Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Nyhed

Henry Audio DA 256: Med æstetikken for øje

Henry Audio har netop lanceret sin nye high-end-konverter, DA 256. Ud over lydkvalitet er der fokus på æstetik fra en designer, der ved, hvad hun laver.

Af / 16/10/2024 - 12:20
Henry Audio DA 256: Med æstetikken for øje

Henry Audio DA 256 er den mest avancerede DAC fra den norske producent til dato. Tidligere produkter har kun haft en USB-DAC-indgang. Denne gang får vi også to optiske og en koaksial indgang på bagsiden. Men det fedeste af det hele er USB-C-indgangen på forsiden. Med et almindeligt USB-C-kabel kan du tilslutte en mobiltelefon til den – inklusive iPhone 15 og derover – og få kompromisløs lyd i høj opløsning.

Henry Audio DA 256 with smartphone
Brug USB-C-indgangen på forsiden til at få lyd i høj opløsning fra din mobiltelefon. (Foto: Henry Audio)

– Vi ville beholde alle kvaliteterne fra de tidligere Henry Audio DAC’er, men gøre det hele bedre, siger konstruktør Børge Strand-Bergesen i en pressemeddelelse.

Læs også Henry Audio USB DAC 128 Mk 3 I sin tredje version tryller Henry Audios DAC 128 endnu mere guldlyd ud af pc’en. Løb ned og køb den!

Norsk designer

Men det, der virkelig skiller denne DAC ud fra de fleste, er ikke kun teknologien – det er bestemt også designeren bag det æstetiske udtryk.

Suzanne Arnesen, en norsk industriel designer, har sat sit præg på DA 256. I en branche, der ellers er domineret af mænd, er Arnesens engagement et frisk pust og en vigtig milepæl.

Som designer har hun været pioner indenfor anvendt æstetik og blandt andet skrevet om, hvordan et produkts æstetiske design kan have en betydelig indflydelse på, hvordan vi opfatter dets kvalitet og ydeevne.

Annonce
Henry Audio Suzanne Arnesen
Designer Suzanne Arnesen. (Foto: Privat)

Træ og aluminium

DA 256 er indkapslet i børstet aluminium med trædetaljer, og vi må sige, at vi kan lide det. Med en bredde på kun 17,3 cm passer den problemfrit ind i ethvert stereoanlæg eller kompakt skrivebordsopsætning.

Arnesens tilgang til designet af DA 256 er i øvrigt forankret i hendes forskningsresultater:

– Æstetik er ikke bare overfladisk, skriver hun sit speciale, “det er en integreret del af, hvordan vi oplever produkter, herunder hvordan de lyder.”

(Foto: Henry Audio)

Den norske designer fortæller også, at vi som mennesker har en tendens til at tro, at attraktive produkter performer bedre, selv når det objektivt set ikke er tilfældet.

Hendes konklusion er, at også æstetiske indtryk påvirker vores vurdering af et produkts kvalitet og/eller funktionelle egenskaber.

Nok digitale indgange: To optiske, en koaksial og en USB-B. (Foto: Henry Audio)

Dette princip ser ud til at have påvirket alle aspekter af DA 256, fra den slanke front med USB-C-port til de omhyggeligt udformede forbindelser på bagsiden.

Alligevel insisterer Henry Audio på, at lydkvaliteten på DA 256 altså også virkelig er i top.

(Foto: Henry Audio)

Henry Audio DA 256: Pris og tilgængelighed

DA 256 kan nu forudbestilles med en betydelig rabat på de første 50 enheder. Den normale pris er 1.350 dollar i onlinebutikken, men så længe lager haves – og indtil 15. november – kan du sikre dig en Founder’s Edition af DAC’en med 45 procent rabat.

Mere info: henryaudio.com

Geir Gråbein Nordby
(f. 1978): Journalist. Gråbein har aldrig haft et fuldtidsjob, før han kom til Lyd & Billede. Her har han til gengæld været næsten halvdelen af sit liv, siden han i 2001 sendte en jobansøgning til den forkerte adresse (han ville egentlig søge job i et lydstudie af samme navn). Gråbeins ekspertise er hovedsagelig inden for hi-fi, hovedtelefoner og hjemmebiograf, men det sker, at han brillerer på andre områder.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

Kun 4 kr

Efterårs tilbud

Fuld adgang til alt indhold i 4 uger for 4 kr

LB+ Total måned

Fuld adgang til alt indhold i en måned

LB+ Total 12 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder

4,- / for 4 uger
49,- / for 30 dage
93.25,- / mnd
Med et abonnement får du også:
  • Adgang til mere end 7.500 produkttests!
  • Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Deaktivering af annoncer
Vi har ingen bindingsperiode, du kan sige abonnementet op, når du vil.
Annonse

Pro-Ject præsenterer ny referencepladespiller

Nu kan du downloade højopløst musik på Qobuz

Moderne minianlæg i retrostil

Eksklusivt samarbejde

Den først i over 20 år

Måske har du brug for denne

Nyt flagskib fra Audio-Technica

Budgetvenlige pladespillere

Rotel fejrer 100 år med high-end CD-afspiller

München flytter til Wien

McIntosh beskytter anlægget

Forbedret flagskib

Lyd & Billede