Der har længe været stille om Margaret Atwoods dystopiske version af et fremtidigt USA, hvor fanatiske religiøse mænd styrer alt, giver medierne/ytringsfriheden mundkurv på, angriber retsvæsenet frontalt, undertrykker kvinder og bruger de (få) frugtbare individer som gruppevoldtagne fødemaskiner.

Eller som Donald Trump ville kalde det: En drømmeverden.

Der er gået to et halvt år siden sæson 5, men i dag er der sæsonfinale i den allersidste sæson af denne bemærkelsesværdige serie med den uforlignelige Elisabeth Moss i hovedrollen som den oprørske June/Offred.

Og med misogynisten Trump, rabiate Musk, tradwife-elskende JD, ideologen Lutnick, “Mørkets Fyrste”, Steve Bannon og mesterhjernen bak det hele, Paul Dans “trygt” plassert i Det hvite hus – så ser vi ikke bort ifra at Atwoods skremmende fremtidsvisjon snart er en realitet.

Max har frigivet den officielle trailer for sæson 6 af serien:

Serien er baseret på den canadiske feministiske forfatter Margaret Atwoods roman fra 1985, hvor hun tegner et dystopisk skræmmebillede af det gigantiske naboland mod syd og det helvede, der kan ramme med en galning i det hvide hus.

Atwood har for nylig talt ud om, hvad hun synes om den mand, der i øjeblikket sidder bag The Resolute Desk:

I serien slås al modstand i “Republikken Gilead” brutalt ned med fængsling, tortur og offentlig hængning. Den religiøst korrupte gamle mands regime styrer sine undersåtter med en jernnæve og anerkendes ikke af noget andet land i verden.

De heldige, der undslipper med livet i behold, finder vej til det venlige og stadig demokratiske Canada. Det er også der, vores hovedperson June befinder sig.

Efter i årevis at have været holdt fanget som hus- og sexslave af hr. og fru Waterford fik hun endelig (i sæson 4) sin brutale hævn over sin herre, men i sidste sæson indså June, at hun ikke kan få fred i sindet, før hun har taget et endeligt opgør med rædselsregimet – og især sin tidligere elskerinde, Serena (Yvonne Strahovski) …

I den sjette sæson af The Handmaid’s Tale er June (Moss) tilbage i kampen for (endelig?) at ødelægge Gilead, mens Luke og Moira slutter sig til modstandsbevægelsen. Serena forsøger at reformere Gilead, mens kommandør Lawrence og tante Lydia står over for konsekvenserne af deres handlinger – og Nicks loyalitet bliver udfordret.

Det sidste kapitel i Junes brutale saga udforsker betydningen af håb, mod, solidaritet og udholdenhed i kampen for retfærdighed og frihed.

                                                         

<

>

The Handmaid's Tale, sæson 6. (Foto: Max)

I hovedrollene får vi Elisabeth Moss, Bradley Whitford, Yvonne Strahovski, Max Minghella, O-T Fagbenle, Samira Wiley, Ann Dowd, Madeline Brewer, Amanda Brugel og Sam Jaeger.

Den sidste sæson består af 10 afsnit, hvoraf de første tre udkommer på premieredagen, efterfulgt af et ugentligt afsnit. Seriens skaber er som tidligere Bruce Miller, mens Moss har instrueret de to første afsnit.

Men hvad synes kritikerne om Junes sidste kapitel?

De er ret delte.

Norske NRK’s seriekritiker, Marte Hedenstad, giver karakteren 5 ud af 6 og er begejstret:

Elisabeth Moss’ Emmy-vindende portræt af June Osborne har grebet og holdt fast i mig i alle disse år.

Alligevel må jeg indrømme, at jeg var ved at være lidt træt af seriens dvælende, dystre stemning, da sæson 5 rullede over skærmen i 2022. Og jeg var meget klar til, at den næste sæson skulle være den sidste.

Siden da er der sket ting i verden, som har gjort “The Handmaid’s Tale” mere relevant end nogensinde. Det tilføjer et ekstra lag til en sidste sæson, der er brændende i sin kritik af autoritære regimer og fascistisk ideologi.

Men serien bliver aldrig kedelig. Elisabeth Moss har stadig evnen til at gribe dig om halsen, både som skuespiller og instruktør.

Der er nok spænding og følelsesmæssige højdepunkter her til at holde mig fanget, bevæget og ekstremt spændt på slutningen.

