Siri findes på 30 forskellige sprog på iPhone og iPad, så hvorfor er det nye Apple TV, der jo også kommer med Siri, så ikke i stand til at forstå dansk?
Det er der en god grund til, skriver 9to5mac, der citerer MacPrime. Apple vil være sikre på, at Siri forstår de forskellige sprogs udtale af navne på film, tv-serier og skuespillere.
Breaking Bad og Game of Thrones staves måske nok ens, om man ser serien i Danmark eller Italien, men fonetisk udtale, diktion og rytme er så forskellige fra land til land, at brugerne ville få en dårlig oplevelse, hvis ikke Siri lærer de forskellige sprogs særlige måde at udtale navnene på. I artiklen nævnes skuespilleren Matthew McConaughey som et eksempel på et navn, der kan udtales på et utal af forskellige måder fra land til land.
Og da Siri ikke er så interesseret i, om du taler korrekt engelsk, men snarere om du er til at forstå, kræver det et større arbejde med at opdatere Siris talegenkendelse. Noget der ikke var nødvendigt på iPhone og iPad, da søgning efter videoindhold ikke er en kernefunktion på de mobile enheder.
Du kan dog godt bruge Siri til dit Apple TV i Danmark. Det kræver blot, at du har en iTunes-konto i et af de lande, hvor Siri til Apple TV allerede understøttes – altså for eksempel en amerikansk, engelsk eller tysk konto.
Læs videre med LB+
Årets bedste tilbud
Fuld adgang til alt indhold i 4 uger for 4 kr
LB+ Total måned
Fuld adgang til alt indhold i 1 måned
LB+ Total 12 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder
- Adgang til mere end 7.500 produkttests!
- Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
- Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
- L&B TechCast – en podcast fra L&B
- Deaktivering af annoncer