Bang & Olufsen Beosound A9 minder med sin store stofbetrukne overflade på tre ben i træ om et lærred på et staffeli.
Derfor er det nærliggende at udlåne pladsen til billedkunstnere, der kan boltre sig på lærredt. Hvilket Bang & Olufsen har gjort flere gange tidligere.
Nu er turen kommet til Kasper Eistrup, der for mange nok er kendt som forsagner i 90’er-bandet Kashmir, men som også er en både aktuel og vendenskendt billedkunstner, som blandt andet har lavet værker med kong Frederik X samt til de prisvindende Axel Towers i København.
Kasper Eistrups fortolkning af Beosound A9, kaldet Cacophonia, er inspireret af hans personlige tilgang til kunst, som kombinerer fragmenter fra kunstværker, der sammensættes til et nyt udtryk. Han har i samarbejde
med designere og ingeniørerne hos Bang & Olufsen også valgt nuancen på træbenene og en unik kobbertone til aluminiumsringen, der danner rammen om lærredet. Endelig har han signeret bagstykket på højttaleren,
der enten kan stå som et selvstændigt objekt i et rum eller monteres på væggen som et traditionelt maleri.
“Det er et privilegium at få lov til at kombinere to af mine største passioner; billeder og lyd, og jeg er meget glad for det endelige resultat,” siger Kaper Eistrup.
Kasper Eistrup er den eneste dansker blandt en håndfuld udenlandske billedkunstnere, som er blevet inviteret til at deltage i projektet Art of the A9.
Pris og utilgængelighed
Og hvad koster så en specialdesignet udgave af Beosound A9, udsmykket af en international kunstner? 50.000 danske kroner. Det er det dobbelte af prisen på en “rå” Beosund A9, men så får man også en højttaler, der er kun findes ganske få af i verden. Der er nemlig kun lavet 50 stykker af Beosound A9 Cacophonia, og de kommer kun til salg i Danmark.
Det hører med til billedet, at hele højttaleren er udskykket, og set i forhold til prisen på Kasper Eistrups værker er prisen sandsynligvis helt rimelig. Men man kunne godt få den kætterske tanke, at det smukke værk kunne været kommet flere til glæde, hvis Bang & Olufsen havde valgt at sælge den udsmykkede frontramme i løs vægt. Man kan nemlig i forvejen købe flere andre kunstnerudsmykkede frontrammer til Beosound A9, og i så fald er prisen under en tiendedel.
Læs videre med LB+
Black Week Tilbud
70% På LB+ Total i 12 måneder!
LB+ Total måned
Fuld adgang til alt indhold i 1 måned
LB+ Total 12 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder
- Adgang til mere end 7.500 produkttests!
- Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
- Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
- L&B TechCast – en podcast fra L&B
- Deaktivering af annoncer