Det er med hovedtelefoner som med alle andre anskaffelser: Det bedste er dyrt. Men hvad er det i grunden, der gør dem så meget dyrere?
Hvad er dyrt, når vi taler hovedtelefoner? Nogle vil måske finde de ørepropper, der fulgte med i æsken med mobiltelefonen, er mere end gode nok, og vil ikke bruge penge på noget bedre. Andre vælger at opgradere til et sæt bedre propper til nogle hundrede kroner, imens andre går trinnet op til større ørekopper. Blandt dem vil mange sige, at det er vanvid at bruge over tusind kroner på hovedtelefoner. Det mener vi dog ikke.
I majudgaven af Lyd & Billede, som udkommer i morgen, kan du læse vores test af ti par forbløffende hovedtelefoner til omkring 2.500 kroner stykket. De bedste af dem er så gode, at man fristes til at tro, at det ikke kan gøres bedre. Det skulle da også bare mangle, at de lyder godt! For de koster jo det dobbelte af de mest populære hovedtelefoner på markedet.
Audio Technica ATH-M50x er således en af de mest populære hovedtelefoner i fuld størrelse. Hvis man ser bort fra de trådløse og dem med aktiv støjdæmpning. Og til omkring 1.200 kroner er de også udsøgte. Men der er ingen tvivl om, at man får endnu bedre lyd, når prisen fordobles, og man går op til modeller som Sennheiser Momentum og Beyerdynamic T70p.
En skridt opad
I øjeblikket er vi i gang med en anden gruppetest af hovedtelefoner. Denne gang i prisklassen op til 5.000 kroner. Med kandidater som HiFiMan HE-400i, Sonus faber Pryma, Shure SRH 1540 og Beyerdynamic T90 for at nævne nogle få, der lægger op til endnu mere forbløffende lydoplevelser.
Men hvor meget bedre kan det virkelig blive? Når man runder ca. 2.500 kroner, bliver hver forbedring ganske kostbar. Og passerer man 4.000 kroner, finder man byggekvalitet og komfort, som er langt højere. Gavmild brug af aluminium og mere sans for detaljer i slibningen. Ørepuderne er af endnu bedre kvalitet for at bevare komforten i lang tid. Og der er brugt tid og ressourcer på at udvælge kvalitetskomponenter med lav tolerance, hvilket betyder, at der er ringe eller ingen målbar variation mellem to tilsvarende komponenter i signalvejen.
Man kan naturligvis gå endnu mere op i pris. De dyreste hovedtelefoner du overhovedet kan købe, hedder Sennheiser Orpheus, og de koster på den forkerte side af tre hundrede tusind kroner! Men så snakker vi også om elektrostatiske højttalerelementer, indbygget digital konverter af højeste klasse, og en forstærker med et chassis af marmor. I alt 6.000 komponenter, alle sammen monteret i hånden. Selvom det hele bærer præg af at være en gimmick, er det nemt at forstå, at den slags materialer koster.
Lydkvaliteten
Det vigtigste ved dyre hovedtelefoner er naturligvis, at lydkvaliteten bliver endnu bedre på grund af forbedrede højttalerenheder med kraftige magneter. Nogle i denne prisklasse har også eksperimenteret med mere eksotiske materialer – som f.eks. HiFiMans flade magnestatiske elementer. Mange er af den opfattelse, at hovedtelefoner til 5.000 kroner kan konkurrere lydmæssigt med højttalere til 50.000 kroner, da du har fjernet rummets indflydelse fra regnestykket. Og, som vi ved, påvirker rummet lyden mere end nogen anden komponent i signalvejen.
Man kan naturligvis finde et par hovedtelefoner til 2.000 kroner, som man bedre kan lide lyden af end et sæt til 5.000 kroner. Men objektivt set burde (naturligvis med visse undtagelser) forvrængningen være endnu lavere, og transientresponsen hurtigere på de dyreste hovedtelefoner. Og basgengivelen vil blive oplevet som renere takket være lavere forvrængning. Det vil du opleve uanset musiksmag. Og håbet er, at du vil kunne høre en endnu større lyd med tonsvis af detaljer, som du måske ikke har hørt før. Som lytter bør du dog ikke være tvunget til at sidde og lytte efter bestemte ting. Tag på dine hovedtelefoner, sæt noget musik på, som du kan lide, og du vil snart opleve, hvad bedre lydkvalitet har at sige.
Personlig smag
Men også i denne prisklasse skal man være opmærksom på personlige præferencer. Nogle kan lide en saftig bas, der sparker hårdt, imens andre synes, at luftige overtoner er vigtigere. En lydmand vil måske foretrække en mere fremhævet mellemtone for bedre høre, hvad der sker i mikset, imens en musiknyder måske foretrækker en mere afslappet og rolig lyd. Derfor er det ikke nok bare at smække 4.000 kroner på disken og forvente at få den lækre lyd, som netop du altid har ønsket.
Mobiltelefon?
I den forrige gruppetest var det vigtigt for os, at hovedtelefonerne skulle virke fint med en mobiltelefon og andet bærbart udstyr, og vi valgte derfor kun lukkede hovedtelefoner med en impedans på mindre end 50 ohm.
Sådan har vi ikke grebet det an denne gang. Vi ønsker blot at finde ud af, hvor god lyd du kan få for maks. 5.000 kroner, uanset anvendelse. Derfor vil nogle af hovedtelefonerne i den kommende gruppetest kunne drives af en mobiltelefon, imens andre er afhængige af en hovedtelefonforstærker. Der vil af samme grund også være forskel på længden af kablerne, da de, som ikke er bestemt til bærbar brug, har længere kabel. Fælles for alle hovedtelefonerne vil dog være, at lyden bliver bedre med en sådan forstærker, og jeg er endda fristet til at fraråde at bruge så mange penge hovedtelefoner, hvis du kun bruger den med din mobiltelefon.
I den foregående test var alle hovedtelefonerne af den lukkede type, som betyder, at lyden ikke lækker for meget, når du sidder i toget eller befinder dig i støjende omgivelser. I denne vil der være både lukkede og åbne hovedtelefoner i jagten på den bedste lyd.
11 hovedtelefoner
Når leder efter de bedste hovedtelefoner til under 5.000 kroner til augustudgaven af Lyd & Billede, ser kandidatlisten foreløbig sådan ud:
Åbne:
Onkyo A800 (32 Ohm)
Beyerdynamic T90 (250 ohm)
HiFiMan HE-400i (35 ohm)
Fostex TH500RP (48 ohm)
Audio Quest Nighthawk (NOK 25 ohm, semiåben)
Lukkede:
Shure SRH 1540 (46 ohm)
Sennheiser HD 630VB (23 ohm)
Sony MDR-Z7 (70 ohm)
Oppo PM-3 (26 ohm)
Audio-Technica ATH-A1000Z (44 ohm)
Sonus faber Pryma (32 Ohm)
