annonce

Vidnet

Blu-ray anmeldelse

Engang for længe siden (okay, faktisk kun 29 år siden) … Reagan var præsident i USA, den kolde krig var stadig kold, yuppierne havde deres storhedstid, Samantha Fox hang på ethvert drengeværelse, Bruce Springsteen rejste verden rundt og fortalte, at han var født i USA, og Harrison Ford (frisk fra rollen som Han Solo) leverede sin bedste præstation som politimanden John Book i Peter Weirs overordentlig vellykkede drama-thriller Vidnet.

Vi befinder os i Pennsylvania blandt amish-folket. En religiøs sekt, der er efterkommere af emigranter fra den tysktalende del af Schweiz, og som insisterer på, at verden teknologisk ikke bør udvikle sig mere. Den dag i dag lever de, som man gjorde i midten af 1800-tallet – uden tv, elektricitet, telefoner, biler eller andre “moderne” opfindelser. De er stærkt troende og fanatisk ikke-voldelige.

Under disse forhold lever familien Lapp. Enken Rachel (McGillis) tager sin søn med for at besøge sin søster i storbyen, og junior bliver tilfældigvis vidne til et mord – hvilket bringer både ham, hans mor og folk omkring dem i fare. Til sidst står politimanden John Book (Ford) alene som garant for familiens sikkerhed, og de skjuler sig i amish-folkets lille verden, hvor Book må tilpasse sig deres specielle levevis.

Weir har et fabelagtigt greb om dramaturgien. I en for så vidt lavmælt film med mange rolige perioder holder han hele tiden spændingen ved lige. Desuden byder han på et baggrundsdrama, der fungerer på flere planer. Fotograferingen af John Seale (Den engelske patient, Tilbage til Cold Mountain) hæver den filmiske oplevelse til nye højder. Og Ford, McGillis og Jan Rubes leverer alle stærke præstationer.

Hvad mere kan man ønske sig? Bortset fra det hvide snit på nutidens Harrison Ford, så han mister sit endimensionelle stenansigt og får skuespiller-evnerne fra 1985 tilbage!

Blu-ray-udgivelsen giver os et flot lydspor og anstændig billedkvalitet. En rigtig god og grundig bag-om-filmen, hvor det også er lykkedes at trække Ford af stalden, giver os hele historien bag filmen. Udeladte scener, teasers og trailer er der også, men vi savner et kommentarspor.

annonce
  • Release: 3. september 2014
  • Instruktør: Peter Weir
  • Medvirkende: Harrison Ford, Kelly McGillis, Josef Sommer, Lukas Haas, Jan Rubes, Danny Glover
  • Genre: Drama
  • Land: USA
  • År: 1985
  • Tid: 01:52 timer

Film
Ekstra
Lyd
Billede
Har du noget at tilføje?
Velkommen til Lyd & Billedes diskussionsforum. Vi vil gerne vide, hvad du mener. Hold dig til emnet og vær saglig, så slipper vi for at slette eller moderere indlæg. Andre spørgsmål eller synspunkter rettes til redaktion@lydogbillede.dk.
annonce

Læs også

Pavelig underholdning

Storspil fra veteranskuespillere gør The Two Popes til en særdeles fornøjelig og fascinerende filmaften.

Topliderlige teenagere

Hormonerne løber stadig løbsk hos de charmerende teenagere på gymnasiet i Moordale.

The Boss’ personlige og selvudleverende triumf

Endnu en gang kører rockkongen Bruce Springsteen sin karriere ud på et sidespor – og sikke et sidespor!

Tarantino-festaften

Quentin Tarantinos hyldest til Hollywoods guldalder er en af hans stærkeste film.

The A-Team på speed

Hvad får man, hvis man giver adrenalin-junkien Michael Bay et ubegrænset budget og frie tøjler? En af alle tiders dummeste og mest rutsjebane-actionmættede film.

Bliver der sex til jul?

Før jul lyver Johanne sig til en fiktiv kæreste – nu har hun 24 dage til at skaffe en.

Die Motherfucker!

To gange har Gerard Butler reddet præsidenten – denne gang skal han redde sig selv.

Woody takker af

24 år efter deres banebrydende debutfilm takker Toy Story-banden af med en solid, men temmelig overflødig firer.

Teknisk brillant

Afslutningen på den episke Star Wars-saga indfrier desværre ikke de store forventninger.

Adrenalinjunkier

De to muskelmænd fra Fast & Furious-serien har fået deres eget spinoff, uden at vi hæver champagneglasset af den grund.