TESTS Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi
L&B’s julekalender 2024 Deltag her!

Nyhed

Her er Audi Q8 e-tron

Opfølgeren til Audi e-tron får længere rækkevidde, hurtigere opladning og nyt design: De første biler forventes at rulle ud på vejene i februar 2023!

Af / 09/11/2022 - 16:30
Her er Audi Q8 e-tron

Audi e-tron har været et kæmpehit, siden den kom på vejene i 2018, og i dag lanceres efterfølgerne Q8 e-tron, Q8 Sportback e-tron, SQ8 e-tron og SQ8 Sportback e-tron. Navneændringen til Q8 e-tron skal signalere, at Audi Q8 e-tron er topmodellen i Audis elektriske SUV-serie. De nye modeller får bl.a. større batterikapacitet og højere ladehastighed. Og selvfølgelig flere kræfter!

OBS! Q8 e-tron-modellen, som lanceres i dag, er teknisk set et ‘facelift’ af den nuværende e-tron. En helt ny generation af elektriske SUV’er fra Audi ventes i 2024. Den kommer sandsynligvis til at hedde Q6 e-tron, og kommer på en ny platform med 800V-arkitektur, som deles med den elektriske Porsche Macan.

Læs også Audi e-tron får nyt navn og bedre ydelse Længere rækkevidde, hurtigere opladning, opdateret udseende – og nyt navn.

Får længere rækkevidde

2023 Q8 e-tron bliver tilgængelig i tre motorudgaver, som alle kan leveres i SUV- eller Sportback-version:

  • Audi Q8 e-tron 50 (340 hk/664 Nm)
  • Audi Q8 e-tron 55 (408 hk/664 Nm)
  • Audi SQ8 e-tron (503 hk/973 Nm)

Q8 50 e-tron har en netto batterikapacitet på 89 kWh (95 kWh brutto), mens Q8 55 e-tron og SQ8 e-tron har en netto batterikapacitet på 106 kWh (114 kWh brutto).

De nye modeller får hurtigere opladning: Audi Q8 50 e-tron har en maksimal ladehastighed på 150 kW, og tilsvarende 170 kW for Q8 55 e-tron og SQ8 e-tron. Det største batteri kan oplades fra 10 til 80 procent på 31 minutter. Audi Q8 e-tron får også Plug & Charge-funktionalitet.

Annonce

Audi lover en rækkevidde på op til 532 km WLTP for Audi Q8 e-tron 55 Advanced, og op til 548 km WLTP for Audi Q8 Sportback e-tron 55 Advanced, bl.a. takket være ny og forbedret aerodynamik. Luftmodstanden er reduceret fra 0,26 til 0,24 cw for Q8 Sportback e-tron og fra 0,28 til 0,27 cw for Q8 e-tron.

Audi SQ8 e-tron quattro Audi SQ8 e-tron quattro Audi SQ8 e-tron quattro Audi SQ8 e-tron quattro Audi SQ8 e-tron quattro Audi Q8 Sportback e-tron quattro Audi Q8 Sportback e-tron quattro Audi SQ8 e-tron quattro Audi Q8 Sportback e-tron quattro Audi Q8 Sportback e-tron quattro
<
>
Audi Q8 e-tron Sportback. (Foto: Audi)

Luftaffjedring og fjernbetjent parkering

Den nye Audi Q8 e-tron er bl.a. udstyret med luftaffjedring og kontrolleret støddæmpning, hvor frihøjden kan justeres op/ned med hele 76 millimeter. Det elektroniske stabilitetsprogram (ESP) giver desuden bedre manøvrering af bilen, og hurtigere respons ved styring i skarpe sving.

Q8 e-tron har også omkring 40(!) assistentsystemer med op til fem radarsensorer, fem kameraer og 12 ultralydssensorer forbundet til en central køreassistent.

Parkeringsassistenten Remote Park Assist Plus gør det muligt for bilen at manøvrere ind på selv de mest trange parkeringspladser, mens ejeren styrer bilen med myAudi-appen. Dette tilvalg vil ifølge Audi først være tilgængelig på biler leveret fra 2024.

d1cb060a 65bb 40de aee3 0e1d327f538a scaled
Interiøret i Audi SQ8 e-tron. Her bliver der mulighed for B&O-lyd!

Interiør i luksusklassen

Q8 e-tron kan selvfølgelig leveres med en række luksuriøse tilvalg, heriblandt panoramatag og elektronisk styret ‘blackout’-solafskærmning. Når det er åbent, forbedrer det todelte glastag indeklimaet ved hjælp af effektiv ventilation. En integreret vindafviser reducerer også vindstøj. Som et alternativ til standard tozoners klimaanlæg tilbyder Audi også firezoners automatisk klimaanlæg og en luftkvalitetspakke. Elektriske kontursæder med ventilation og massage er også tilgængelige.

Q8 e-tron bruger Audis operativsystem MMI og leveres med to touchskærme – den øverste en 10,1-tommer og den nederste en 8,6-tommer. Udover betjening via de to berøringsskærme kan mange funktioner aktiveres gennem stemmestyring. Head-up display er også tilgængelig som tilvalg. Mediecentret understøtter LTE Advanced og har integreret wi-fi-hotspot til passagerernes mobile enheder.

Hvad med infotainment?

Audi har foreløbig ikke offentliggjort detaljeret information om infotainment og lydsystem, men det er naturligvis forventeligt, at Q8 e-tron som forgængeren kan spækkes med opgraderet lyd. Vi ved dog, at standard- lydsystemet i Q8 e-tron vil være Audi soundsystem (9VD). Bang & Olufsen premium soundsystem (9VS) kan tilkøbes som ekstraudstyr, men er også inkluderet i Teknik-pakken, som indeholder B&O, servolukning af døre og head up-display.

Læs også Videoanmeldelse: Audi e-tron - Koncertsal på fire hjul De, der netop har bestilt funklende ny Audi e-tron uden at sætte kryds ved et Bang & Olufsen-lydanlæg, må tilgive os, når vi siger: Au, au, au!

Pris og tilgængelighed

Den nye Audi Q8 e-tron og Audi Q8 Sportback e-tron introduceres i Danmark i løbet af første kvartal 2023. Information om dansk udstyr, forbrug og priser vil blive meldt ud i løbet af nogle uger.

Audun Hage
(f. 1981): Redaktionschef. Audun blev ansat som journalist på Lyd & Billede i 2004 og har spillet en aktiv rolle i udviklingen af Lyd & Billede som magasin og website. Audun er ekstremt kvalitetsbevidst og kendt for sine kræsne ører og sit skarpe blik. Som redaktionschef holder han et vågent øje med alt, hvad journalisterne skriver. Han er også ansvarlig for Lyd & Billedes TV-tests.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Kia EV6 GT bliver endnu vildere

Første officielle billeder af Xiaomi YU7

Jaguars nye identitet forvirrer

Her er Xiaomis næste elbil

CarPlay 2: Sådan bliver fremtidens 'Apple-bil'

Hyundais nye kæmpe-SUV er klar

Klassisk Bentley veteranmodel vender tilbage som elbil

Er ny kinesisk elbil verdens hurtigste?

Suzuki og Toyota samarbejder om elektrisk SUV

Batmobilen er til salg

Ioniq 7 bliver til Ioniq 9 - her er billederne

Audis elektriske stationcar præsenteret - den kommer i 2025