Den store norske avis VG nøjes med et 3-tal, og er langt mindre begejstret:

Da June Osborne (Elisabeth Moss) førte kampen videre fra Canada, forsvandt meget af den grundlæggende uhygge og intensitet. Og dermed også noget af chokeffekten.
Denne sidste sæson afbalancerer Serenas fremkomst som en slags feminist for Jesus med en spirende, omdefineret ideologisk overbevisning.

Brugen af Cigarettes After Sex-sangen “Nothing’s Gonna Hurt You Baby” i første sæson og Portisheads “Only You” i sæson 3 var uforglemmelige kombinationer af ondt billedsprog og trøstende lyd. Her føles løsningerne trætte og forudsigelige.

Heller ikke norske Aftenposten (som giver karakteren 3) er begejstret:

Mareridtet er endelig overstået for “The Handmaid’s Tale”.

Serien begyndte som en sensation, men slutter som en almindelig historie om vigtige ting. Endelig er det slut.

Det er dog ikke værre, end at serien, der begyndte som en sensation, ender som enhver dyr serie med et anstændigt manuskript og hovedpersoner, vi er trætte af.

Også amerikanske Lauren Thoman i The Wrap, er ret afdæmpet:

The Handmaid’s Tale’ Season 6 Review: Hulu Series Ends With More of the Same Missed Opportunities.

It’s also a frustrating missed opportunity to learn from and engage with the real people and history from which this story draws its inspiration. These have always been the two sides of this series, and Season 6 leans into that strange dichotomy more than ever.

How well the final season of “The Handmaid’s Tale” will sit with viewers will likely depend on how they feel about the show’s previous seasons, as the series’ last act is very much in line with what has come before.

In other words, “The Handmaid’s Tale” Season 6 delivers on the promises it’s been making since the beginning, for better and for worse. Buckle up for a furious and frenzied ride.

Jeff Ewing, i Collider, er langt mere positiv:

A Powerful Finale for One of TV’s Best Shows.

The Handmaid’s Tale initially premiered mere months after Donald J. Trump’s presidential inauguration. Now that the series is nearing its high-stakes finale, a few months into Trump’s improbable second term, with the U.S. spiraling into a far less safe and rational place than before, every aspect of the series hits a little differently.

With Season 6, The Handmaid’s Tale is a masterclass in how to end a sharp, politically imperative show in times of moral crisis. It pulls no punches, never hesitates, and has perfect clarity about where it’s going and why. These facets make for a strong finale, as do its thoughtful character development, great action, and gorgeous visuals. Moss and Strahovski deliver groundbreaking and at times heart-wrenching performances, supported by a great cast.

Emily Zemler i Observer, stiller sig omtrent i midten på skalaen:

This final season may be more of a cliffhanger than a conclusion.

As June, Moss has been less nuanced in her portrayal, often showcasing the character with an unlayered front of fury. This season, June too grapples with her choices and her relationships, and she’s confronted by both Luke and Moira (Samira Wiley) for her blatant selfishness. Moss is more restrained and vulnerable, which is an effective choice and gives June a stronger sense of relatability than in past seasons.

Mens Gizmodos Cheryl Eddy kalder det sidste kapitel mere vigtigt end nogensinde:

The Handmaid’s Tale Is Back and More Vital Than Ever.

As you might expect, the show’s history has never been more important.

But as we follow June and her allies toward that long-promised final face-off—the season’s tagline is literally “the revolution is here”—The Handmaid’s Tale reminds us again and again that while some things are quite clearly black and white, and that certain characters are indeed purely evil, shades of grey do bleed around the edges. That’s especially the case when relationships are tested, ruined, and reaffirmed as that final reckoning looms.

Så hvad synes du?

Log ind på Max i aften og døm selv – du er velkommen til at kommentere i kommentarfeltet nedenfor

Blessed be the fruit!

Tor Aavatsmark

(f. 1974): Lyd & Billedes dedikerede filmanmelder og administrerende direktør. Tor har arbejdet på Lyd & Billede siden 2005. I perioden 2003-2005 var han og en partner ejere af et bladforlag med bl.a. et filmmagasin i porteføljen, og denne interesse har han taget med sig til Lyd & Billede. Tor er uddannet cand.polit. fra Universitetet i Oslo, men befinder sig godt bag rattet i en medievirksomhed.