Så nærmer anden sæson af oprindelseshistorien om Dutton-dynastiet sig og er ganske tæt på: 1923.
I løbet af det seneste år har Yellowstone-serien ikke været plaget af andet end støj, skældud i medierne, offentlig tøjvask, retssager og skuespillere, der enten er blevet fyret eller har sagt op.
Den 14. november sidste år sendte SkyShowtime det allersidste afsnit af hitserien (uden Kevin Costner) her i Norden – men cowboy-soap-fans, fortvivl ikke! Produktionsselskabet og seriens skaber Taylor Sheridan har allerede bekræftet, at Yellowstone-universet vil leve videre i en ny spin-off-serie.
John Duttons altmuligmand og svigersøn Rip Wheeler (Cole Hauser) og hans iltre og uregerlige datter Beth Dutton (Kelly Reilly) har indgået en aftale om at fortsætte i deres ikoniske roller.
Men personligt ser vi frem til den langt bedre prequel-serie til Yellowstone, 1923, sæson 2.
Se traileren her:
1923 er den anden prequel-serie fra Yellowstone-universet, den første, 1883 kom i januar 2022, hvor Sheridan serverede os den fascinerende forhistorie om familien Dutton, og deres særdeles besværlige rejse for at etablere sig i gennembrudstiden i den amerikanske vildmark.
I 1923 følger vi en ny generation af Dutton-familien under den store depression og forbudstiden i USA.
Ikke med de samme personer, som vi lærte at kende i 1883 – men stadig med Kevin Costners forfædre, Dutton-klanen, i centrum for begivenhederne.
I hovedrollerne ses ingen ringere end de to legender Helen Mirren og Harrison Ford samt nytilkomne Brandon Sklenar og Julia Schlaepfer.

Det nye kapitel om Dutton-klanen handler om patriarken Jacob Dutton (Ford) og hans standhaftige kone Cara (Mirren) i deres forsøg på at lede familien gennem en hård og vanskelig periode i amerikansk historie. Jacob er bror til James Dutton (Tim McGraw), som var en af hovedpersonerne i 1883.
Sæson 1 sluttede på dramatisk vis, hvor Dutton-familiens ranch blev angrebet, og Spencer (Sklenar) og Alex (Schlaepfer) blev revet fra hinanden på vej til Montana for at hjælpe familien.

Optagelserne til anden sæson startede i juni sidste år i Austin.
En ny karakter, Mamie Fossett, er allerede blevet bekræftet. Hun vil blive portrætteret af Jennifer Carpenter (Dexter). Fossett beskrives som en meget dygtig U.S. Deputy Marshal, der udsteder arrestordrer og foretager anholdelser med en selvtillid, der er langt forud for hendes tid.
I sæson 2 bringer en ubarmhjertig vinter nye udfordringer og uafsluttede sager med sig for Jacob og Cara på Dutton-farmen.

De barske forhold er hårde ved Dutton-ranchen, og Spencer begiver sig ud på en hård rejse hjem.
Oven i købet truer fjender med at gøre en ende på Dutton-familiens arv, og Spencer må kæmpe mod tiden for at redde sin familie i Montana.
I mellemtiden begiver Alexandra sig ud på sin egen besværlige transatlantiske rejse for at finde Spencer og (om muligt) genoprette deres kærlighed …

Ud over Mirren, Ford, Sklenar og Schlaepfer omfatter rollelisten også Michelle Randolph (Landman), Jerome Flynn, Darren Mann, Brian Geraghty, Aminah Nieves, Michelle Randolph, Sebastian Roché, Timothy Dalton og Jennifer Carpenter.
Serien er produceret af Yellowstone-medskaberne Taylor Sheridan og David C. Glasser.
Den 10. marts er der streamingpremiere på det første afsnit af sæson 2; en sæson, der kommer til at bestå af otte afsnit – og som efter alt at dømme (desværre) bliver den sidste sæson fra denne periode af sagaen om Dutton-klanens trængsler.
Anden sæson havde allerede premiere den 21. februar i USA, og her er, hvad en række amerikanske hjemmesider mener om den nye sæson:
1923 season 2 continues the hard-hitting stories set up by season 1, with the Dutton family facing new challenges as Spencer must meet his destiny.
1923’s second season is worth watching because the series is brimming with magnetism, flawless writing, thought-provoking themes, and genuinely engaging storytelling.
Stream It! Did the final chapters of Yellowstone leave you in need of more Dutton family drama? Well here it is, out of the past, as season 2 of 1923 picks up the thread of protection around the people and the place at the center of Taylor Sheridan’s multi-generational, multi-series saga.
Andre anmeldere har nogle ting at udsætte på serien, men er stadig gennemgående positive i deres anmeldelser:
The consistently shallow and clichéd writing often fades away under the production value of “1923” and the sheer scope of what Sheridan and his team are attempting.
While some of its swings don’t always connect, it’s still captivating television. In its second outing, the various threads of its story finally begin to (slowwwwwwly) tie together, and it’s all the better for it.
Undertegnede vil se serien i løbet af weekenden, og Lyd & Billede vil have en helt ny anmeldelse til vores læsere, klar til mandag morgen.
Sheridan antydede oprindeligt, at 1923 ville blive en miniserie (ligesom 1883), men afslørede så, at planen var at slutte efter sæson 2.
Brandon Sklenar (Spencer Dutton) bekræftede dette over for The Hollywood Reporter:
It’s still limited, but I think of it as one piece—there’s just a split in the middle, but it’s all one piece. It will conclude.
PS. Landman er den nyeste tilføjelse til Sheridans voksende serieunivers, som nu omfatter:
Det er også bekræftet at Michelle Pfeiffer vil få en af hovedrollerne i den kommende efterfølgerserie The Madison.
