TESTS Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi
L&B’s julekalender 2024 Deltag her!

Nyhed

Dét havde Nokia gang i

Finske Nokia lancerer Android-baseret tablet, Nokia N1.

Af / 18/11/2014 - 16:18
Dét havde Nokia gang i

I går spurgte vi os selv og læserne, hvad Nokia mon havde gang i, for firmaet havde på Twitter teaset, at man i dag ville lancere et nyt produkt på den finske teknologimesse Slush.

Nu har vi svaret, og ugens lottotal er en Android-baseret tablet!

Nokia N1 er første forbrugerelektronikprodukt fra den tidligere mobilgigant, efter at Nokia solgte hele sin mobildivision til Microsoft. Imidlertid betyder det ikke, at Nokia er hørt op med at eksistere. Firmaet er en af verdens største leverandører af netværksteknologi til teleoperatører, og nu har Nokia kort fortalt oprettet en ny mobildivision med en helt ny strategi.

Nokia N1 er en billig tablet baseret på nyeste Android-version Lollipop, og i første omgang vil den blive lanceret på det kinesiske marked før nytår i år. Herefter er det planen, at N1 skal lande i de europæiske butikker i det nye år.

Hele herligheden drives af en 64-bit Intel quad-core processor samt 2 gigabyte ram. Tabletten får 32 gigabyte lagerplads. Skærmen er på 7,9” og får en opløsning på 2048 x 1536 pixel, hvilket er samme opløsning som de større tablets iPad Air 2 og Google Nexus 9.

Annonce

Nokia N1 måler 200,7 mm i højden, 138,6 mm i bredden og er 6,9 mm tyk. Den vejer 319 gram. Frontkameraet bliver på 5 MP, mens hovedkameraet får 8 MP og kan optage video i 1080p.

nokia_n1_perspectives_-_tablet_gesture

Oven på Android Lollipop lægger Nokia den egenudviklede og dynamiske brugerflade, Nokia Z Launcher, som bl.a. giver brugeren mulighed for at finde apps ved at tegne første bogstav af app’ens navn med fingeren på skærmen.

Nokia N1 kommer til at koste cirka 1.500 danske kroner.

Peter Gotschalk
(f. 1973): Chefredaktør for L&B Home. Peter har arbejdet for Lyd & Billede siden 2012. Han har været aktiv som tech-journalist for talrige medier siden 1998, bl.a. som chefredaktør for gadget-magasinet GEAR og som journalist for magasinerne PC World og Privat Computer. Peter skriver om smartphones og andre bærbare enheder samt om teknologisk innovation, herunder 5G, elektronisk mobilitet og smarte hjem.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Armbåndsur til astronørder

Samsung klar med fire nye Galaxy S-modeller i januar 2025

OnePlus på vej med endnu en topmodel

Android XR til virtuelle verdener

Nye Apple Intelligence-funktioner klar til iPhone

Googles december-opdatering frigivet

Reparere selv? Glem det!

Første brugere kan downloade Samsung One UI 7

OnePlus løfter sløret for OnePlus 13

Huawei lancerer nyt operativsystem uden Android

Gemini Live på dansk!

Huawei Mate 70 kan bestilles