TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Nyhed

Anden del af Yellowstone, sæson 5, kommer i 2024

Paramount bekræfter nu, at sidste del af Yellowstone-serien faktisk kommer - næste år.

Af / 04/11/2023 - 08:30
Anden del af Yellowstone, sæson 5, kommer i 2024

Som vi har skrevet om i utallige artikler i løbet af det seneste år, har der længe været krig i Yellowstone-lejren – og det er allerede afgjort, at seriens største stjerne, Kevin Costner, forlader serien, og at den vil blive stoppet efter sæson 5.

Nu løfter serieskaberne sløret for serieuniversets fremtid.

Læs også Game over! Paramount bekræfter nu at Yellowstone-serien afsluttes.

I denne uge bekræftede produktionsselskabet Paramount, at 2. del af sæson 5 vil få premiere næste år; men ikke nok med det, den virkelig gode nyhed er, at der bliver lanceret to (!) nye serier fra Yellowstone-universet.

Kevin Costner Yellowstone
Kevin Costner, “Yellowstone, sæson 5” (Foto: SkyShowtime)

Premieren på anden del af Yellowstone, sæson 5, bliver først til november 2024. Lige før sommeren meddelte Paramount ellers, at de sidste afsnit ville blive sendt i december i år.

Når det er sagt, var der stadig en mulighed for, at Costner ville vende tilbage for at færdiggøre rollen som Dutton. Som det ser ud nu, er der vel større chance for, at en snebold overlever en dag i Helvede, end der er for, at vi ser Costner sadle op som John Dutton igen – de broer er eftertrykkeligt brændt!

Annonce
Læs også Det er valgår i Montana I femte sæson af Taylor Sheridans succesfulde serie kommer hele magten i Montana på Dutton-dynastiets hænder.

Yellowstone udspiller sig i nutidens Montana og centrerer sig omkring den magtfulde Dutton-families kvægdynasti med alle dets intriger, konflikter og åbenlyse, utilslørede magtbegær.

Pater familias er John Dutton, der spilles af Kevin Costner. I løbet af knap fem sæsoner har vi fulgt bestræbelserne på at bevare gården, kvægdriften og familiens traditionelle livsstil – med alle tænkelige midler.

Yellowstone sesong 5 2
Yellowstone, sæson 5 (Foto: SkyShowtime)

Produktionsstoppet (som har stået på siden efteråret 2022) bunder tydeligvis i en konflikt mellem serieskaber Taylor Sheridan og seriens ubestridte stjerne: Costner.

Ifølge Deadline var Kevin Costner utilfreds med, at optagelserne af Yellowstone trak ud og dermed kom i konflikt med hans andre projekter. Costner har åbenbart ikke forpligtet sig til så mange indspilningsdage, som Sheridan & Co. kunne have ønsket sig.

Planlægning af andre projekter er heller ikke nemt med den uforudsigelige produktion, hvor multitalentet Sheridan skriver på serien under selve optagelserne og pludselig kan finde på at tilføje ekstra episoder.

Yellowstone Sheridan
Cole Hauser (til venstre) og Taylor Sheridan under indspilningen af “Yellowstone”. (Foto: Paramount)

Kilder har hævdet, at Costner, som også er udøvende producer på serien, følte sig afvist, da han udtrykte bekymring over den retning, historien tog – og at han derefter fik følgende besked af Sheridan:

Stick to acting!

En kommentar, der vel ikke ligefrem indbød til en god dialog mellem de to store stjerner/egoer …

“Kun Taylor ved, hvad der virkelig foregår,” siger kilden til New York Post. “Taylor har brugt mange år på ikke at blive værdsat i Hollywood, og nu hvor han er øverst i hierarkiet, er der helt sikkert et ego involveret i alt det her.

Kort efter, at nyheden om pausen i sæson 5 ramte, begyndte rygterne at svirre om, at en ny stjerne ville træde ind i Yellowstone-universet: Matthew McConaughey.

Den texanske karakterskuespiller McConaughey er bestemt ingen novice inden for serie-mediet; i 2014 spillede han hovedrollen i en af de bedste TV-serier nogensinde: True Detective sæson 1.

Lone Star Matthew McConaughey
Matthew McConaughey i “Lone Star”, 1996. (Foto: Columbia Pictures)

Paramount bekræfter nu, at den nye serie med Matthew McConaughey i hovedrollen bliver en slags fortsættelse af Yellowstone-universet og ikke en prequel-historie.

Den nye serie skal hedde 2024 og slutter sig dermed til rækken af Yellowstones prequel-serier 1883 (2021) og 1923 (2023).

Hvilke karakterer McConaughey skal portrættere i 2024 (som foregår i nutiden) er ikke blevet annonceret – men vi forventer, at det bliver en Duttton.

En meget entusiastisk CEO fra Showtime & MTV Entertainment Studios, Chris McCarthy, siger:

Within five years, we grew Yellowstone from a hit U.S. cable show with five million viewers into a global hit franchise with over 100 million fans around the world and multiple extensions – and we’re just getting started. On the heels of “1883” and “1923”‘s success, our new planned spinoffs, “1944” and “2024”, will take audiences on a thrilling, new, and unexpected journey with the complex and compelling storytelling that has become a hallmark of the franchise and has helped turn it into a worldwide cultural phenomenon – thanks to the creative mastermind of Taylor Sheridan.”

Davis Glasser, CEO hos 101 Studios, uddyber:

The Dutton story continues, picking up where Yellowstone leaves off in another epic tale.”

Yellowstone sesong 5 a 1
Yellowstone, sæson 5 (Foto: SkyShowtime)

Den kommende prequel-serie, 1944, vil følge i fodsporene på de tidligere spinoffs (1883 og 1923) ved at tage os med tilbage til fortiden for at fortælle om de tidligere generationer af Dutton-klanens dramatiske liv.

I 1923 har skuespillerlegenderne Harrison Ford og Helen Mirren hovedrollerne. Hvilke skuespillere, vi får at se i hovedrollerne i 1944, er ikke klart; der er heller ingen udgivelsesdato.

Læs også Her ser du Yellowstone! Serieskaber Taylor Sheridan er blandt de hotteste navne i streamingbranchen for tiden - men hvor (og hvordan) får du set alle hans eminente serier?

PS. Tidligere i år blev det afsløret, at Costner nu er i fuld gang med at indspilningen af sit eget western-epos: Horizon: An American Saga.

Læs også Færdig i Montana? I forbindelse med skilsmissesagen kom Kevin Costner med opsigtsvækkende udtalelser i denne uge.

Tor Aavatsmark
(f. 1974): Lyd & Billedes dedikerede filmanmelder og administrerende direktør. Tor har arbejdet på Lyd & Billede siden 2005. I perioden 2003-2005 var han og en partner ejere af et bladforlag med bl.a. et filmmagasin i porteføljen, og denne interesse har han taget med sig til Lyd & Billede. Tor er uddannet cand.polit. fra Universitetet i Oslo, men befinder sig godt bag rattet i en medievirksomhed.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Hunts svanesang?

Streaming-premiere!

Nu kommer Netflix "Moments"

Ny Star Wars-trilogi!

Stranger Things trailer!

Her kommer efterfølgeren!

Se Demi Moore sprøjtet over med olie!

Jake Paul vs. Mike Tyson nærmer sig

So Long, Marianne - en Cohen-succes!

Men hvad pokker er det? Kevin "John Dutton" Costner?!

Bob Dylan-trailer!

Se traileren til Dune: Prophecy-traileren!