anmeldelse: Venom

Nogen har åbenbart bemærket, at sarkastiske og småfrække superheltefilm er populære, og vi er da også trætte af “Thor 15” og griner godt af Deadpool, men Venom gaber – bogstavelig talt – over for meget og havner ufrivilligt mellem to stole.

Den barske San Francisco-journalist Eddie Brock er konstant på kant med the establishment og sin egen redaktør, men da han går i åben krig med den excentriske filantrop og tech-iværksætter Drake (Ahmed), mister han både job, anseelse og kæreste (Williams).

Når det er sagt, så mister han ikke kun noget; han får også noget igen – i form af en blodtørstig, hidsig alien, der overtager hans krop. Drake fifler nemlig med menneskelige eksperimenter, hvor han forsøger at klone en levende substans fra rummet med “frivillige” forsøgspersoner – og Eddie havner lige i skudlinjen.

Historien er så bøvet og uinteressant, at vi nærmest græmmes over barnligheden og fantasiløsheden, og det bærende elementet bliver så, om filmen formår at levere på det humoristiske plan. Og det gør den, sådan delvis.

Tom Hardy er en karakterskuespiller af de sjældne, men han har lidt problemer med sin komiske timing, hvilket ikke bliver bedre af de håbløse og akavede dialoger. Flere scener får os dog til at gnægge i skægget, og Eddie er bestemt en type, man hepper på, men enerverende voice-over (hvor rumvæsnet taler til ham) og et fuldstændig søgt plot får os til at miste interessen.

Det hjælper heller ikke, at filmens special effects er langt under par, og at Michelle Williams kun er med for at få endnu et kendt navn på rollelisten (det ser da også ud, som om hun lider filmen igennem).

En helt okay, meningsløs actionkomedie til en begivenhedsløs onsdag aften, men heller ikke mere. Totalt forglemmelig. Tre meget middelmådige stjerner til denne unødvendige film.

Hvis filmen ikke opfylder forventningerne, så er den tekniske kvalitet til gengæld fremragende. Et lydspor (Dolby Atmos), der virkelig omgiver os og suger os ind i handlingen, og med masser af både finesse og tryk på. Billedkvaliteten er knivskarp, støjfri og med herlig dybde, men lidt for mørk i enkelte scener. Det omfattende bonusmateriale kan underholde dig efter rulleteksterne.