En af de bedste cd-spillere, vi har testet, kom fra Ayre i Boulder, Colorado. Ayre gør ting med digitalprocessering og støjdæmpning, som får afspillerne til at blive særdeles vellydende. De har også fremstillet indmaden til Neil Youngs Pono-spiller, en lille medieafspiller til 400 dollars, som afspiller højtopløste musikfiler.
Imens Pono-spilleren kan bestilles på nettet nu, er Ayre Codex endnu et stykke fra at være leveringsklar. Ayre har foreløbig vist den frem og demonstreret den for besøgende på The Venetion under CES 2015 i Las Vegas. Derfor er prisen på USD 1.500 kun et slag på tasken, og den endelige version vil se anderledes ud end prototypen på billederne herunder.
Sikkert er det dog, at den vil have en ESS Sabre ES9018 digitalprocessor, som håndterer hi-res-filer op til 32-bit/384 kHz og DSD128-filer, hvis man altså kan få fat på dem. HD-lydfiler er ikke ligefrem hyldevarer på Spotify. Man må opsøge dem på websteder, som har specialiseret sig i hi-res-filer.
Tingene kan dog ændre sig, den dag tungere aktører som Sony og andre får fingeren ud, og kommer op med hi-res-musik til download og/eller streaming på nettet.
Ayre Codex har både USB og optisk digitalindgang på bagsiden, og to 3,5 mm minijack, samt en 6,3 mm jackudgang til hovedtelefoner på fronten. Den har også analoge lydudgange, så den faktisk kan bruges med et par aktive højttalere eller fungere som forforstærker/DAC i et anlæg.
Dansk pris og tilgængelighed er ikke kendt.
Læs videre med LB+
Juletilbud - 50% Rabat!
50% På LB+ Total i 1 år!
Prøv LB+ Total i 1 måned
Fuld adgang til alt indhold i 1 måned for 49 kr
LB+ Total 12 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder
- Adgang til mere end 7.500 produkttests!
- Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
- Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
- L&B TechCast – en podcast fra L&B
- Deaktivering af annoncer