Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

NYHED

Rejsezoom fra Tamron

Den nye 35-150 mm zoom er tilpasset full-frame-kameraer.

Skrevet af / 06/05/2019 - 12:02
Rejsezoom fra Tamron

Den har næsten alt, den nye Tamron-zoom. Med 35-150 mm brændvidde og en lysstyrke på f/2.8-4.0 er den kompakte zoom et godt valg som allround- og rejseobjektiv.

Objektivet er tilpasset Canons og Nikons full-frame-kameraer, men kan også bruges på f.eks. Nikon D7500 med APS-C-format. Så bliver brændvidden 53-225 mm – eller 56-240 mm på Canon EOS 80D.

På full-frame-kameraer dækker det alt fra moderat vidvinkel til kort tele. Det gør det velegnet til alt fra gadefotografering til portrætter.

(Foto: Tamron)

Optisk billedstabilisering

Objektivet har fem trins optisk billedstabilisering indbygget og to processorer til at styre autofokus og billedstabilisering (VC, Vibration Compensation).

Tamron anvender en OSD-mikromotor (Optimeret Silent Drive) til at give hurtig, støjsvag og præcis autofokus, og den opgivne nærgrænse er 45 cm over hele brændviddeområdet. Tilsvarende en forstørrelse på 0,27x, altså 1:3,7 på tele.

Objektivet er også vejrbeskyttet med gummiforseglinger, der forhindrer fugt og støv i at trænge ind, og det forreste linse-element har en fluorbelægning, der er fedt- og vandafvisende og gør det nemt at holde rent.

Tamron-objektivet kan bruges sammen med Tamrons Tap-in Console, der kobles til en PC, når man vil opdatere objektivets firmware og finjustere autofokus og billedstabilisering.

(Foto: Tamron)

Pris og tilgængelighed

Objektivet kommer først med Nikon-fatning i begyndelsen af ​​juni, efterfulgt af en Canon-version en måned senere.

Prisen bliver ca. 7.000 kroner.

Lasse Svendsen
(f. 1965): Chefredaktør. Lasse har arbejdet for Lyd & Billede siden 1999. Han har også skrevet om foto for magasinet Fotografi og om hi-fi for Audio Video, ligesom han har erfaring som biljournalist fra bladet Drive. Det hele startede i 1980 med en Garrard-pladespiller, en Tandberg-receiver og et par Jamo-højttalere. Lasse har desuden stor erfaring fra hi-fi-branchen og skriver i dag mest om foto, hi-fi, computere og lyd, men også om biler.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vil du læse hele artiklen?

Med LB+ Total får du adgang til ALT indhold på Lyd & Billede og LB Home.

Allerede abonnent? Log ind.

  • Prøv LB+ i 30 dage
    Kun 29,-

    Fornyes efter 30 dage, ingen bindingstid.

  • LB+ Total i 12 mnd
    93.25 kr/mnd

    Du sparer 312 kr

Ønsker du kun adgang til Lyd & Billede eller L&B Home?

Klik her for at bestille adgang til Lyd & Billede

Klik her for at bestille adgang til L&B Home

DJI giver manuelle objektiver autofokus

Prof-video på iPhone

Lysstærk og kompakt zoom

Først med 8K-video

Fleksibel monopod

Panasonic opgraderer Lumix S5IIX

Flyv drone med stick og goggles

Lysstærk og let 50 mm

Superzoom som kan alt

Nye versioner af en af vores favoritter

Verdens fedeste instant-kamera?

Nikon Z9 får nye funktioner

0
Lyd & Billede
Scroll to Top