annonce

Nyhed:
Vidvinkel og telezoom

To savnede zooms til Panasonics full-frame-kameraer.

De sagde for et år siden, at der ville komme flere objektiver til full-frame-kameraerne i Lumix S-serien. Vi har allerede testet flere af dem, og snart skal vi se på de to nye objektiver.

Det ene er en vidvinkelzoom, kaldet Lumix S Pro 16-35 mm F4. Objektivet er relativt kompakt og vejer kun 500 gram. Længden er nøjagtig 10 cm, og det tager 77 mm filtre.

(Foto: Panasonic)

Vidvinkelzoomen er vejrbeskyttet, og nærgrænsen er opgivet til 25 cm. Rimelig godt, faktisk. Indvendig sidder der 12 linse-elementer, heriblandt et ED-element, to såkaldte Ultra-High Refractive Index-elementer (UHR) og tre asfæriske elementer. En temmelig kostbar og kompleks konstruktion altså.

(Foto: Panasonic)

Den meget større Lumix S Pro 70-200 mm F2.8 OIS er en lysstærk telezoom med optisk billedstabilisering, der fungerer sammen med kameraets billedstabilisering, op til syv eksponeringstrin faktisk.

Telezoomen vejer 1,57 kg og har hele 82 mm filterfatning, en nærgrænse på én meter og selvfølgelig vejrbeskyttelse. Indeni sidder der intet mindre end 22 linse-elementer, hvilket forklarer noget af vægten og – ikke mindst – prisen.

Pro 70-200 mm F2.8 vil koste ca. 22.000 kroner, mens den kompakte vidvinkelzoom Pro 16-35 mm F4 vil koste ca. 12.000 kroner. Ingen af dem kommer i salg før 2020.

Med disse to er antallet af objektiver til Panasonics full-frame-kameraer oppe på seks:

annonce
  • Lumix S Pro 50 mm F1.4
  • Lumix S Pro 16-35 mm F4
  • Lumix S Pro 24-70 mm F2.8
  • Lumix S 24-105 mm F4 MACRO OIS
  • Lumix S Pro 70-200 mm F2.8 OIS
  • Lumix S Pro 70-200 mm F4 OIS

Panasonic siger også, at de vil lancere 11 eller flere objektiver til S Pro-kameraerne inden marts 2021.

annonce
Har du noget at tilføje?
Velkommen til Lyd & Billedes diskussionsforum. Vi vil gerne vide, hvad du mener. Hold dig til emnet og vær saglig, så slipper vi for at slette eller moderere indlæg. Andre spørgsmål eller synspunkter rettes til redaktion@lydogbillede.dk.
annonce

Læs også

Boykot: Huawei skaber alternativ til Google Maps

Den kinesiske mobilproducent går endnu et skridt i retning af løsrivelse fra Googles økosystem.

Creative vender tilbage til rødderne - med et lydkort til konsoller

Første lydkort specielt til Playstation 4 og Nintendo Switch.

Dette Leica-kamera mangler noget

En helt nyt billedsensor skal give meget bedre detaljer i sort-hvid.

Ny læk: Nu ved vi stort set alt om Samsung Galaxy S20

S20 og S20+ ligner hinanden, mens S20 Ultra får en gigantisk skærm og Samsungs bedste kamera til dato.

Sådan bliver OnePlus' nye 120 Hz Fluid Display

Den kommende OnePlus 8-serie får formentlig ny skærmteknologi.

Superlet Hasselblad-objektiv

Hasselblad siger, at den er verdens mindste og letteste af sin slags.

Fjernbetjening til Sony-kameraer

Sonys håndgreb har fjernstyring af kameraet og er også et praktisk bordstativ.

Nu lukker butikkerne

Efter 27 år lukker Bose 119 butikker på verdensplan.

Alt-i-en-afspiller fra Mark Levinson

Mark Levinsons kommende afspiller opfylder tre krav.

Speedy Gonzales

Sony a9 II frister sportsfotograferne med verdens bedste autofokus.