønner det store comeback med fem stjerner.

<
>
(Foto: HBO)

Pizzolatto har hele tiden sagt, at han har planlagt tre sæsoner af True Detective med forskellige teams i hovedrollerne, men efter 3. sæson vil vi have mere!

Første afsnit kan streames på HBO Nordic fra den 14. januar. (Anmeldelsen er baseret på de fem første af otte episoder).

 

Fakta

  • HBO
  • Release: 14. januar 2019
  • Instruktion: Jeremy Saulnier
  • Med: Mahershala Ali, Stephen Dorff, Carmen Ejogo, Deborah Ayorinde, Ray Fisher, Richard Meehan
  • Genre: Thriller
  • Land: USA
  • År: 2019
  • Tid: 7:20 timer

Film

Ekstra

Lyd

Billede

Har du noget at tilføje?

Velkommen til Lyd & Billedes diskussionsforum. Vi vil gerne vide, hvad du mener. Hold dig til emnet og vær saglig, så slipper vi for at slette eller moderere indlæg. Andre spørgsmål eller synspunkter rettes til redaktion@lydogbillede.dk.
Test
Panasonic Lumix S 24-105 mm F4 Macro OIS

Super allround-zoom

Panasonics første full-frame standardzoom lever op til forventningerne.

Test
Panasonic Lumix DC-S1R

Det sejeste kamera

Panasonic Lumix S1R er et overflødighedshorn af et kamera og blandt de allersejeste, vi har testet.

Gruppetest
Seks kompakthøjttalere

Vanvittig lyd på lidt plads

Det er utroligt, så god lyd man kan få fra en kompakthøjttaler, hvis man er villig til at gå op i pris.

Duel
Gaming laptops

Ny sherif i byen

De første maskiner med Nvidias hidtil hurtigste PC-grafikprocessor er ankommet. Hvem kommer først over målstregen?

Det er nu du skal købe iPad

Hvis du går med planer om at købe en ny tablet, så er tiden inde.

Test
Samsung QE65Q900R

8K mod 4K-TV: ­Teknisk knockout

Er Samsungs mindste og billigste 8K-skærm bedre end et almindeligt godt 4K-TV? Vi tester!

Tidal giver studielyd på iPhone

Tidal-brugere kan glæde sig over, at iPhone har fået MQA-understøttelse og dermed kommer tættere på lyden på studieoptagelsen.

Gruppetest
5 trådløse hovedtelefoner med støjreduktion

Dejlig stille på flyet

Støjreducerende hovedtelefoner modvirker træthed og beskytter din hørelse på lange flyrejser.

Messebilleder fra Sound Society 2019

Fuldt hus, da Hotel Royal for anden gang var rammen om den aarhusianske high-end-messe.

Test
Line Magnetic Audio LM-805iA

Glødende klangmester

Fordomme står for fald med en af de bedste rørforstærkere, vi har testet.

Vores yndlingskamera er blevet bedre

Leica Q2 er måske det perfekte rejsekamera.

Sonos One får ny indmad

Brugeroplevelsen med Sonos One Gen 2 er den samme som før. Så hvad er egentlig nyt og anderledes?

Test
Acer Swift 5 SF515-51T-58UX

Acer på slankekur

Acer Swift 5 er den letteste ultrabærbare i sin kategori. Men derfor er den alligevel ikke nogen letvægter!

anmeldelse
Triple Frontier

Greed is good…

Tidligere amerikanske elitesoldater beslutter sig for at røve en sydamerikansk narkobaron. Det går helt ikke helt efter planen.

Test
Audiovector QR5

Den mest komplette ­højttaler

QR5 leverer rytmerne uden tøven, giver musikken luft – og slår næsten benene væk under deres egne topmodeller.

anmeldelse
A star is Born

Kemien slår gnister

Cooper og Gaga synger sig ind i filmhistorien med et medrivende remake af “modgang gør stærk”-klassiker.

Lysstærk Leica 35 mm

Her er den første vidvinkel til Leicas SL full-frame-kameraer.

Test
IKEA TRÅDFRI Sæt med udtag

Tænd og sluk med mere

Gør dum elektronik lidt smartere. Især sammen med TRÅDFRI Gateway.

Test
IKEA TRÅDFRI Gateway

IKEAs port til det smarte hjem

Skal man have mest muligt ud af sine TRÅDFRI Smart Home-produkter, kommer man ikke uden om TRÅDFRI Gateway.

Test
IKEA TRÅDFRI Lysdæmpersæt

Smart pære for nybegyndere

IKEA TRÅDFRI Lysdæmpersæt er nemt at komme i gang med. Men er ikke særlig smart på egen hånd.