TESTS Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi
Få fuld adgang til alt LB+ indhold

Nyhed

Sonys spil Concord lukker efter blot to uger

PlayStation lukker serverne ned og betaler pengene tilbage til dem, der har købt spillet.

Af / 04/09/2024 - 13:47
Sonys spil Concord lukker efter blot to uger

I august blev online-actionspillet Concord udgivet til Windows og Playstation 5. Det blev udviklet over otte år af Firewalk Studios, som blev opkøbt af Sony Interactive Entertainment i 2023. Men lanceringen er ikke gået helt efter planen – der har været beskeden interesse fra spillerne. Så nu tager Sony drastiske midler i brug og lukker overraskende serverne ned efter blot to uger.

Problemet med spillet siges at være, at det konkurrerer på et mættet marked, hvor det skal kæmpe om spillernes gunst med titler som bl.a. Overwatch 2 og Valorant. Kritikken er blandt andet gået på, at spillet »har nogle gode elementer, men at andre er dårlige«, at der ikke er noget unikt, der får det til at skille sig ud fra mængden, og at grafikken er kedelig med uinspirerede baner. Det har heller ikke hjulpet, at det koster 40 dollars sammenlignet med konkurrenter, der er gratis at spille.

concord players
For få samtidige spillere førte til nedlæggelse. (SteamDB.info)

Allerede fra starten var interessen lavere end under betatesten, og der var færre end 700 (!) spillere online i dagene efter lanceringen. Og der var ikke solgt mere end 25.000 eksemplarer, hvilket kun indbragte en million dollars. For et spil, der anslås at have kostet 50-200 millioner dollars at udvikle, er det pinligt dårligt.

I et indlæg på Playstation-bloggen i går meddelte Ryan Ellis fra Firewalk Studios derfor, at spillet vil blive lukket ned allerede på fredag. Derefter vil de overveje, om spillet skal redesignes og genudgives, eller om de skal bide i det sure æble og lukke det helt ned. Uanset hvordan man har købt spillet, loves man at få sine penge tilbage.

Kilde: Playstation Blog

Annonce

Læs også:

Willow-flop koster streaminggigant over 700 millioner

Disney+ tabte over 700 millioner kroner på Willow-fiaskoen.

Læs mere
(f. 1969): Journalist og nyhedsredaktør. Jonas har arbejdet for Lyd & Billede siden 2007 og skriver om det meste, der kan kaldes bærbart, dvs. smartphones, trådløse højttalere og hovedtelefoner. Indimellem trænger hans tests sig ind på kollegernes områder – multirumslyd, hjemmebiograf og foto. Jonas startede sin karriere som tech-journalist på IDG og har skrevet for PC för Alla, Internetworld og det, der senere blev til M3.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Nu kan du spille Xbox uden konsol

Gaming i Dolby Atmos til behagelig pris

Slanke spillere fra Acer

Mini-LED til seriøs gaming

Snehvide gamingnyheder fra Asus

Nintendo Switch 2 lander d. 5. juni

Samsungs nye Odyssey-gamingskærme

Vil du game hurtigt eller skarpt?

LG's nye skærm har til formål at gøre PC'en overflødig

HP satser på AI: Ny OmniBook, slank Omen og ekstrem batteritid i nyt headset

Gaming i 4K OLED fra Alienware

Ny udgivelse af The Sims til PC