TESTS Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi
L&B’s julekalender 2024 Deltag her!

Nyhed

Sådan bliver Skoda Enyaq iV

Bliver det den næste folkevogn?

Af / 02/09/2020 - 16:27
Sådan bliver Skoda Enyaq iV

Vi har skrevet om Skoda Enyaq iV før, men dengang havde vi kun nogle camouflerede prototyper og renderinger at støtte os til. Meget af det tekniske var dog allerede på plads, såsom firehjulstræk, god plads til en familie og en rækkevidde på op til 510 km med baghjulstræk – 460 km med firehjulstræk – og to elmotorer.

Men designet svævede stadig i det uvisse. Indtil nu, for nu har Skoda frigivet de første officielle billeder af Enyaq iV, så vi ved, nøjagtig hvordan den ser ud.

s2 2
(Foto: Skoda)

Du kan se flere billeder i galleriet længere nede på siden, men det er måske på sin plads med lidt repetition. Skoda Enyaq iV er omtrent på størrelse med den SUV, der hedder Kodiaq, indeni og er den første bil på den samme platform, som Volkswagen ID.4 får, når den lanceres lidt senere.

Ifølge den norske importør kommer der først fire varianter af Enyaq iV, tre af dem med tre forskellige batteripakker med en rækkevidde på henholdsvis 340, 390 og 510 km, og firehjulstrækkeren Enyaq iV 80X med to motorer og en rækkevidde på op til 460 km.

Senere kommer der en sporty vRS-udgave og en sportscoupé, men hverken de to eller nogen af de andre varianter kommer før 2021.

Annonce

De danske priser kendes desværre ikke endnu.

s5
“Crystal Grill” kalder Skoda den nye køler. (Foto: Skoda)

Canton-lydanlæg

Da vi gennemgik udstyrslisten, bed vi mærke i, at man kan opgradere lydanlægget til Skoda Sound System med ni højttalere. Men der stod ikke et ord om Canton, som tidligere er blevet annonceret.

Så vi ringede til importøren, som forsikrede os om, at Canton-anlægget kommer. Og man vil kunne vælge det, når man specificerer sin bil.

10 eller 12 højttalere?

Vi er hidtil gået ud fra, at Enyaq iV vil få ti Canton højttaler-enheder, det samme som den benzindrevne Kodiaq. Men et telefonopkald til Møllers Skoda i Oslo gav os et andet indtryk.

“Jeg mener, at der er 12 Canton-højttalere rundt om i kabinen, men jeg har ikke de endelige data endnu,” kunne Morten Moum, der er kommunikationschef for Skoda, fortælle.

Det er i så fald to mere end i Kodiaq og tangerer det største Canton-setup i en Skoda-model, nemlig Superb iV.

I hver fordør på Superb sidder der en bas- og en mellemtone-enhed med en diskant-enhed monteret oppe ved spejlet. Hver bagdør huser en bas/mellemtone og en diskant. Derudover er der en fuldtone centerhøjttaler på instrumentbrættet og en subwoofer i bagagerummet. En 12-kanals forstærker på i alt 610 watt driver det hele.

Hvis Enyaq derimod får Kodiaqs opsætning med ti højttaler-enheder, er de to dedikerede mellemtone-enhederne droppet, og forstærkeren er i stedet en 10-kanals med i alt 570 watt.

s4 1
En touch-skærm er centrum i infotainment-systemet. (Foto: Skoda)

Andet tech-udstyr

Der er meget ekstraudstyr, man kan vælge til Skoda Enyaq iV. Bl.a. en Infotainment-pakke, som giver navigation med gratis opdatering i tre år, og såkaldt prædiktiv fartpilot. Hvor en adaptiv fartpilot sørger for at holde samme fart som bilen foran, går den prædiktive et skridt videre. Den holder nemlig fartgrænsen ved hjælp af GPS og skiltegenkendelse.

Desuden er der en Infotainment Plus-pakke, som også har head-up display med Augmented Reality (AR). Det kan f.eks. lægge ruten virtuelt på vejen foran føreren, så man ikke behøver at tage øjnene fra vejen for at finde ud af, hvor man skal hen.

Man kan også vælge en masse andre ting, f.eks. en parkeringspakke, en komfortpakke (trådløs opladning, ekstra lyddæmpning osv.), en førerpakke med bl.a. ratvarme, en familiepakke med bl.a. mekanisk solafskærmning, 230 volt stik, ekstra USB-C-stik og elektrisk børnelås samt ekstra LED-lys inde og ude. Og meget mere. Med andre ord kan man nærmest gøre sin Skoda Enyaq iV lige så meget til en gadget på fire hjul, som man vil.

Du kan i øvrigt allerede se Enyaq iV nu, da den er ledebil i årets Tour de France.

s7 s6 s8 s3
<
>
(Foto: Skoda)

Lasse Svendsen
(f. 1965): Chefredaktør. Lasse har arbejdet for Lyd & Billede siden 1999. Han har også skrevet om foto for magasinet Fotografi og om hi-fi for Audio Video, ligesom han har erfaring som biljournalist fra bladet Drive. Det hele startede i 1980 med en Garrard-pladespiller, en Tandberg-receiver og et par Jamo-højttalere. Lasse har desuden stor erfaring fra hi-fi-branchen og skriver i dag mest om foto, hi-fi, computere og lyd, men også om biler.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Kia EV6 GT bliver endnu vildere

Første officielle billeder af Xiaomi YU7

Jaguars nye identitet forvirrer

Her er Xiaomis næste elbil

CarPlay 2: Sådan bliver fremtidens 'Apple-bil'

Hyundais nye kæmpe-SUV er klar

Klassisk Bentley veteranmodel vender tilbage som elbil

Er ny kinesisk elbil verdens hurtigste?

Suzuki og Toyota samarbejder om elektrisk SUV

Batmobilen er til salg

Ioniq 7 bliver til Ioniq 9 - her er billederne

Audis elektriske stationcar præsenteret - den kommer i 2025