LG har på CES-messen fremvist en bred portefølje af luksusprodukter under modelnavnet Signature. En serie bestående af både hjemme-elektronik og hvidevarer af den virkelig overdådige slags.
Af disse var det selvfølgelig den nye OLED-topmodel 77G6, der vakte størst interesse hos os. Vi har trods alt at gøre med en rekordtynd (2,57 mm) og flad skærm, hvor alt, hvad der hedder elektronik, tilslutninger og højttalere, er skjult i foden.
Klar til HDR
Den sydkoreanske producent har som forventet også givet billedkvaliteten en omgang med tryllestaven. 7766 er baseret på et nyt billedpanel med øget lysstyrke, stærkere kontrast og et bredere farvespektrum i forhold til tidligere OLED-modeller.
LG har ganske vist ikke formået at booste lysstyrken i en sådan grad, at den kan matche det kanonstærke lys fra f.eks. et bag-LED tv, men de er hurtige til at påpege, at OLED-teknologiens overlegne sortniveau kompenserer for dette. Som følge heraf opfylder skærmen de nye krav fra UHD Alliance og Dolby for at være klargjort og godkendt til HDR-videoindhold.
LG forventer nok ikke at sælge spandevis af den nye topmodel lige med det første: Medmindre du er det, man i Las Vegas kalder en “high-roller”, bliver den nok for pebret. Formålet med 77G6 er nok snarere at vise, hvor langt man kan komme med OLED-teknikken lige nu. Vi forventer at se flere mindre og billigere OLED-skærme fra LG her på CES.
Prisen er endnu ikke bekræftet, men tidligere 77 tommers modeller fra LG har taget et spring op i pris sammenlignet med 65 tommers modeller som 65EF950V.
Vi vender tilbage med mere information om LG’s tv-lanceringer i Las Vegas!
Læs videre med LB+
Black Week Tilbud
70% På LB+ Total i 12 måneder!
LB+ Total måned
Fuld adgang til alt indhold i 1 måned
LB+ Total 12 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder
- Adgang til mere end 7.500 produkttests!
- Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
- Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
- L&B TechCast – en podcast fra L&B
- Deaktivering af annoncer