TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

NYHED

Trådløse high-end-hørepropper fra Sennheiser

Sennheiser IE 80S BT er trådløse hørepropper til dem, der kun vil have det bedste.

Af / 14/08/2019 - 21:09
Trådløse high-end-hørepropper fra Sennheiser

Hvis du vil have hørepropper eller hovedtelefoner med den allerbedste lyd – og er villig til at betale for det – ligger det måske lidt fjernt at tænke trådløst. Men nu begynder der at være et udvalg af virkelig eksklusive trådløse hørepropper, til når kun den bedste lyd er god nok. Og når det skal være praktisk.

F.eks. Beyerdynamic Xelento Wireless til 9.400 kroner.

Der er ingen tvivl om, at trådløse hovedtelefoner er langt mere praktiske end dem med ledning. Det samme gælder for hørepropper, men ulempen er, at de trådløse modeller ofte har dårligere lyd.

Begrænset forstærkereffekt gør, at lyden bliver fladere, og den indbyggede digitalkonverter er sjældent noget at skrive hjem om. Desuden har Bluetooth-lyd begrænset båndbredde og må derfor komprimeres. Hvilket betyder, at man aldrig kan få lige så god lyd som med tabsfri lydfiler (eller CD) via kabel.

Audio Codecs

Det vil sige, der findes efterhånden nogle nye Bluetooth-standarder, som understøtter højere båndbredde, f.eks. Sonys LDAC (Android 2017 og senere). Den tredobler båndbredden (til 990 kbit/s) og giver tabsfri kvalitet på alt op til CD-kvalitet (højopløst musik vil miste noget). AptX HD har også fået fodfæste, med lavere båndbredde end LDAC, men højere end normalt.

Annonce

Sennheisers valg af codecs

De nye Sennheiser IE 80S BT understøtter den nævnte aptX HD, men ikke LDAC. Derimod findes der en anden codec, Huaweis mere ukendte LHDC, hvilket står for Low Latency High Definition Codec. Den har omtrent samme båndbredde som LDAC (900 kbit/s) og understøtter lyd op til 24 bit/96 kHz. Den er dermed en direkte konkurrent til LDAC, men understøttes indtil videre kun af få afspillere.

Mens LHDC fungerer godt i teorien, er problemet, at det er få mobiltelefoner, understøtter den. Huawei P30 og Mate 20 er blandt undtagelserne.

Hvorfor Sennheiser er landet på Huaweis codec snarere end Sonys – som understøttes af stort set alle Android-telefoner, der sælges i dag – er ikke godt at vide. I praksis er det derfor aptX HD, der er gældende. En god codec, men efter vores mening ikke lige så god som LDAC.

s2
(Foto: Sennheiser)

Avanceret indmad

Til Sennheisers forsvar er hovedtelefoner, der understøtter LDAC, ikke lige så udbredt uden for Sonys sfære. Vi kender kun til Panasonic og Technics. Så meget desto vigtigere er det, at elektronikken holder høj kvalitet, og Sennheiser har bl.a. valgt højopløst digitalkonvertering fra velrenommerede AKM.

To 10 mm drivere drives af hver sin kraftige neodymmagnet, og vi bliver lovet, at IE 80S BT er omhyggeligt justeret for at give et lydbillede i perfekt balance. Hvis du vil ændre noget, kan du justere lyden med en fembånds equalizer indbygget i app’en.

Styr dem med stemmen

Sennheiser IE 80S BT understøtter stemmeassistenterne Siri og Google Assistant med en dedikeret knap, der aktiverer dem. Dermed kan du bede telefonen om at gøre små dagligdags ting som at besvare spørgsmål, du har i det daglige, eller få navigation på telefonen, mens dine hænder er optaget af andre ting.

De indbyggede mikrofoner har støjreduktion, som skal give klokkeklar lyd ved telefonsamtaler, og når du taler med stemmeassistenten, selv i støjende omgivelser.

Nakkebøjle

Trådløs tilslutning til mobilen sker via en ergonomisk nakkebøjle, der er direkte forbundet til hørepropperne. Det er med andre ord ikke det, man kalder “true wireless” eller helt trådløse hørepropper. Som Sennheisers egne Momentum True Wireless f.eks. er.

Fordelen ved en nakkebøjle er, at den giver plads til større batteri og forstærker, end når disse sidder i selve propperne. Så er kraftigere lyd inden for rækkevidde, og det samme er højere batterilevetid. Ligesom på IE 80S BT er den seks timer sammenhængende. 50 procent mere end Momentum True Wireless, men stadig middelmådigt i forhold til de bedste. Vi håber, at det er, fordi forstærkeren er så kraftig!

Pris og tilgængelighed

Sennheiser IE 80S BT vil være tilgængelige midt i august til en vejledende pris af 499 euro eller ca. 3.750 kroner. En hamper pris, men stadig kun halvt så meget som for Beyerdynamic Xelento Wireless.

Og hvis du virkelig vil have det dyrt, så tjek Sony IER-Z1R til 17.000 kroner ud!

Mere info:

da-dk.sennheiser.com/hovedtelefoner

Geir Gråbein Nordby
(f. 1978): Journalist. Gråbein har aldrig haft et fuldtidsjob, før han kom til Lyd & Billede. Her har han til gengæld været næsten halvdelen af sit liv, siden han i 2001 sendte en jobansøgning til den forkerte adresse (han ville egentlig søge job i et lydstudie af samme navn). Gråbeins ekspertise er hovedsagelig inden for hi-fi, hovedtelefoner og hjemmebiograf, men det sker, at han brillerer på andre områder.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

LG og will.i.am går nye veje sammen

HiFiMan overrasker med hybrid-hovedtelefoner

Find den bedste Black Friday-pris på hovedtelefoner

Ny generation af B&O-propper

Tjek de lækre hovedtelefoner!

Kraftpakke lige i lommen

Beyerdynamic: Professionelle hovedtelefoner med ny teknologi

Nyt flagskib fra Grad: Signature HP100 SE

Fjerlette high-end hovedtelefoner fra Audio-Technica

Planmagnetiske hørepropper til lavpris fra FiiO

Shanling: Ambitiøse kinesiske hovedtelefoner

Focal Lensys Pro: Præcisionsværktøj til lydkunstneren